Nu får en million borgere lettere adgang til deres skolekarakterer
8.10.2026 07:00:00 CEST | Rigsarkivet | Pressemeddelelse
Rigsarkivet og Styrelsen for It og Læring udvider adgangen til historiske eksamensdata i Min Kompetencemappe. Fremover kan borgerne selv finde deres eksamenskarakterer digitalt fra grundskolen fra 2002 og frem - og helt uden sagsbehandling.

Hvor finder man dokumentationen for sine gamle skolekarakterer, hvis eksamensbeviset for længst er blevet væk? Svaret er Min Kompetencemappe – én samlet indgang til borgernes eksamensdata. Nu udvider Rigsarkivet og Styrelsen for It og Læring adgangen, så endnu flere borgere selv kan hente en digital kopi af deres karakterer fra eksamensbeviset fra grundskolen. Det gælder alle, der har gennemført grundskolen i perioden 2002-2017 og berører mere end en million borgere, der fremover kan få glæde af selvbetjeningsløsningen.
Bedre tilgængelighed af data
Min Kompetencemappe indeholder allerede eksamenskarakterer fra 2017 og frem for grundskolen. Den kommende udvidelse betyder, at den digitale selvbetjeningsløsning dækker en væsentligt længere periode.
For borgerne betyder det lettere og hurtigere adgang til egen dokumentation. For det offentlige, som fx Rigsarkivet og grundskoler, vil automatiseringen bidrage til at lette det administrative arbejde ved at reducere antallet af henvendelser, sagsbehandlingstid og administrative omkostninger.
Rigsarkivar Morten Ellegaard udtaler: ”Vi er glade for den nye løsning, der viser, at bevaring af offentlige data i Rigsarkivet ikke alene handler om at dokumentere fortiden. Når arkivdata får nyt liv og genanvendes sikkert og målrettet, kan data indgå i den digitale offentlige service og skabe konkret værdi for samfundet og den enkelte borger i dag. Det kommer borgere og sagsbehandlere til gavn, da løsningen frigiver ressourcer til at løse andre, og mere komplekse, dokumentationsopgaver.”
Vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Thomas Gross Havsager udtaler:
”Samarbejdet med Rigsarkivet er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet på tværs af offentlige myndigheder kan skabe mere sammenhængende digitale løsninger for borgerne. For her gør vi i fællesskab historiske data mere tilgængelige og anvendelige, samtidig med at vi sikrer en tryg og sikker håndtering af oplysningerne. Det betyder, at borgerne let selv kan finde en digital kopi af deres karakterer fra eksamensbeviset, når de har brug for dem til fx jobsøgning og potentielt også ansøgning til uddannelse.”
Faktaboks:
- Rigsarkivet og Styrelsen for It og Læring etablerede i 2025 den første digitale datatilkobling med eksamensdata til Min Kompetencemappe
- Den nye aftale fortsætter samarbejdet og har udvidet med data fra grundskolekarakterindberetningen
- Projektet viser, hvordan arkivalier og data i Rigsarkivet bruges til nye formål og skaber værdi mange år efter, at arkivalier og data oprindeligt blev indsamlet
- Min Kompetencemappe giver i forvejen borgere adgang til eksamensdata for grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, forberedende grunduddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser. Perioden for hvornår eksamensdata er tilgængelig varierer afhængig af uddannelsesområde.
- Tilgå Min Kompetencemappe
Nøgleord
Kontakter
Julie AveryPresseansvarlig, særlig rådgiverRigsarkivet
Tlf:41717241Jav@rigsarkivet.dkBilleder



Styrelsen for IT og Læring
Læs mere om Styrelsen for IT og Læring her: Forside | Styrelsen for It og Læring
Rigsarkivet
Læs mere om Rigsarkivet her: Rigsarkivet – Danmarks hukommelse
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Med pistoler og sabler: Logbøger og kaperbreve fortæller historien om ”statsautoriseret pirateri”7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bevæbnede mænd, kaprede handelsskibe og udsigten til at tjene penge på fjendens last. Under Englandskrigen gav den danske stat private kapere lov til at opbringe fjendtlige skibe. Rigsarkivet har bevaret de originale kaperbreve, der er af enestående national betydning. De bringer os tæt på et dramatisk kapitel i dansk søfartshistorie og kan nu ses online. I de opbragte skibes egne logbøger kan man læse om kapringen, som de engelske søfolk selv beskrev den, mens den fandt sted.
Nyt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte med at finde deres sag10.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Med lanceringen af De Anbragtes Danmarkskort kan tidligere anbragte for første gang få et langt bedre overblik over, hvor sager fra børnehjem, opholdssteder og kommuner befinder sig i dag, og hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden.
Nyt forskningsregister skal gøre Danmark førende i forskning i arv, sygdom og sociale forhold4.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan nedarves sygdomme gennem generationer? Hvorfor bliver nogle mennesker syge, mens andre med samme genetiske disposition ikke gør? Og hvordan påvirker sociale forhold familiers sundhed over tid? De spørgsmål bliver nu lettere at besvare med Det Danske Multigenerationsregister.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Nyt fund: Danske søfolk målte lufttryk til søs allerede i 182217.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skibsjournaler i Rigsarkivet indeholder beviset for, at danske søfolk foretog systematiske barometermålinger til søs allerede i 1822 – ifølge DMI’s forsker langt tidligere end hidtil dokumenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum