Business Region Aarhus

Danmark har brug for flere studiepladser på Aarhus Universitet

30.9.2026 08:00:00 CEST | Business Region Aarhus | Pressemeddelelse

Del

Når 2000 nye STEM-studiepladser skal fordeles på landets universiteter, bør en betydelig del placeres på Aarhus Universitet.

Incuba Skejby
Incuba Skejby

En ny analyse viser, at Aarhus Universitet er en afgørende leverandør af højtuddannet arbejdskraft til Østjylland og resten af Danmark. Hver tiende medarbejder i Østjylland er uddannet fra Aarhus Universitet, men dimittenderne spreder sig langt ud over Østjylland og bidrager til vækst og udvikling i hele Danmark. Efter 15 år arbejder omkring tre ud af fire AU-dimittender uden for Aarhus.

Det viser en ny analyse fra HBS Economics, som kortlægger Aarhus Universitets betydning for arbejdsmarkedet og den danske økonomi.

"Det er afgørende for virksomhederne i Jylland, at Aarhus Universitet kan uddanne tilstrækkeligt med dimittender til et arbejdsmarked, der tørster efter specialiseret arbejdskraft. Vi har brug for flere studiepladser på de områder, hvor virksomhederne efterspørger kompetencerne – ikke færre," siger Frands Fischer, formand for Business Region Aarhus.

Internationale talenter er en investering – ikke en udgift

Med udsigt til mindre ungdomsårgange og en begrænset arbejdskraftreserve bliver det nødvendigt at tiltrække internationale talenter. I dag søger højt kvalificerede internationale studerende blandt andet ind på Computer Science og andre uddannelser med meget lav ledighed. Men begrænsningerne på engelsksprogede studiepladser ender med, at mange ikke får mulighed for at studere i Danmark.

Og det er ellers en investering, der hurtigt betaler sig tilbage. Analysen viser, at investeringen i en international dimittend er tjent hjem allerede to år efter endt uddannelse.

Internationale dimittender bidrager dermed ikke alene med kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, men også med en betydelig gevinst for dansk økonomi.

"Vi kan ikke bede virksomhederne om at skabe vækst, hvis vi samtidig begrænser adgangen til den arbejdskraft, væksten kræver. Internationale studerende er ikke en nettoudgift, men en investering, som hurtigt kommer tilbage til samfundet," siger Frands Fischer.

Flere højtuddannede giver højere produktivitet

Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og medarbejdere uddannet fra Aarhus Universitet. Sammenhængen er særligt tydeligt blandt de 20 pct. mest produktive virksomheder i Østjylland.

"Flere højtuddannede fra Aarhus Universitet er ikke bare flere medarbejdere. De er også en forudsætning for, at virksomhederne kan øge produktiviteten og udvikle nye teknologier," siger Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic.

Lige nu er STEM-studiepladserne på universiteterne skævt fordelt. Det samme gælder den nuværende fordeling af de engelsksprogede studiepladser.

"Aarhus Universitet har talentet. Erhvervslivet har efterspørgslen. Det, der mangler, er studiepladserne. Når vi skal investere i 2.000 nye STEM-pladser, bør de placeres, hvor de skaber mest værdi for arbejdsmarkedet – også uden for hovedstaden," fortæller Frands Fischer.

Nøgleord

Kontakter

Frands FischerFormand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg

Tlf:+45 22 30 65 55

Billeder

Download
Frands Fischer, formand for Business Region Aarhus
Frands Fischer, formand for Business Region Aarhus
Download
Incuba Skejby
Incuba Skejby
Download

Vedhæftede filer

Links

Hvem er Business Region Aarhus?

Business Region Aarhus er et stærkt politisk samarbejde mellem 12 kommuner i Østjylland, der har én fælles ambition: at gøre vores region til det mest toneangivende vækstcenter i den vestlige del af Danmark. Med mere end 1 million borgere, over 500.000 arbejdspladser og titusindvis af virksomheder, kan vi tale med en stærkere stemme og skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet samlet, end vi kan hver for sig.

Med strategien, Sammen om Vækst 2026-2030, sætter Business Region Aarhus kursen mod et stærkere Østjylland og et mere balanceret Danmark.

Læs mere: www.businessregionaarhus.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye