Orifarm vil accelerere væksten i Europa og udvide generikaforretningen markant med 2031-strategi
1.10.2026 08:10:00 CEST | Orifarm Group A/S | Pressemeddelelse
Med sin nye femårige strategi Fit to Scale vil Orifarm skalere forretningen på tværs
af Europa. En af fire prioriteter er at accelerere væksten inden for receptpligtige
lægemidler ved at styrke pipelinen og ekspandere fra Norden på tværs af Europa.
Virksomheden sigter mod at fordoble EBITDA til €300 mio. og skabe en årlig
omsætning på mere end €3 mia. inden 2031. Dermed tager Orifarm næste skridt i
sin udvikling som en diversificeret europæisk medicinalvirksomhed, der leverer
prisvenlig medicin til flere kunder, patienter og sundhedssystemer.

Med sin nye femårige strategi Fit to Scale vil Orifarm skalere forretningen på tværs af Europa. En af fire prioriteter er at accelerere væksten inden for receptpligtige lægemidler ved at styrke pipelinen og ekspandere fra Norden på tværs af Europa. Virksomheden sigter mod at fordoble EBITDA til €300 mio. og skabe en årlig omsætning på mere end €3 mia. inden 2031. Dermed tager Orifarm næste skridt i sin udvikling som en diversificeret europæisk medicinalvirksomhed, der leverer prisvenlig medicin til flere kunder, patienter og sundhedssystemer.
“Europæiske sundhedssystemer står over for stigende efterspørgsel, budgetpres og udfordringer i forsyningskæderne. Orifarm står i en unik position til at forbedre adgangen til prisvenlig medicin og styrke den europæiske forsyningssikkerhed. Med vores Fit to Scale-strategi ønsker vi at spille en endnu større rolle i at imødekomme disse behov og tage Orifarm til næste niveau,” siger Mads Fink Eriksen, CEO i Orifarm.
“Gennem de seneste tre årtier har Orifarm, understøttet af vores unikke leverandørnetværk og egne produktionskapaciteter, opbygget et stærkt fundament inden for parallelimporterede lægemidler, vores egne receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin. Nu skalerer vi vores forretning på tværs af Europa og tager et markant skridt inden for generika. Vores ambition for 2031 er at bringe prisvenlig medicin til flere kunder, patienter og sundhedssystemer og udnytte de betydelige vækstmuligheder, der ligger foran os.”
Skalering i Europa gennem fire prioriteter
Strategien fokuserer på fire strategiske prioriteter, som skal styrke Orifarms fundament for profitabel vækst fra 2027 til 2031 og videre:
- Accelerere Orifarms tilbud af receptpligtige lægemidler ved at styrke virksomhedens pipeline af nichegenerika, øge antallet af produktlanceringer, få nye produkter hurtigere på markedet og udvide generikaforretningen til nye markeder.
- Styrke Orifarms position som europæisk markedsleder inden for parallelimporterede lægemidler gennem ekspansion til nye markeder samt øget hastighed og effektivitet.
- Fokusere Orifarms portefølje af håndkøbsmedicin ved at investere i virksomhedens velkendte og markedsledende brands.
- Opbygge en skalerbar driftsmodel, der understøtter de ambitiøse vækstmål: En fordobling af EBITDA fra €150 mio. til €300 mio. og en stigning i omsætningen fra €2 mia. til mere end €3 mia. inden 2031.
Markant udvidelse inden for nichegenerika
Strategien indebærer en væsentlig acceleration af Orifarms forretning inden for receptpligtige lægemidler. Med afsæt i sin stærke position i Norden har virksomheden ambitioner om at udvide sin tilstedeværelse i Europa og opbygge en af Europas bredeste platforme inden for nichegenerika i takt med, at mange receptpligtige lægemidler løber af patent de kommende år.
Mellem 2027 og 2031 planlægger Orifarm at fordoble både indtjeningen og antallet af produktlanceringer inden for receptpligtige lægemidler. Inden 2036 sigter virksomheden efter at øge den årlige omsætning fra generika til €1 mia.
Orifarm vil fokusere på udvalgte segmenter inden for generika på tværs af flere terapeutiske områder. Dermed adresseres vigtige behandlingsbehov, som ofte overses, fordi de enkelte markeder er for små til at tiltrække større aktører. Med specialiserede kompetencer og paneuropæiske rækkevidde står Orifarm stærkt positioneret til at betjene disse segmenter kommercielt, stabilt og rettidigt.
“Dette er et markant løft af Orifarms ambitioner inden for receptpligtige lægemidler. Vi bygger videre på vores stærke nordiske position for at skabe en af de bredeste platforme i Europa inden for nichegenerika. Inden 2031 er målet at fordoble vores indtjening og lanceringsaktivitet, og inden for det næste årti sigter vi mod at øge omsætningen fra nichegenerika til €1 mia.," siger Jutta Schnirring-Mayer, Chief Business Development and Portfolio Strategy Officer i Orifarm.
“Vores fokus er på udvalgte segmenter inden for generika, hvor vi kan imødekomme vigtige og ofte oversete patientbehov. Ved at kombinere vores brede distribution, stærke eksekvering af produktlanceringer og forsyningskapaciteter kan vi bringe prisvenlig medicin til flere patienter på flere markeder og samtidig gøre nichegenerika til en endnu vigtigere vækstmotor for Orifarm.”
Klar til eksekvering
Den nye strategi følger salget af forretningsområdet vitaminer, mineraler og kosttilskud tidligere på året og afspejler Orifarms strategiske fokus på lægemidler. For at understøtte væksten på tværs af platformene vil Orifarm fortsat forfølge målrettede opkøb.
Med strategien på plads og betydelige vækstmuligheder foran sig retter virksomheden nu fokus mod eksekvering.
“Fit to Scale sætter en klar retning for Orifarm, og jeg er overbevist om, at vi kan levere. Vores 2.300 medarbejdere på tværs af Europa har stor ekspertise samt en stærk vilje til at udfordre status quo, skabe resultater og se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Den tilgang har kendetegnet Orifarm i mere end 30 år og vil også drive os fremad i jagten på vores 2031-ambitioner,” siger Mads Fink Eriksen.
Nøgleord
Kontakter
Eva Juul LanglandsDirector, Corporate Communications
Tlf:+45 44458920elangl@orifarm.comPresseteam
press@orifarm.comBilleder
Links
Om Orifarm:
Orifarm Group er Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler. Koncernen omsætter for ca. 11,7 mia. kr. om året og har hovedsæde i Odense. Orifarm Group har 2.300 medarbejdere i 16 lande, som beskæftiger sig med import, produktion, ompakning, distribution, registrering og salg af lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S
Orifarm unveils 2031 strategy to accelerate growth across Europe, with significant expansion in generics1.10.2026 08:10:00 CEST | Press release
With its five-year strategy, Fit to Scale, Orifarm sets out an ambitious path to scale across Europe, including a major expansion of its prescription medicines business from a Nordic footprint to a broader European platform. The strategy aims to double EBITDA to €300m and generate more than €3bn in revenue by 2031, marking the next step in Orifarm's journey as a diversified European pharmaceutical company bringing affordable medicines to more customers, patients and healthcare systems.
Orifarm delivers record results and sets new growth trajectory5.3.2026 07:00:00 CET | Press release
Orifarm Group has reported the strongest financial performance in its history, with EBITDA exceeding €150m, a more than four-fold increase in free cash flow, and double-digit sales growth in 2025. The results mark a turning point in Orifarm’s strategic transformation, putting the European pharmaceutical company on a new growth trajectory while expanding access to affordable medicine.
Orifarm leverer rekordresultater og sætter ny vækstkurs5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Orifarm Group leverer det stærkeste finansielle resultat i sin historie med en EBITDA på over 1,1 mia. kroner, en mere end firedobling af virksomhedens frie pengestrømme og tocifret omsætningsvækst i 2025. Resultaterne markerer et vendepunkt i Orifarms strategiske transformation og placerer den europæiske medicinalvirksomhed på en ny vækstkurs, samtidig med at adgangen til billigere medicin udvides.
Orifarms stifter Hans Bøgh-Sørensen fylder 70 år20.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. februar fylder Hans Bøgh-Sørensen, stifter af Orifarm, 70 år. Med et markant iværksættergen og en vedholdende tro på at udfordre det etablerede har han sat et tydeligt aftryk på både dansk erhvervsliv og Europas medicinalindustri.
Ny koncernleder i Orifarm skal løfte vækstambitioner inden for generiske lægemidler5.1.2026 11:28:32 CET | Pressemeddelelse
Orifarms nye medlem af den øverste ledelse Jutta Schnirring-Mayer bliver ansvarlig for forretningsudvikling og porteføljestrategi inden for generiske og receptpligtige lægemidler. Med udnævnelsen ønsker Orifarm at accelerere virksomhedens position på generika-markedet i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



