Jurister oplever øget pres på retssikkerheden – AI vækker bekymring for næste generation
1.10.2026 12:29:36 CEST | Karnov Group Denmark A/S | Pressemeddelelse
I en ny Europæisk brancherapport fra Karnov Group deler 3.129 jurister i Sverige, Danmark, Norge, Frankrig og Spanien deres syn på retssikkerheden, AI, arbejdslivet og næste generations juridiske kompetencer. Resultaterne viser en voksende bekymring for retssikkerhedens udvikling, men også for hvordan AI kan påvirke tilliden til retssystemet og yngre juristers kompetencer.
I dag lanceres Inside the Legal Mind – The European Legal Profession Survey 2026. Undersøgelsen giver et bredt billede af de spørgsmål, der former juristprofessionens fremtid, og viser både fælles erfaringer og tydelige forskelle mellem lande, generationer og forskellige dele af branchen.
Fire centrale resultater fra rapporten:
- 72 % mener, at presset på retssikkerheden er øget i løbet af de seneste tre år
- 40 % forventer, at AI vil have en negativ indvirkning på tilliden til retssystemet
- 64 % ser en stor eller meget stor risiko for utilstrækkelig juridisk kompetence blandt yngre jurister som følge af AI
- 37 % har overvejet at forlade deres nuværende arbejdsplads inden for det seneste halve år
” Vi ser en profession, der både er dybt engageret i retssikkerheden – og samtidig meget bevidst om, at den juridiske sektor står midt i en omstilling. AI ændrer arbejdsgange, men det ændrer ikke behovet for stærk juridisk dømmekraft og menneskeligt ansvar. Vi håber, at denne rapport kan bidrage med viden om branchen og være med til skabe gode dialoger om den udvikling vi oplever lige nu,” siger Rikke Stær, Country Manager, Karnov Group Denmark
Retssikkerheden i Europa opleves at være under øget pres
På tværs af Europa vurderer jurister at retssikkerheden er under stigende pres – og at udviklingen er accelereret de seneste år.
- 53 % mener, at retssikkerheden aktuelt er under pres i deres land
- 72 % mener, at presset er øget de seneste tre år
- Blandt dem, der allerede oplever pres, siger 91 %, at det er tiltaget
De primære kilder til pres er politiske beslutninger og misinformation.
Samtidig viser undersøgelsen betydelige forskelle mellem landene: 85 % i Spanien og 78 % i Frankrig mener, at retssikkerheden er under pres, sammenlignet med 36 % i Norge og 41 % i Sverige. Danmark ligger midt imellem med 47 %.
Selv om formelle rettigheder er styrket i mange lande, oplever jurister, at adgangen til retssikkerhed ikke er lige på tværs af samfundet.
- 39 % mener, at lige adgang til retssikkerhed kun eksisterer i mindre eller meget mindre grad
Det understreger, at borgernes reelle mulighed for at bruge retssystemet fortsat er en central bekymring – også i økonomisk stærke og velfungerende retssamfund.
AI er ikke længere et fremtidsscenarie. AI bruges allerede bredt i juridisk arbejde – men opfattes ikke som entydigt positiv.
- 60 % bruger AI mindst ugentligt i deres arbejde
- Omkring halvdelen mener, at AI forbedrer kvaliteten af juridisk rådgivning.
- 40 % forventer, at AI vil have en negativ indvirkning på tilliden til retssystemet
Jurister rapporterer blandt andet bekymringer om misinformation og behovet for at korrigere fejl i AI-genereret indhold.
”Værdien af AI i juridisk arbejde afhænger af mere end effektivitet. Uden pålidelige kilder, kritisk vurdering og menneskeligt tilsyn risikerer vi, at tilliden til retssystemet svækkes – også selv om teknologien kan løse opgaver hurtigere,” siger Rikke Stær
AI hæver barren for juridisk ekspertise
Undersøgelsen peger ikke på, at AI vil erstatte centrale juridiske kompetencer. Tværtimod vurderer juristerne, at deres kernekompetencer bliver endnu vigtigere.
De kompetencer, der vurderes som vigtigst for fremtiden, er:
- Juridisk ræsonnement: 70 %
- Omstillingsparathed og kontinuerlig læring: 64 %
- Strategisk og kreativ problemløsning: 54 %
- Teknologisk forståelse: 44 %
- Relationsopbygning: 31 %
Den juridiske profession ser dermed fremtiden som en kombination af et stærkt juridiske fundament, kritisk vurderingsevne og ansvarlig brug af teknologi.
Stor bekymring for den næste generation af jurister
Samtidig er der betydelig bekymring for, at overdreven afhængighed af AI kan svække udviklingen af yngre advokaters grundlæggende juridiske kompetencer.
- 64 % mener, at der er stor eller meget stor risiko for, at AI vil føre til utilstrækkelige juridiske kompetencer blandt yngre advokater
Bekymringen er særlig høj i Spanien og Frankrig, hvor henholdsvis 74 % og 73 % vurderer, at risikoen er stor eller meget stor. Respondenterne fremhæver blandt andet kritisk tænkning, kildekritik, uafhængig dømmekraft, dyb juridisk viden, etik og kommunikation som centrale kompetencer, der skal styrkes.

“Inside the Legal Mind” er udarbejdet af Karnov Group.
Rapporten kan frit downloades fra alle Karnov Groups websites i Danmark, Sverige, Norge, Spanien og Frankrig.
Emnerne afspejler de mest aktuelle spørgsmål for advokater og jurister i dag og er uarbejdet med det formål at styrke dialogen om udviklingen af den juridiske branche på tværs af de europæiske lande.
Rapporten bliver publiceret i forbindelse med IBA-konferencen, der i år afholdes i København fra 4.- 9. oktober i Bella Centret.
Kontakter
Gitte TrierPR and Communications Manager, Karnov Group Denmark
Tlf:+45 25 47 77 99gitte.trier@karnovgroup.comBilleder
Links
Karnov Group Danmark er en del af koncernen Karnov Group. Karnov Group baner vej for retssikkerhed og er leverandør af forretningskritisk information og workflow-løsninger til europæiske fagfolk inden for jura, skat og regnskab. Med indhold leveret af over 7.000 anerkendte forfattere og eksperter leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 500.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger hurtigere – hver dag. Med kontorer i Sverige, Danmark, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group omkring 1.200 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”.
Følg pressemeddelelser fra Karnov Group Denmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Karnov Group Denmark A/S
Karnov lancerer ny AI-drevet workflow-løsning – med juridisk ekspertviden integreret30.6.2026 15:44:16 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye workflow‑løsning samler Karnov sit omfattende juridiske indhold og ekspertviden i ét integreret AI‑drevet arbejdsmiljø, der hjælper juridiske fagpersoner med gnidningsfrit at bevæge sig fra kilde til kvalitetssikret levering uden at skulle bekymre sig om, hvor det juridiske data hentes fra.
Ny rapport: Sagsbehandlere ser stort potentiale i AI - til gavn for både effektivitet og borgerkontakt5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Karnov viser, at danske sagsbehandlere ser kunstig intelligens som en realistisk løsning til mere effektiv sagsbehandling.
Karnov Group har indgået et strategisk samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Djøf Forlag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dette samarbejde sker i forbindelse med udviklingen af Karnovs Arbejdsretsportal og er et afgørende skridt mod at tilbyde brugere hurtigere adgang til og forståelse af arbejdsretlige regler og procedurer.
Karnov Group Denmark henter ny Country Manager fra Coinify A/S8.4.2025 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Karnov Group Denmark har ansat Rikke Stær som ny Country Manager pr. 1. maj 2025
Den juridiske branche tager AI til sig24.1.2025 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
I flere år har den juridiske branche haltet bagefter på teknologi-fronten i forhold til f.eks. den financielles branche. Nu rykker AI for alvor ind hos juristerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
