Danmarks Idrætsforbund og DGI

Royal Run ’27: Tilmeldingen er nu åben

30.9.2026 09:59:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund og DGI | Pressemeddelelse

Del

102.500 deltagere kan nu sikre sig plads til Royal Run ’27, som på tværs af Danmark igen inviterer til en dag med bevægelse, fællesskab og feststemning. Sidste år blev alle startnumre solgt på få timer.

H.M. Kongen har sikret sig startnummer. Nu kan 102.500 øvrige deltagere sikre sig startnummer til Royal Run '27.
H.M. Kongen har sikret sig startnummer. Nu kan 102.500 øvrige deltagere sikre sig startnummer til Royal Run '27. Joseph Miller / Royal Run

Tilmeldingen til Royal Run ’27 er officielt åbnet. Dermed kan danskerne sikre sig en plads til niende udgave af den populære motionsfest, der finder sted 2. pinsedag, den 17. maj 2027 i Thisted, Silkeborg, Haderslev, Vordingborg og København/Frederiksberg.

”Royal Run er på få år blevet en mærkedag, som mange danskere ser frem til og vender tilbage til år efter år. Den voksende opbakning fortæller noget om, hvor stærkt motionsfesten har slået rødder, og om den særlige oplevelse, der opstår, når familier, venner og tusindvis af andre samles om at bevæge sig sammen. Det er en tradition, vi glæder os til at gentage i 2027,” siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.

Plads til alle på ruterne

Deltagerne kan som altid vælge mellem tre distancer: One mile, 5 kilometer og 10 kilometer. Dermed er der mulighed for at finde den distance og det tempo, der passer bedst.

Royal Run samler deltagere med vidt forskellige udgangspunkter. Nogle løber efter en god tid, andre går ruten med familien, og for mange er det første gang, de deltager i et motionsløb.

”Det helt særlige ved Royal Run er, at man ikke behøver være en erfaren løber for at føle sig hjemme på ruten. Her mødes mennesker, der har forskellige mål med dagen, men som alle bliver en del af den samme store folkefest. Det er den oplevelse, vi glæder os til at give endnu flere mulighed for at blive en del af,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og med i Royal Runs styregruppe.

Den samlede kapacitet i de fem værtsbyer bliver på 102.500 deltagere, fordelt således:

Thisted: 10.000
Silkeborg: 17.500
Haderslev: 15.000
Vordingborg: 10.000
København/Frederiksberg: 50.000

Tilmeldingen til Royal Run ’27 er nu åben på royalrun.dk.

Om Royal Run: 

  • Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.  
  • Royal Run støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden. TV 2 og TV 2-regionerne er mediepartnere. 
  • Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag.  
  • Traditionen tro afholdes Royal Run på 2. pinsedag. I 2027 er det den 17. maj at motionsfesten afholdes.
  • Der tilbydes tre distancer, som både kan gennemføres løbende, gående og rullende i eksempelvis kørestol. Alle er velkomne uanset niveau, alder og erfaring. Distancerne er: One mile (1,609 km), 5 km og 10 km.
  • De fem værtsbyer til Royal Run ’27 er:
    • Thisted
    • Silkeborg
    • Haderslev
    • Vordingborg
    • København/Frederiksberg

København/Frederiksberg har været værtsby alle år, mens de øvrige fire byer er værter for første gang.

  • I 2026 var værtsbyerne Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg. 
  • Royal Run 2026:
    • 35 % af deltagerne var med i et motionsløb for første gang.
      • Det er femte gang på otte år, at procentdelen af førstegangsdeltagere er over 30 procent.
    • 46 % af deltagerne havde tidligere været med i Royal Run.
    • 2,6 % af deltagerne havde været med alle otte gange.
    • Startnumrene blev udsolgt på rekordtid: Fire timer tog det, før alle startnumre var revet væk. 
    • Med de 112.450 deltagere rundede Royal Run 700.000 deltagere fordelt over otte år.

Nøgleord

Kontakter

Trygve Laub Asserhøj, projektleder Royal Run: 61 31 11 16
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI: 53 73 33 00
Morten Mølholm Hansen, administrende direktør i DIF: 21 66 37 74

Billeder

Joseph Miller / Royal Run
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye