KMD A/S

KMD vil styrke sit tilbud til pensionsselskaber og a-kasser og henter stærk profil

1.10.2026 08:00:00 CEST | KMD A/S | Pressemeddelelse

Del

Tidligere på året fusionerede KMD pensionssystemleverandøren Edlund ind i koncernen. Nu tager KMD næste skridt mod at give pensionsselskaber og a-kasser alt fra kernesystem til drift hos én leverandør og ansætter Anders Holm til at lede den samlede forretning. 

Anders Holm er ny SVP for Pension & Assurance i KMD
Anders Holm er ny SVP for Pension & Assurance i KMD

Anders Holm tiltræder 1. oktober 2026 som Senior Vice President for Pension & Assurance i KMD. Han får ansvaret for den samlede pensions- og forsikringsforretning, som efter fusionen med Edlund er samlet i én organisation, og for kundesamarbejdet på området. 

Anders Holm har mere end 30 års erfaring fra konsulentbranchen og it- og kernesystemer i den finansielle sektor, herunder pension og forsikring. Han har blandt andet været Director hos PwC, Managing Director for Temenos Nordics, Chief Commercial Officer i Fadata Group, Partner i IBM og Chief Commercial Officer i Festina Finance.

"I KMD har vi en klar ambition om at spille en endnu større rolle for pensionsselskaber og a-kasser som deres partner gennem hele den digitale rejse. Vi kan levere kernesystemer, digital selvbetjening og sikker drift, så kunderne kan bruge kræfterne på at rådgive og hjælpe deres medlemmer. Ved at integrere Edlund i KMD tog vi et vigtigt skridt mod at styrke vores tilbud til kunderne, og med Anders om bord tager vi det næste. Han har i mange år arbejdet tæt sammen med branchen i Norden og internationalt og ved, hvad kunderne har brug for," siger Ruth Wisborg, Chief Commercial Officer i KMD.

Anders Holm kommer til KMD i en tid, hvor området for velfærdssikringer står i en stor omstilling. Kravene til sikkerhed og compliance vokser, og borgere har stadig større forventninger til service og til, hvordan deres ordninger hænger sammen. Når danskere bliver syge, mister deres job eller går på pension, er det ofte et samspil mellem offentlige ydelser, a-kasse, pension og forsikringer, der afgør, hvor trygt de kommer igennem. KMD har i mere end 50 år arbejdet på både den offentlige og private side af det samspil. Med ansættelsen fortsætter KMD arbejdet med at styrke sine løsninger på tværs af den samlede pensions- og forsikringsforretning.

"Folk skal kunne regne med deres opsparing og deres dækning, når livet ændrer sig. Her spiller KMD allerede en vigtig rolle, fordi vi kender både pensionsbranchen, a-kasserne og de offentlige systemer, borgerne møder undervejs. Den kombination er sjælden, og den var en stor del af grunden til, at jeg sagde ja. Mit første skridt bliver at sætte mig ned med kunderne og finde ud af, hvor vi sammen kan gøre en endnu større forskel," siger Anders Holm.

KMD leverer i dag løsninger til blandt andre PFA, Velliv, Industriens Pension og PenSam.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om KMD A/S

KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.

Følg pressemeddelelser fra KMD A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KMD A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye