Regeringens grove SU-løftebrud lader almindelige familiers børn betale
29.9.2026 11:35:17 CEST | Erhvervsskolernes ElevOrganisation | Pressemeddelelse
Erhvervsskolernes ElevOrganisation siger klart fra over for at regeringen vil fjerne den hjemmeboende SU for 81.000, og lader børn af SOSU-assistenter og håndværkere betale.

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), der repræsenterer over 100.000 elever og lærlinge, raser over regeringens plan om at fjerne SU'en for hjemmeboende elever, hvis forældre tilsammen tjener over 710.000 kroner. SF og De Radikale lovede at beskytte SU'en. Nu sidder de i regering og gør det modsatte.
"SF og De Radikale gik til valg på at passe på SU'en. Nu har de fået magten, og så er det elevernes penge, de rækker ud efter. Det er et klart løftebrud, og det efterlader tusindvis af unge med en følelse af, at man ikke kan regne med det, politikerne siger," siger Aske Christiansen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation.
Finansminister Peter Hummelgaard har forsvaret forslaget med, at det kun rammer børn af forældre med "høje indkomster". Men grænsen svarer til en månedsløn på omkring 29.583 kroner pr. forælder - et godt stykke under medianlønnen på cirka 42.500 kroner.
"Hvis en SOSU-assistent og en murer er højtlønnede i finansministerens øjne, så er der noget helt galt med virkelighedsopfattelsen. Det her rammer ikke de rigestes børn. Det rammer helt almindelige familiers børn der nu skal finde pengene til bussen til skole," siger Aske Christiansen.
En af dem, der bliver ramt, er 19-årige Kirstine Christensen. Hun går på HTX på Aarhus Gymnasium C, hvor hun har Teknologi på A-niveau og Design på B-niveau, og hun bor hjemme. Hendes mor er SOSU-assistent, og hendes far arbejder i bygningsadministrationen på Aarhus Universitet. Tilsammen tjener de lige akkurat over grænsen.
Kirstine kan kontaktes på tlf: 61 78 84 27 og mail: fredag.13.kac@gmail.com
Forslaget rammer også hjemmeboende elever over 18 år på erhvervsuddannelsernes grundforløb.
"Politikerne har i årevis fortalt, hvor meget Danmark mangler faglærte. Og så gør man det dyrere for de unge, der rent faktisk vælger en erhvervsuddannelse. Det er dybt selvmodsigende. Man kan ikke holde festtaler om flere tømrerlærlinge, elektrikerlærlinge og SOSU-elever og samtidig tage buskortet fra dem på første dag," siger Aske Christiansen og fortsætter:
"Mange af vores elever har over en time hver vej til skolen. De skal have råd til arbejdstøj, sikkerhedssko og værktøj. SU'en er ikke lommepenge - det er det, der får dem i skole. Tager man den fra dem, skaber det en enorm ulighed, da de er de konomisk afhængige af deres forældre, der muligvis i forvejen skal vende hver en krone."
"Vi er over 18. Vi har stemmeret, vi betaler skat, og vi bliver behandlet som voksne i alle andre sammenhænge. Men når der skal spares, er vi pludselig bare mor og fars børn igen. Det hænger ikke sammen. Vi forventer, at regeringen står ved deres løfter og trækker forslaget tilbage," slutter Aske Christiansen.
Nøgleord
Kontakter
Aske ChristiansenFormandErhvervsskolernes ElevOrganisation
Tlf:25100030formand@eeo.dkOm EEO
Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) repræsenterer elever fra de tekniske erhvervsuddannelser, EUX, SOSU, PAU og HTX.
Det er os, der varetager elevernes interesser og holdninger i den offentlige debat.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Erhvervsskoleeleverne hilser nye EPX-anbefalinger varmt velkommen15.12.2025 14:22:39 CET | Pressemeddelelse
De nylancerede anbefalinger til indholdet på det kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasium, EPX, møder stor opbakning hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation, der ser at anbefalingerne baner vej for en ny og reelt praksisfaglig uddannelsesvej for fremtidens unge.
EEO lancerer udspil til fremtidens HTX17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det faldende optag gør det nødvendigt at nytænke HTX for at fremtidssikre den til 2030. Derfor lancerer Erhvervsskolernes ElevOrganisation et udspil med ni forslag til at styrke det tekniske gymnasium – gennem en ny indgang, nyt fagligt indhold og nye rammer.
Erhvervsskoleelever er glade for ny karakterskala med 12-stjerne, der hylder faglig dygtighed6.11.2025 12:57:58 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) hilser regeringens forslag om en ny karakterskala varmt velkommen. Ændringen af skalaen har længe været tiltrængt, da den nuværende 7-trins skala rummer nogle væsentlige skævheder i form af et 7-tal, der favner for bredt og -3, der udgør en stor demotiverende faktor for de svageste elever. Samtidigt er vi meget tilfredse med karakteren 12-stjerne.
EEO vælger nyt formandskab30.10.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til EEO's 30. ordinære kongres i weekenden har organisationen, der repræsenterer de 120.000 HTX- og erhvervsskoleelever i Danmark valgt ny hovedbestyrelse, forretningsudvalg og formandskab.
EEO roser ny politisk aftale: Et historisk løft af erhvervsuddannelserne6.5.2025 21:56:55 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Folketingets partier har netop indgået en aftale, der giver erhvervsuddannelserne et historisk økonomisk løft. I Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) hilser vi aftalen varmt velkommen som et nødvendigt og ambitiøst skridt mod mere attraktive, inkluderende og fagligt stærke erhvervsuddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum