København trækker: 188.000 har tilmeldt sig lotteriet til Copenhagen Half Marathon
1.10.2026 11:29:42 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Interessen for Copenhagen Half Marathon 2027 har sprængt alle rammer. 188.522 løbere har registreret sig i lotteriet i håb om at få fat i en af de 45.000 pladser ved startstregen.

Siden lotteriet til Copenhagen Half Marathon åbnede den 16. september, er tilmeldingerne væltet ind fra både ind- og udland. Med 188.522 registrerede til de 45.000 pladser er der lagt op til en skelsættende løbefest i Københavns gader i september næste år. Selvom mange desværre må gå forgæves, vil 45.000 løbere være det højeste antal deltagere nogensinde.
Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb, glæder sig over den enorme opbakning, men understreger samtidig vigtigheden af at værne om løbets kvalitet:
"Det her viser, hvor effektivt København og byens engagerede tilskuere trækker i løbeentusiaster i hele verden. Det blev for alvor tydeligt under verdensmesterskaberne i København i år. Vi ville så gerne invitere alle med til festen på både ruten og i Runners Area efter løbet. Men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten og kan derfor kun åbne for et antal løbere, hvor vi stadig ved, at oplevelsen og sikkerheden holder samme høje niveau," siger Dorte Vibjerg.
Husk at gennemføre bookingen
Efter at lotteriet lukkede natten til torsdag, begyndte arbejdet med at trække de heldige løbere. Dorte Vibjerg har en klar opfordring til dem, der får direkte besked efter den 5. oktober:
"Der står selvsagt mange i kø til et startnummer. Når man er heldig at blive udtrukket, er det vigtigt, at man tjekker sin mail og husker at gennemføre bookingen af sit startnummer inden svarfristen, så det ikke når at gå videre til en anden," lyder det.
30. september var deadline for at registrere sig i lotteriet via Copenhagen Half Marathons hjemmeside.
Fakta om CPH Half 2027 og lotteriet:
- Antal registrerede: 188.522 (pr. 30. september).
- Antal pladser: 45.000 (ny rekord).
- Deadline: Lotteriet lukkede den 30. september 2026.
- Besked til udtrukne: De første udtrukne løbere får besked via mail fra den 5. oktober.
- Her sker det: CPH Half 2027 afholdes søndag den 19. september 2027
- Arrangør: Sparta Atletik & Løb, som er en non-profit idrætsforening.
Nøgleord
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.700 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Verdensrekord, europæisk rekord og dansk rekord ved VM i København20.9.2026 12:50:05 CEST | Pressemeddelelse
København dannede søndag formiddag rammen om en verdensrekord i halvmaraton hos kvinderne. Derudover brød svenske Andreas Almgren 30 års afrikansk dominans ved VM på samme distance, mens Jacob Simonsen blev det helt store danske lyspunkt med rekordtiden 60.46.
Allerede 100.000 i lotteriet til Copenhagen Half Marathon19.9.2026 21:13:51 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for CPH Half 2027 har været massiv, siden lotteriet åbnede onsdag den 16. september. Over 100.000 håbefulde løbere har nu registreret sig til de 45.000 pladser. Lotteriet er fortsat åbent og lukker først den 30. september.
Lillesø ét sekund fra dansk rekord til VM 5 km19.9.2026 18:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Et for hårdt udlæg kostede sandsynligvis Joel Ibler Lillesø en ny dansk rekord i den imødesete VM-dyst over 5 km. Helt fremme snød en Eritrea-løber Jakob Ingebrigtsen på målstregen.
Sensationelt: Annemarie Nissen løber i mål som nr. 4 i verden19.9.2026 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens VM i København fik en uventet flot dansk åbning, da Annemarie Nissen overraskede alt og alle med en sensationel 4. plads på One Mile.
The world’s best runners will take over the streets of Copenhagen18.9.2026 21:49:05 CEST | Press release
It’s all about running this weekend in the Danish capital, where the World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 will take place. On Friday, some of the expected stars joined the official press conference.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







