KMD melder sig ind i Dansk Industri
15.6.2026 12:37:53 CEST | KMD A/S | Pressemeddelelse
KMD melder sig ind i Dansk Industri (DI) som led i virksomhedens ambition om at spille en endnu mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens digitale samfund.

Med en ny strategi har KMD sat en klar retning. KMD skal fortsat være en stærk leverandør af kritiske it-løsninger til sine kunder, men samtidig i højere grad også være en strategisk partner, der bidrager med indsigt, rådgivning og løsninger på nogle af de største udfordringer, som kunder og samfundet står overfor.
Derfor er medlemskab af Dansk Industri et naturligt skridt.
KMD spiller en central rolle i digitaliseringen af Danmark og understøtter hver dag nogle af de mest kritiske funktioner på tværs af den offentlige og private sektor. Gennem sine løsninger og samarbejder har KMD opbygget et indgående kendskab til de muligheder og udfordringer, som teknologi, digitalisering og kunstig intelligens skaber for både kunder og samfund.
"Med vores nye strategi ønsker vi at styrke KMDs rolle som strategisk partner for både kunder og samfund. Det betyder blandt andet, at vi skal engagere os endnu mere aktivt i de diskussioner, der former fremtidens rammevilkår og digitale udvikling. Medlemskabet af DI er et naturligt skridt i den retning," siger CEO i KMD, Thomas Jul.
Gennem medlemskabet får KMD mulighed for at engagere sig endnu tættere i en række af de dagsordener, der kommer til at præge både kunder og samfund i de kommende år. Det gælder blandt andet emner som kunstig intelligens, digitalisering, cybersikkerhed, digital suverænitet, reformering af den offentlige sektor samt forsvar og beredskab.
Hos Dansk Industri er administrerende direktør, Lars Sandahl, glad for, at KMD bliver en del af fællesskabet.
”Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Det kommer borgere og virksomheder til gavn, når de f.eks. kan klare mange opgaver gennem selvbetjening. KMD har som en af vores stærke tech-virksomheder spillet en vigtig rolle i den digitale omstilling. Nu står vi overfor en endnu større og mere samfundsforandrende omstilling med kunstig intelligens. Det kan blive en kæmpe gevinst for vores land, hvis vi forstår og formår at anvende AI på en måde, der er til gavn for os alle. Det er et arbejde, DI vil være meget aktiv i, og derfor er jeg rigtig glad for, at KMD har valgt at blive medlem og en del af DI-fællesskabet,” siger adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl.
For KMD handler medlemskabet ikke kun om repræsentation. Det handler også om at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og bidrage aktivt til udviklingen af løsninger på nogle af de udfordringer, som Danmark står overfor i de kommende år.
"Det netop offentliggjorte regeringsgrundlag understreger, hvor central digitalisering er blevet for udviklingen af Danmark. Kunstig intelligens, offentlig transformation, cybersikkerhed og robust digital infrastruktur er områder, hvor KMD har stor erfaring og indsigt. Derfor ønsker vi også aktivt at bidrage til de diskussioner og løsninger, der skal være med til at forme fremtidens Danmark," siger Thomas Jul.
Kontakter
Marc GeertsenSenior Press and Communications AdvisorKMD
Tlf:28894018gmg@kmd.dkBilleder
Om KMD A/S
KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.
Følg pressemeddelelser fra KMD A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KMD A/S
Tidligere borgmester skal styrke KMDs samarbejde med kommunerne3.6.2026 10:00:07 CEST | Pressemeddelelse
KMD har ansat tidligere borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen, som ny Senior Vice President med ansvar for kommuneforretningen.
KMD integrerer datterselskaber for at skabe større kundeværdi26.5.2026 12:14:45 CEST | Pressemeddelelse
KMD har indledt processen med at fusionere datterselskaberne Edlund og Charlie Tango ind i KMD. Målet er at bringe flere kompetencer endnu tættere på kunderne og løse deres udfordringer på tværs af forretning og teknologi.
KMD styrker leveranceevne og kundeindsigt med erfarne profiler21.5.2026 13:35:51 CEST | Pressemeddelelse
KMD styrker organisationen med tre nye udnævnelser, der skal understøtte virksomhedens evne til at skabe endnu større værdi for kunderne.
KMD ændrer organisationen i forbindelse med ny vækststrategi11.5.2026 13:30:57 CEST | Pressemeddelelse
KMD lancerede for nylig virksomhedens 2030-strategi, der har som målsætning at transformere virksomheden og bringe KMD endnu tættere på kunderne. Som følge af strategien, ændrer KMD sin organisation, hvilket medfører en reduktion i medarbejderantallet med 150 i Danmark og 30 i Polen.
Anders Adelhorst tiltræder som Chief of Staff i KMD4.5.2026 13:35:17 CEST | Pressemeddelelse
KMD ansætter Anders Adelhorst som Chief of Staff og ansvarlig for et nyetableret Corporate Affairs-område, der skal sikre sammenhæng mellem strategi, eksekvering og KMDs position i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


