Venstre: København må ikke blive en eventkulisse
2.10.2026 08:56:24 CEST | Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Spærrede veje, lange omveje og besvær med at komme hjem og på arbejde. Store events har en pris for de københavnere, der skal have hverdagen til at fungere. Derfor vil Venstre nu sætte en grænse for afspærringerne.

København skal være en levende hovedstad med store sports- og kulturbegivenheder. Men københavnernes hverdag skal også kunne fungere. Det mener Venstre, som derfor stiller et forslag sammen med Konservative og Liberal Alliance, der skal behandles i Borgerrepræsentationen næste torsdag.
De borgerlige partier vil have en årlig grænse for antallet af megaevents og arrangementer, der kræver afspærring. Samtidig skal kommunen undersøge, hvordan færre gader kan spærres af i kortere tid, og hvordan københavnerne får ordentlig besked.
Partierne vil også gøre op med, at de samme kvarterer igen og igen skal lægge gader til og leve med generne. Derfor skal den samlede belastning i en bydel indgå i vurderingen af nye arrangementer.
Forslaget kommer efter VM i halvmaraton, som spærrede store dele af byen af i tre dage, til stor frustration for mange lokale.
“Jeg elsker livet i byen, og der skal naturligvis fortsat være store begivenheder, som giver en helt særlig stemning og sætter København på landkortet. Men vi har nået grænsen for, hvad København kan holde til, når der også er mange københavnere, som skal have deres hverdag til at fungere, siger Louise Theilade Thomsen, gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og fortsætter:
“I dag indgår overvejelser om, hvordan afspærringer påvirker københavnerne slet ikke i beslutningsgrundlaget, når vi fx vedtager at støtte megaevents. Det mener jeg, er helt forkert. Det bør naturligvis altid være med i vurderingen. Vi bør samtidig sætte en grænse for, hvor mange dage om året København bliver spærret af og sikre langt bedre kommunikation til københavnerne," siger Louise.
Forslaget stilles af Venstre, Konservative og Liberal Alliance og behandles i Borgerrepræsentationen torsdag d. 8. oktober.
Nøgleord
Kontakter
Louise Theilade ThomsenGruppeformandVenstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:+45 20 85 56 71Louise_Theilade_Thomsen@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Budgetaftale styrker jødisk liv og kampen mod antisemitisme i København9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti glæder sig over, at budgetaftalen for 2027 indeholder en række konkrete initiativer, der styrker jødisk liv, kultur og oplysning i København og bidrager til kampen mod antisemitisme.
Bedre hjælp til sexarbejdere i København7.9.2026 10:37:39 CEST | Pressemeddelelse
Venstre i København har sikret nye tiltag for sexarbejdere i budgetaftalen for 2027. Københavns Kommune skal nu undersøge de barrierer, sexarbejdere møder i kontakten med kommunen, og styrke dialogen med målgruppen.
V, LA og DF: Mere udeservering på vej i Middelalderbyen3.9.2026 13:04:39 CEST | Pressemeddelelse
Københavnerne kan se frem til mere udeservering og mere liv i gaderne. Som en del af budgetaftalen for 2027 bliver forsøgsordningen med udvidet udeservering i Middelalderbyen udvidet med fem nye strækninger. Det glæder Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som ønsker bedre rammer for byens caféer og restauranter og mere liv i København.
Venstre og Liberal Alliance: Nu får københavnske familier mulighed for billigere deltidsplads i daginstitution3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske familier får nu fremover større frihed til at vælge den pasningsløsning, der passer til deres hverdag. Med budgetaftalen for 2027 indføres modulpasning i en fjerdedel af Københavns Kommunes daginstitutioner, hvor forældre kan vælge en 30-timersplads med lavere betaling.
70 nye p-pladser skal sætte stopper for trafikkaos ved Boldklubben Hekla3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal på Københavns Rådhus har sat penge af til at forbedre de trafikale forhold omkring Boldklubben Hekla på Artillerivej. Det har været et centralt ønske fra Venstre i årets budgetforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum