Drivkraft Danmark

Lad ikke bilforhandleren vælge din ladeløsning for dig

2.10.2026 11:14:14 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse

Del

Når man køber sin første elbil, er der meget nyt at forholde sig til. Derfor kan det virke både nemt og trygt, når bilforhandleren samtidig tilbyder én færdig ladeløsning – måske endda med det første års opladning ”gratis”. Men det kan betale sig at stoppe op og undersøge alternativerne.

Når man køber sin første elbil, er der meget nyt at forholde sig til. Derfor kan det virke både nemt og trygt, når bilforhandleren samtidig tilbyder én færdig ladeløsning – måske endda med det første års opladning ”gratis”. Men det kan betale sig at stoppe op og undersøge alternativerne.
Når man køber sin første elbil, er der meget nyt at forholde sig til. Derfor kan det virke både nemt og trygt, når bilforhandleren samtidig tilbyder én færdig ladeløsning – måske endda med det første års opladning ”gratis”. Men det kan betale sig at stoppe op og undersøge alternativerne.

En forbrugerundersøgelse blandt danske elbilister viser, at 53 procent blev præsenteret for én bestemt ladeløsning fra én bestemt ladeudbyder, da de købte eller leasede deres elbil. 

"Når du køber en elbil, giver det god mening at lytte til bilforhandlerens råd om bilen. Men når det gælder opladning, bør du se dig omkring og vælge den løsning, der passer bedst til dit behov – ikke nødvendigvis den, som forhandleren får provision for at sælge sammen med bilen", siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.

”Gratis” er ikke nødvendigvis gratis
En ladeløsning kan eksempelvis indeholde 12 måneders ”gratis” opladning. Men både strøm, ladeboks, installation og abonnement har en værdi. Når introduktionsperioden slutter, kan man derfor stå med et abonnement, der er dyrere end andre løsninger – eller som ganske enkelt ikke passer til ens kørsels- og ladebehov. 

Det kan også koste penge at skifte. Hvis man ikke selv ejer ladeboksen, kan der eksempelvis være udgifter til at få den fjernet eller købe sig fri af aftalen. Udskiftning af en ladeboks koster typisk i omegnen af 5.000 kr.

"Lademarkedet er allerede svært at gennemskue for forbrugerne. I Drivkraft Danmarks forbrugerundersøgelse svarer 72 procent af elbilisterne, at de mistænker, at de betaler mere for deres opladning, end de har brug for."

Kører du som gennemsnittet kan en all inclusive løsning som regel ikke betale sig. Der kan være over 4.500 kroner at spare om året ved at vælge den ladeløsning, der passer til netop dit kørselsbehov.

Elbilisten skal have et reelt valg
Jacob Stahl Otte fortsætter: "Det skal være nemt at blive elbilist. Det kræver gennemsigtighed om alle mulighederne. Men den “nemme løsning” hos bilforhandleren er ikke nødvendigvis hverken den bedste eller billigste. Vi ønsker, at forbrugeren nemt kan vælge på et oplyst grundlag."

Drivkraft Danmark anbefaler derfor: 

  • Implementering af Konkurrencerådets anbefalinger mod all-inclusive ladeløsninger for at styrke konkurrencen, øge elbilisternes valgfrihed og reducere deres omkostninger

  • En uafhængig prisportal, hvor elbilister kan se hvad forskellige ladeløsninger koster ift. deres kørselsbehov.

Nøgleord

Kontakter

Links

Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.

Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark

Danskerne betaler hvert år 300 mio. kr. for meget for at oplade deres elbiler.24.8.2026 10:19:44 CEST | Pressemeddelelse

En analyse fra COWI viser, at danskerne hvert år betaler 300 mio. kr. for meget for opladning af deres elbiler. Det tal kan stige til 2,5 mia. i 2030. Det sker ifølge brancheforeningen Drivkraft Danmark som en følge af den skæve konkurrence på lademarkedet, hvor forbrugerne alt for ofte lokkes over i all inclusive løsninger, der er alt for dyre i forhold til, hvor meget de reelt kører.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye