Business Region Aarhus

Østjylland vil løfte Danmarks næste væksteventyr

4.6.2026 11:31:07 CEST | Business Region Aarhus | Pressemeddelelse

Del

En million borgere, 500.000 arbejdspladser og 70.000 virksomheder står bag en ny fælles strategi, der skal styrke Østjyllands position som Danmarks stærkeste vækstcenter uden for hovedstaden.

Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus
Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus

De 12 kommuner i Business Region Aarhus har netop vedtaget strategien Sammen om Vækst 2026-2030. Ambitionen er klar: Østjylland skal være et af de steder, der driver Danmarks fremtidige vækst, tiltrækker internationale investeringer og styrker landets konkurrenceevne i en stadig hårdere global konkurrence.

Østjylland har gennem flere år oplevet en vækst, der har overgået alles forventninger. Alligevel koncentreres en stor del af de nationale investeringer fortsat omkring hovedstaden.

Ifølge formand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg, Frands Fischer, er tiden derfor inde til at se på Danmark som et land med et stærkt vækstcenter i begge dele af landet.

"Det handler ikke om Østjylland mod København. Det handler om at udnytte Danmarks samlede potentiale. Når Østjylland vokser, skaber det arbejdspladser, eksport, investeringer og udvikling, som kommer hele landet til gode. Derfor skal vi turde investere i de områder, hvor væksten allerede er til stede, og hvor potentialet er størst."

Strategien samler de 12 østjyske kommuner om fem fælles fokusområder:

• Et mobilt og sammenhængende arbejdsmarked 
• Større adgang til kvalificeret arbejdskraft i den internationale konkurrence
• Grøn og robust energiforsyning • Stærkere international investeringskraft
• Bedre international tilgængelighed

Fælles for indsatserne er, at de rækker langt ud over kommunegrænserne.

"Virksomhedernes udfordringer stopper ikke ved kommunegrænsen. Det gør mulighederne heller ikke. Derfor arbejder vi sammen om de rammevilkår, der er afgørende for fremtidens vækst: arbejdskraft, infrastruktur, energiforsyning og internationale forbindelser," udtaler Anders Winnerskjold, borgmester i Aarhus Kommune.

Et stærkere Østjylland er et stærkere Danmark

Business Region Aarhus peger på, at Østjylland allerede er Danmarks næststørste vækstcenter og spiller en afgørende rolle for den nationale økonomi. Målet med den nye strategi er ikke alene at fastholde udviklingen, men at accelerere den.

"Østjylland rummer nogle af landets stærkeste erhvervsmiljøer, uddannelsesinstitutioner, produktionsvirksomheder og innovationsmiljøer. Potentialet er enormt. Hvis Danmark skal stå stærkt i den internationale konkurrence om investeringer, talent og virksomheder, skal vi tænke i flere vækstmotorer. Det er præcis det, denne strategi handler om," udtaler Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000 Danmark.

Strategien skal samtidig styrke Østjyllands evne til at tiltrække internationale virksomheder og investeringer, der bidrager til at gøre området endnu mere attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i.

"Vi repræsenterer en million borgere, 500.000 arbejdspladser og 70.000 virksomheder. Sammen har vi en størrelse og en styrke, der giver os mulighed for at løfte mere, end vi kan hver for sig. Med den nye strategi tager vi næste skridt i tæt samarbejde med det østjyske erhvervsliv," siger Frands Fischer.

FAKTA

Business Region Aarhus er et politisk samarbejde mellem 12 østjyske kommuner med fokus på at forbedre virksomhedernes rammevilkår og skabe vækst i regionen. De deltagende kommuner er Aarhus, Skanderborg, Hedensted, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Viborg, Silkeborg, Favrskov, Horsens, Odder og Samsø.

Nøgleord

Kontakter

Frands FischerFormand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg

Tlf:+45 22 30 65 55

Billeder

Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus
Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus
Download

FAKTABOKS: Hvad er Business Region Aarhus?

Business Region Aarhus er et samarbejde mellem 12 østjyske kommuner med ét fælles mål: at styrke Østjylland som Danmarks andet vækstcenter. Samarbejdet repræsenterer 1 million borgere, 70.000 virksomheder og en halv million arbejdspladser. Målet er at forbedre de østjyske virksomheders rammevilkår og atøge produktiviteten og konkurrenceevnen i Østjylland.

Læs mere: www.businessregionaarhus.dk

Følg pressemeddelelser fra Business Region Aarhus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Business Region Aarhus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye