Elever bygger stenalderstammebåd
25.9.2026 13:34:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende fra Københavns Universitet har som en del af sit speciale bygget en stammebåd i samarbejde med 6. årgang fra Vedbæk Skole og Rudersdal Museer. Ideen er at undersøge, om eksperimentel arkæologi kan øge trivslen blandt børn.

Elever fra 6. årgang på Vedbæk Skole har i denne uge skiftet den traditionelle undervisning ud med kulturhistorisk og praktisk undervisning på et udendørs værksted ved Pop-up museum Vedbækfundene.
Eleverne har i samarbejde med den arkæologistuderende Mikkel Sand Thychosen fra Københavns Universitet blandt andet udhugget en stammebåd.
Mikkel Sand Thychosen er i gang med sit speciale på Forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet – en uddannelse der handler om, hvordan samtidens samfund hviler på og møder sin fortid. Mikkel Sand Thychosen er spændt på, om projektet kan gøre fortiden mere relevant og levende for eleverne fra 6. årgang:
- Mit projekt er først og fremmest et trivselsforsøg, hvor jeg vil se om man igennem metoderne eksperimentelarkæologi, borgervidenskab og craft-psykologi kan give børnene en ekstra måde at forstå dem selv og deres fortid på, siger Mikkel Sand Thychosen, der er specialestuderende ved Forhistorisk arkæologi på Københavns Universitet.
I specialet undersøger han bl.a. om arbejdet med at rekonstruere en stammebåd kan styrke elevernes sociale relationer i klassen.
Eleverne fik sideløbende med arbejdet med stammebåden undervisning fra to arkæologer og museumsformidlere fra Pop-up museum Vedbækfundene.
Autentiske læringsoplevelser skaber motivation
Skoleleder Dorte Juel Hansen synes, det er et spændende projekt og en fantastisk måde at lave skole på:
- Her kobler eleverne teoretisk viden med praktiske færdigheder, og de oplever, hvordan historie, håndværk, samarbejde og nysgerrighed smelter sammen i et fælles projekt. For mange elever er det sådanne autentiske læringsoplevelser, der skaber motivation og giver lyst til at lære endnu mere, siger Dorte Juel Hansen, skoleleder på Vedbæk Skole.
Viceskoleleder Britt Jønstrup stemmer i:
- Vi ønsker at lave en skole, hvor eleverne ikke kun lærer om verden – men også lærer gennem verden. Stammebådsprojektet er et fremragende eksempel på undervisning, der forbinder fortid og nutid – teori og praksis – samt den enkelte elev med et stærkt fællesskab. Vi er både stole af – og meget glade for – det tætte samarbejde med Vedbækfundene, som nu igen har givet vores elever en unik læringsoplevelse, siger Britt Jønstrup.
Enormt potentiale som samlingspunkt
Knud Skadborg, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Rudersdal Kommune kalder området omkring Vedbækfundene for et af de mest spændende kulturhistoriske steder i Danmark:
- Det er fascinerende, at der fortsat opstår nye aktiviteter og ny viden med afsæt i de fund, der blev gjort her. Området rummer et enormt potentiale som samlingspunkt for forskning og læring, og jeg glæder mig meget til at opleve resultatet af samarbejdet mellem elever og arkæologer, siger Knud Skadborg, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Rudersdal Kommune.
Nye perspektiver på livets store spørgsmål
Rudersdal Museer og Rudersdal Kommune arbejder aktivt for at skabe et nyt museum om jægerstenalderen samme sted, som Pop-up museum Vedbækfundene ligger i dag. Her skal forskning, undervisning og formidling smelte sammen og give nye perspektiver på livets store spørgsmål.
Stammebådsprojektet er et eksempel på, at vi bygger bro mellem stenalderen og vores egen tid, og bygger bro mellem mennesker – det værende børnene imellem, mellem barn og voksen og mellem skoleelever og fagprofessionelle, fortæller Vivi Lena Andersen, der er museumschef på Rudersdal Museer:
- Her mødes vi i fællesskab i stenalderen, og gennem skabelsen og søsætningen af stammebåden, bliver vi ikke alene klogere på fortiden, vi får også styrket væredygtigheden i de enkelte deltagere og understøtter det at leve på en måde der styrker menneskelig trivsel, nærvær og meningsfuldhed, siger Vivi Lena Andersen, museumschef på Rudersdal Museer.
Eleverne fra 6. årgang har bygget stammebåd i hele uge 39 og sluttede ugen af med at samles om bålet, som man gjorde i jægerstenalderen.
Nøgleord
Kontakter
Vivi Lena AndersenMuseumschef, Rudersdal Museer
Tlf:72685657vivil@rudersdal.dkNatasha Dyasi KleinschmidtKommunikationsansvarlig, Rudersdal Museer
Tlf:72685649natkl@rudersdal.dkBilleder




Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Forældre er stadig vigtige, når ungdomslivet kalder5.11.2026 10:12:12 CET | Pressemeddelelse
Vennerne fylder mere, festerne bliver flere, og alkohol og nikotin kommer tættere på, når børn bliver teenagere. Men forældrene spiller fortsat en vigtig rolle. Det understreger årets Ungeprofilundersøgelse, som Rudersdal Kommune vil bruge til at styrke forebyggelsen og dialogen med både unge og forældre.
Oplev DR’s julekalenderudstilling på Mothsgården3.11.2026 11:12:11 CET | Pressemeddelelse
Denne jul kan du på Mothsgården fordybe dig i særudstillingen ”Julekalenderens historie – En udstilling med DR’s julekalendere gennem tiden”. Mød velkendte figurer og fortællinger fra DR’s julekalendere og se udvalgte rekvisitter fra årets DR-julekalender ”Den Store Julefortælling”.
Holte Skole får nyt skolekøkken29.10.2026 12:36:50 CET | Pressemeddelelse
Bedre rammer til faget madkundskab er på vej til eleverne på Holte Skole. Kommunalbestyrelsen har netop godkendt et nyt skolekøkken, som forventes at stå klar i sommeren 2027.
Kommunerne overtager arbejdet med bro over Mølleåen12.10.2026 13:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med broen over Mølleåen er blevet mere forsinket end forventet, og derfor går Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune nu sammen om at sikre, at projektet færdiggøres.
Arkæologistuderende søsætter skoleelevers stammebåd8.10.2026 16:02:18 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende søsatte i dag en stammebåd, som 6. årgang på Vedbæk Skole har udhugget i samarbejde med Rudersdal Museer. Søsætningen gav eleverne mulighed for at prøve den stammebåd, som de var med til at udhugge i slutningen af september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum