Orifarm Group A/S

Orifarms stifter Hans Bøgh-Sørensen fylder 70 år

20.2.2026 06:00:00 CET | Orifarm Group A/S | Pressemeddelelse

Del

Den 20. februar fylder Hans Bøgh-Sørensen, stifter af Orifarm, 70 år. Med et markant iværksættergen og en vedholdende tro på at udfordre det etablerede har han sat et tydeligt aftryk på både dansk erhvervsliv og Europas medicinalindustri.

Hans Bøgh-Sørensen, Grundlægger og Bestyrelsesformand i den danske medicinalvirksomhed Orifarm, fylder 70 år fredag den 20. februar.
Hans Bøgh-Sørensen, Grundlægger og Bestyrelsesformand i den danske medicinalvirksomhed Orifarm, fylder 70 år fredag den 20. februar.

Hans Bøgh-Sørensen voksede op i den familieejede virksomhed RIMI, hvor han tidligt fik indsigt i forretningsdrift. Denne erfaring blev fundamentet for den entreprenørånd, der i 1994 førte til stiftelsen af Orifarm sammen med hans hustru, Birgitte Bøgh-Sørensen. Med en stærk mission om at skabe bedre adgang til kvalitetsmedicin til overkommelige priser har han gennem tre årtier sat retningen for Orifarm.  

Siden etableringen har Orifarm udviklet sig til en markant vækstsucces. Med vellykkede opkøb, fusioner og ekspansion på tværs af internationale markeder har virksomheden cementeret sin position som en succesfuld dansk farmavirksomhed. I dag beskæftiger Orifarm ca. 2.300 medarbejdere i 16 lande med hovedsæde i Odense og leverer medicin inden for en bred vifte af behandlingsområder gennem parallelimport, generiske lægemidler og håndkøbsmedicin. 

Igennem Orifarm har Hans Bøgh-Sørensen bidraget til betydelige samfundsmæssige gevinster. Fra begyndelsen har han insisteret på at udfordre den etablerede medicinalbranchen ved at skabe adgang til alternativer til de traditionelle pris- og udbudsstrukturer. Denne tilgang har gennem årene gjort en mærkbar forskel for sundhedssystemer og patienter i hele Europa, hvor Orifarm har øget adgangen til kvalitetspræparater til mere overkommelige priser. 

I 2019 videregav Hans Bøgh-Sørensen stafetten som administrerende direktør for Orifarm. Siden har han været involveret i virksomheden gennem sit virke som bestyrelsesformand. Parrets tre voksne børn har desuden på skift en plads i virksomhedens bestyrelse. 

Uden for sit erhvervsmæssige virke holder Hans Bøgh-Sørensen særligt af at stå på ski, rejse, køre ræs og gå på jagt – gerne sammen med familien. Dertil er han kendt som en passioneret fan af Bordeaux-vine. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hans Bøgh-Sørensen med sin hustru og med-stifter af Orifarm, Birgitte Bøgh-Sørensen.
Hans Bøgh-Sørensen med sin hustru og med-stifter af Orifarm, Birgitte Bøgh-Sørensen.
Download
Orifarms hovedkontor i Odense
Orifarms hovedkontor i Odense
Orifarm
Download
Orifarms hovedkontor i Odense
Orifarms hovedkontor i Odense
Orifarm
Download

Om Orifarm:

Orifarm leverer adgang til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser og dækker en lang række terapeutiske behov ved at tilbyde innovative lægemidler, nichegenerika og pålidelige håndkøbsmærker. Med hovedsæde i Danmark og som et familieejet selskab går Orifarms historie mere end 30 år tilbage. I dag arbejder over 2.300 medarbejdere sammen på tværs af 16 lande for at skabe værdi for patienter, apoteker, grossister og hospitaler. Koncernen omsætter for ca. 11,7 mia. kr. om året. Læs mere på www.orifarm.com.

Følg pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S

Orifarm unveils 2031 strategy to accelerate growth across Europe, with significant expansion in generics1.10.2026 08:10:00 CEST | Press release

With its five-year strategy, Fit to Scale, Orifarm sets out an ambitious path to scale across Europe, including a major expansion of its prescription medicines business from a Nordic footprint to a broader European platform. The strategy aims to double EBITDA to €300m and generate more than €3bn in revenue by 2031, marking the next step in Orifarm's journey as a diversified European pharmaceutical company bringing affordable medicines to more customers, patients and healthcare systems.

Orifarm vil accelerere væksten i Europa og udvide generikaforretningen markant med 2031-strategi1.10.2026 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Med sin nye femårige strategi Fit to Scale vil Orifarm skalere forretningen på tværs af Europa. En af fire prioriteter er at accelerere væksten inden for receptpligtige lægemidler ved at styrke pipelinen og ekspandere fra Norden på tværs af Europa. Virksomheden sigter mod at fordoble EBITDA til €300 mio. og skabe en årlig omsætning på mere end €3 mia. inden 2031. Dermed tager Orifarm næste skridt i sin udvikling som en diversificeret europæisk medicinalvirksomhed, der leverer prisvenlig medicin til flere kunder, patienter og sundhedssystemer.

Orifarm leverer rekordresultater og sætter ny vækstkurs5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Orifarm Group leverer det stærkeste finansielle resultat i sin historie med en EBITDA på over 1,1 mia. kroner, en mere end firedobling af virksomhedens frie pengestrømme og tocifret omsætningsvækst i 2025. Resultaterne markerer et vendepunkt i Orifarms strategiske transformation og placerer den europæiske medicinalvirksomhed på en ny vækstkurs, samtidig med at adgangen til billigere medicin udvides.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye