Bjarke Bak Christensen valgt som ny universitetsdirektør på DTU
30.9.2026 14:40:15 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Bjarke Bak Christensen tiltræder som ny universitetsdirektør på DTU. Han er uddannet civilingeniør fra DTU, professor og kommer fra en stilling som institutdirektør gennem ti år på DTU Bioengineering.

Professor Bjarke Bak Christensen er valgt til ny universitetsdirektør for DTU. Han er en erfaren DTU-leder med en stærk ingeniørfaglig baggrund. Gennem sin karriere på DTU har han kombineret forståelsen for forskning og teknologi med ledelse, innovation og et vedholdende fokus på, hvordan universitetets viden kan skabe værdi i samfundet.
DTU's rektor Anders Bjarklev ser frem til at Bjarke Bak Christensen skal stå i spidsen for universitetets administration:
”Bjarke er ingeniør, og han forstår DTU indefra – vores faglighed, vores kultur og vores ambition om at skabe værdi gennem teknologi. Samtidig har han vist, at han er en særdeles dygtig leder. Udviklingen af DTU Bioengineering taler sit tydelige sprog: Han har formået at samle stærke faglige miljøer, skabe samarbejder på tværs af DTU, knytte forskning og uddannelse tættere til industrien og fastholde blikket for, at vores forskning skal gøre en forskel. Derfor er jeg særligt glad for, at Bjarke bliver universitetsdirektør for DTU,” siger Anders Bjarklev.
Tæt samspil med erhvervslivet
Bjarke Bak Christensen har en lang karriere inden for forskning og universitetsledelse bag sig. Han er uddannet civilingeniør i kemi fra DTU og har en ph.d. i molekylærbiologi fra universitetet. Siden 2016 har han været institutdirektør på DTU Bioengineering, hvor han har stået i spidsen for instituttets forskning, uddannelse og innovation.
Han har desuden lagt vægt på, at forskning og nye teknologier skal bringes i anvendelse, blandt andet gennem innovation og nye virksomheder.
”DTU har været en vigtig del af mit professionelle liv, og jeg glæder mig meget til at påtage mig et nyt ansvar for universitetet. DTU står på et stærkt fundament, og som universitetsdirektør bliver min opgave at bidrage til, at vores administration og organisation giver de bedst mulige rammer for forskning, uddannelse, myndighedsbetjening og innovation. Det ser jeg meget frem til,” siger Bjarke Bak Christensen.
Som kommende universitetsdirektør får Bjarke Bak Christensen ansvaret for at sikre en stærk administrativ understøttelse af kerneopgaverne på universitetets institutter og for at bidrage til den fortsatte udvikling af DTU sammen med rektor, den øvrige direktion og universitetets ledere og medarbejdere.
Blå bog - Bjarke Bak Christensen
- Professor og uddannet civilingeniør i kemi fra DTU i 1990.
- Ph.d. i molekylærbiologi fra Institut for Mikrobiologi på DTU i 1994.
- Institutdirektør ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet fra 2011 til 2016.
- Institutdirektør på DTU Bioengineering fra 2016 til 2026.
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:+45 4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkDTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Testcenter Østerild understøtter lokal økonomi og beskæftigelse29.9.2026 13:09:50 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DTU viser, at Testcenter Østerild genererer betydelig økonomisk aktivitet og beskæftigelse svarende til godt 66 fuldtidsjob i de omkringliggende kommuner.
Biokul har grønt potentiale, men kræver kontrol og streng regulering28.8.2026 13:31:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra DTU peger på, at biokul kan blive et vigtigt redskab i den grønne omstilling, men også at anvendelse i landbruget kræver klare standarder, løbende kontrol og risikovurdering.
Tidevand kan kortlægges langt mere lokalt med ny metode baseret på satellitfotos26.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie med bidrag fra DTU Space kan bane vej for mere lokale tidevandsmodeller og bedre prognoser. Metoden kan gøre os klogere på afsides egne i f.eks. Grønland.
Tilsætning af jern i havet kan fjerne CO2 – men hvad koster det naturen?13.8.2026 15:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder, viser nyt studie i Nature.
Tre mulige gevinster: Sådan kan letbanen gavne DTU og hovedstadsområdet13.8.2026 10:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DTU-professor kan letbanen give lettere adgang til DTU Lyngby Campus, mere komfortable rejser og stærkere forbindelser mellem boliger, arbejdspladser og uddannelser på tværs af hovedstadsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum