Ordblindeugen: Undervisningsministeren vil afsætte midler til viden om ordblindhed
28.9.2026 06:00:00 CEST | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren vil afsætte midler til at styrke viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder og dermed styrke undervisningen på skoler og uddannelser.
Ordblindhed og andre læsevanskeligheder kan påvirke alle dele af livet. Både på uddannelser, på arbejdsmarkedet og i livet generelt. Derfor skal vi hele tiden blive klogere på, hvordan vi bedst hjælper børn, unge og voksne med ordblindhed og andre læsevanskeligheder.
Det mener undervisningsminister Magnus Heunicke, som på finanslovsforslaget for 2027 foreslår at afsætte 2,7 millioner kroner årligt i 2027-2030 til Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL).
Det betyder, at videncenteret kan fortsætte arbejdet med at samle og udvikle viden, der giver skoler og uddannelsesinstitutioner redskaber til at styrke undervisningen og blive bedre til at forebygge og mindske betydningen af ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Videncentret udarbejder blandt andet materialer, film og onlinekurser til lærere og andre fagprofessionelle.
Den opgave, er særligt vigtigt i en tid, hvor nye teknologier som kunstig intelligens skaber nye muligheder, men også rejser nye spørgsmål for mennesker med ordblindhed og andre læsevanskeligheder.
"Ordblindhed er et vilkår, nogle må leve med. Men det må aldrig stå i vejen for at få en uddannelse, passe et arbejde eller være en aktiv del af fællesskabet. Derfor har vi som samfund pligt til at sikre den nødvendige støtte for dem, der har brug for lidt mere hjælp. Med de her midler sørger vi nu for, at vi fortsat bliver klogere på udfordringerne, og hvad der virker. Vi ved, at netop den rette støtte kan gøre en kæmpe forskel," siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Om videncentret
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder blev etableret som en del af Ordblindepakke III i 2021. Den nuværende finansiering løber til og med 2026, og med den nye bevilling får videncentret finansiering til sit arbejde i yderligere fire år.
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder udvikler og formidler viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder.
Læs mere om Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (nvol.dk).
Om Ordblindepakkerne
Siden 2019 har Folketinget indgået fem aftaler om ordblindepakker for at sikre en styrket ordblindeindsats. Du kan læse om ordblindepakkerne herunder:
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Følg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Finanslovsforslag for 2027: Regeringen er klar med 900 millioner kroner, der skal løfte folkeskolen9.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med finanslovsforslaget for 2027 afsættes der samlet set 900 millioner kroner i 2027 til et løft af folkeskolen.
Nyt lovforslag: Lærere skal have mulighed for at gribe fysisk ind ved konflikter i skolen8.10.2026 17:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der skal tydeliggøre skolens ansvar for at passe på eleverne. Forslaget giver skolerne klare regler for, hvornår lærere må gribe fysisk ind i situationer med vold og udadreagerende adfærd.
Ny undersøgelse: Voldelig og udadreagerende adfærd er i stigende grad en udfordring i grundskolen1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår. Det viser en ny undersøgelse, der samtidig peger på, at udfordringer med vold og udadreagerende adfærd er særligt udtalt i indskolingen og i klasser med elever med støttebehov.
Ny aftale sikrer bedre overgang fra børnehave til skolegang med flere voksne29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny aftale om minimumsnormeringer bliver der fremover flere voksne i forårs-SFO’erne, så børn kan forberede sig på skolelivet i trygge rammer.
Ny eksamensform på hf skal modvirke snyd med AI25.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på hf skal som noget nyt fremover til en mundtlig eksamination, når de har skrevet den større skriftlige opgave på uddannelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum