Holger Bruusgaards Legat 2026
2.10.2026 12:38:22 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Bratschist Ida Speyer Grøn og operasolist Henning von Schulman modtager Holger Bruusgaards Legat

Det Kongelige Kapels bestyrelse har uddelt Holger Bruusgaards legat 2026 til to fremragende kunstnere ved Det Kongelige Teater. Legatet er et hæderslegat, der består af to legatportioner af 35.000 kr.
Årets legatmodtagere er Ida Speyer Grøn, bratschist i Det Kongelige Kapel, og Henning von Schulman, basbaryton og solist ved Den Kongelige Opera.
Legatet blev uddelt efter Det Kongelige Kapels anden symfonikoncert i sæsonen af Kapellets formand Sabine Weinschenk, som motiverede valget af de to legatmodtagere med disse ord:
Ida Speyer Grøn
Ida er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debut i 1997 og har et graduate diploma in solo performance fra konservatoriet i Sidney. Hun er tidligere medlem af Chamber Orchestra of Europe. Ida har været ansat i Det Kongelige Kapel siden 2009 og er også en aktiv kammermusiker. Hun er sød, sjov, loyal og en kollega, man altid kan regne med. Hun har en fantastisk fornemmelse for, hvad der er brug for: nogle gange lederskab og initiativ, andre gange bare den opmærksomme støtte. Hun har en særlig sans for klanglige detaljer og samtidig et øre for, hvad der foregår rundt omkring i orkestret. Med sit positive livssyn og sin humor er hun et forbillede for mange af os. Vi har alle stor glæde af hendes musikalitet, hendes hjælpsomhed og hendes gode humør – og ikke mindst af bare at have hende omkring os.
Henning von Schulman
Henning har haft en lang og tæt tilknytning til Det Kongelige Teater. Han begyndte på Operaakademiet, blev en del af solistensemblet i 2013, tog derefter ud som freelancer og fandt siden tilbage til Det Kongelige Teater. Henning har sunget et meget bredt repertoire, og han har en særlig evne for de komiske og karakterfulde roller. Hans Figaro er et godt eksempel. Her kom både hans sans for komik, hans musikalitet og hans evne til at give en karakter liv meget tydeligt frem. Men han har også en helt anden side. Vi har oplevet ham i seriøse roller som Sarastro og senest Banquo i Macbeth – en alvorlig og værdig figur med en helt anden tyngde. Der er noget ædelt over Hennings stemme, og han bevæger sig ubesværet mellem det komiske, det karakterfulde, det lidt skæve og det alvorlige, men musikaliteten og naturligheden går altid hånd i hånd. Det er meget forskelligt, men det føles altid som ham.
Om Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards legat
Holger Bruusgaard var baryton og ansat på Det Kongelige Teater i en lang årrække, hvor han blev udnævnt til kongelig kammersanger. Han forlod Det Kongelige Teater i 1938, og da hans hustru året efter døde, trak han sig helt tilbage fra musiklivet. Ægteparret efterlod sig ved testamente en stor formue til kommende generationer af musikere og sangere, kaldet Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat. Legatet uddeles én gang årligt til to kunstnere. I fundatsen står, at renterne skal deles mellem en musiker med udviklingsmuligheder fra Det Kongelige Kapel og en sanger, hvor der tages mest muligt hensyn til stemmens skønhed.
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Danish premiere of Saariaho’s Innocence1.10.2026 12:48:41 CEST | Press release
Kaija Saariaho’s final opera, Innocence, is a haunting, profoundly relevant and all too timely musical drama about the trauma left in the wake of a school shooting. The opera now receives its Danish premiere.
Danmarkspremiere på operaen Innocence29.9.2026 13:09:57 CEST | Pressemeddelelse
Kaija Saariahos sidste opera Innocence er en foruroligende, vedkommende og alt for aktuel musikalsk fortælling om de traumer, der følger i kølvandet på et skoleskyderi. Operaen har tekst af Sofi Oksanen og kan nu for første gang opleves i Danmark.
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


