Bosnien-Hercegovinas fremtid i EU kan blive afgjort i dag

I dag holder Bosnien-Hercegovina parlaments- og præsidentvalg. Det er i sig selv ikke usædvanligt. Det usædvanlige er, hvad der er på spil, når man tager EU-brillerne på.

Bosnien-Hercegovina er i dag EU-kandidatland. Det betyder, at landet har indledt processen om at blive optaget i det europæiske samarbejde som fuldbyrdet medlemsland. EU har i den forbindelse opstillet en række reformkrav, som skal implementeres for at sikre, at Bosnien-Hercegovina lever op til EU’s standarder for bl.a. demokrati og frihedsrettigheder.

"Vi diskuterer i disse år, om EU-udvidelse skal være et redskab til at styrke Europa over for Rusland og andre fjendtlige stormagter – og svaret er ja. Et Vestbalkan i kaos er et vakuum, som andre gerne fylder. Et Bosnien-Hercegovina forankret i EU giver derimod et stabiliseret Vestbalkan. Men det kræver, at landet selv leverer. Og det starter med en valgproces, der kan stå ærlig i lyset” udtaler Jens-Kristian Lütken.

Siden optagelsesforhandlingerne formelt åbnede i marts 2024, har EU opstillet 113 konkrete reformkrav. Valgprocessen er et af de punkter, EU holder særligt øje med. OSCE/ODIHR har bl.a. udsendt en fuld observationsmission til søndagens valg – et signal om, at omverdenens opmærksomhed er skærpet.

"Bosnien-Hercegovina er et land, der lever med sin krigshistories skygge i hverdagen. Nu kigger et flertal af landets borgere mod Europa. Valget i dag er en lejlighed til at vise, at det demokratiske løfte kan holdes – og at EU er klar til at anerkende landets fremskridt, når det sker”, udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.

Europabevægelsen opfordrer til et valg præget af åbenhed, troværdighed og respekt for borgernes stemmer. En demokratisk valgproces er ikke ét af mange krav på en reformliste – det er forudsætningen for alt andet. Lykkes det i dag, kan EU være ét skridt tættere på en udvidelse – og derved ét skridt tættere på en styrket position på den globale scene.