DN om ny handlingsplan: Et godt første skridt mod færre tekstiler
2.10.2026 12:24:45 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Danmark skal have mere ud af færre tekstiler. Sådan lyder hovedbudskabet i Danmarks første nationale tekstilhandlingsplan, der netop er blevet lanceret. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er planen et vigtigt første skridt mod at reducere tekstil- og modesektorens enorme klima-, miljø- og ressourceaftryk og gøre op med den udbredte brug-og-smid-væk-kultur, der præger området i dag.

Produktionen og forbruget af tekstiler er steget markant gennem de seneste årtier, og det lægger et stadig større pres på klima, miljø og jordens ressourcer.
Derfor blev der på finansloven for 2025 afsat 40 mio. kr. til udvikling og implementering af Danmarks første nationale handlingsplan for tekstiler. Planen er lanceret i dag af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa sammen med konsortiet bag planen bestående af Dansk Mode & Textil, Lifestyle & Design Cluster og TRACE.
Handlingsplanens overordnede mål er at bidrage til reduktion af tekstilproduktion og tekstilforbrug og dermed den samlede klima- og miljøbelastning fra tekstiler. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, der sidder med i planens styregruppe, er dette fokus på reduktion helt afgørende, hvis sektorens samlede aftryk skal nedbringes.
– Vi har at gøre med en sektor, hvor forbrug og produktion er steget massivt de seneste årtier. Der produceres flere og flere billige, syntetiske tekstiler i dårlig kvalitet, som alt for hurtigt havner som affald. De tendenser skal vi gøre op med, og her er planen et godt første skridt på vejen, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Konkrete initiativer skal understøtte omstillingen
Den nye handlingsplan indeholder ni initiativer, der skal omsætte ambitionerne til konkret handling. Blandt andet skal flere initiativer fremme tekstiler af høj kvalitet med længere levetid og styrke mulighederne for reparation.
Over halvdelen af alt fast fashion bortskaffes inden for et år efter, at det er produceret. Det svarer til, at en lastbil fuld af tekstil bliver deponeret eller forbrændt hvert eneste sekund.
– Vi skal grundlæggende væk fra brug-og-smid-væk-kulturen på det her område. Derfor er det centralt at gøre reparation af tøj normalt. Det kræver blandt andet, at flere virksomheder indtænker reparation som en del af deres forretningsmodel, og at det bliver nemmere for borgerne at få deres tøj repareret, siger Lars Midtiby.
Planen har også fokus på den rolle, som det offentlige kan spille i omstillingen ved at efterspørge tekstiler af høj kvalitet og med lang levetid.
Alene i Københavns Kommune og Region Hovedstaden kasseres der i dag, hvad der svarer til en t-shirt hvert eneste minut. Derfor indeholder handlingsplanen også et initiativ, som skal udvikle fælles standarder for offentlige tekstilindkøb, der understøtter længere levetid for tekstilerne og reducerer behovet for indkøb af nye tekstiler i den offentlige sektor.
– Det giver rigtig god mening at bruge den offentlige indkøbsmuskel som drivkraft for omstillingen. Fælles standarder for offentlige tekstilindkøb er et forslag, som vi i DN tidligere har peget på sammen med blandt andre Brancheforeningen Cirkulær og CONCITO. Så det er meget positivt, at planen også tager fat her, siger Lars Midtiby.
Mangler politisk regulering
Trods de mange gode initiativer understreger Lars Midtiby, at den nye tekstilhandlingsplan kun er et første skridt. Planen skal være med til at drive omstillingen af tekstilsektoren gennem samarbejde, nye løsninger og konkrete indsatser, men der er brug for politisk opfølgning.
– Vi har at gøre med en sektor, som alt for længe er gået under radaren reguleringsmæssigt. Heldigvis er der lovgivning på vej fra EU, men der er nogle helt grundlæggende dynamikker i sektoren, som den lovgivning ikke adresserer. Det handler blandt andet om, at overforbrug og overproduktion i høj grad drives af reklamer – ikke mindst når det kommer til fast fashion. Det er blot ét eksempel på et område, hvor der fortsat mangler politisk regulering, siger Lars Midtiby.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det derfor positivt, at klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har tilkendegivet, at hun ønsker at se på, hvordan der kan gøres endnu mere for at understøtte omstillingen af tekstilsektoren.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel FaartoftPresseansvarlig for kampagner, events og projekter, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:53 57 38 31mikkel@dn.dkMette Hoffgaard RanfeltMiljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:31193251mette@dn.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
DN: Det haster med at få styr på landbrugets CO2-udledninger30.9.2026 15:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen konkluderer i det nye klimaprogram, at landbruget ikke står til at nå sit klimamål for 2030. Danmarks Naturfredningsforening efterspørger hurtigt politisk genbesøg af klimaindsatsen allerede i begyndelsen af 2027.
DN: Svinestop er et vigtigt skridt for natur, vandmiljø og dyrevelfærd23.9.2026 07:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den enorme danske svineproduktion har store negative konsekvenser for Danmarks natur og vandmiljø, samtidig med at svineproduktionen medfører massive dyrevelfærdsproblemer. Et midlertidigt stop for udvidelser og nyetablering er gode nyheder for både natur, vandmiljø og dyrevelfærd, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening kræver styrket indsats for hårdest ramte fjorde11.9.2026 10:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner igen i år til at blive rigtig slemt, som det har været de senere år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opforderer regeringen og Folketingets partier til at styrke indsatsen mod kvælstofforurening omkring de fjorde, hvor problemerne er størst.
Vandselskaber og DN om nyt lovforslag: Vigtigt skridt mod beskyttelse af drikkevandet9.9.2026 13:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeriet har i dag sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Lovforslaget er et vigtigt skridt mod effektiv beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og DANVA.
DN: Rigsrevisionens havbrugsrapport afslører myndighedssvigt af meget alvorlige dimensioner7.9.2026 13:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Alle 19 danske havbrug drives på forældede tilladelser fra 1990’erne, mens sager om nye miljøgodkendelser og placeringstilladelser trækker i langdrag. Danmarks Naturfredningsforening kræver nu, at politikerne rydder op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum