Budget 2027 er på plads i Norddjurs Kommune
25.9.2026 14:17:24 CEST | Norddjurs Kommune | Pressemeddelelse
24 af de 27 medlemmer i Kommunalbestyrelsen i Norddjurs står bag budgetaftalen, der sikrer balance i økonomien frem mod 2030. Aftalen sikrer udvikling i Norddjurs Kommune og solide investeringer i fremtidens folkeskole over de kommende år.

Forligskredsen bag det budget, der fastlægger den økonomiske kurs i Norddjurs over de kommende år, består af Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti samt løsgænger Thomas Rasmussen. Udenfor aftalen står Ulf Harboe, der repræsenterer Natur- og Velfærdslisten, Jens Kannegaard Lundager fra Dansk Folkeparti og løsgænger Benny Hammer.
Overordnet tager budgetaftalen udgangspunkt i visionen "Sammen i bevægelse", som Kommunalbestyrelsen ventes at vedtage sidst på året. Politikerne arbejder stadig på indholdet i visionen, men med afsæt i målsætningerne har der i budgetforhandlingerne været bred enighed om, at folkeskolen i Norddjurs skal have topprioritet de kommende år.
Det har resulteret i, at der i budgetaftalen er afsat 136 mio. kroner, som skal sikre fundamentet for læring, trivsel og fremtidige muligheder for børn og unge i Norddjurs.
Borgmester Kasper Bjerregaard er meget tilfreds med prioriteringen:
"Børn og unge er fremtiden for Norddjurs Kommune. Vi investerer massivt i folkeskolen, fordi vi vil skabe de bedst mulige rammer for læring og trivsel, for dermed baner vi også vejen til de bedste fremtidsmuligheder for alle børn og unge," siger han.
Borgmesteren er glad for, at Norddjurs Kommune har haft fremtidens folkeskolen i fokus det seneste år:
"Vi kan jo se på alle nationale og internationale undersøgelser, at der skal ske noget på folkeskoleområdet. Derfor er jeg oprigtigt glad for, at vi i Norddjurs kan diskutere tingene åbent. Ikke kun politisk men også med de mange forældre og skolerepræsentanter, som stiller op med spørgsmål, kommentarer og holdninger," siger han med henvisning til beslutningen om fremtidens skolestruktur, der inden længe skal tages i Norddjurs.
De 136 mio. kroner skal udmøntes frem mod 2030, men forligspartierne er enige om, at investeringsprogrammet for folkeskolen samlet set har et sigte på 10 år.
Nye udviklingstiltag
I budgettet er der også sat penge af til andre nye tiltag, som også skal understøtte visionen om Norddjurs.
Blandt andet prioriterer forligspartierne initiativer, der skal styrke bosætning og vækst i hele Norddjurs. Der bliver igangsat en analyse af den kollektive trafik med særligt fokus på børn og unges adgang til skole, uddannelse og fritidsaktiviteter - herunder også til den nye juniorklub i Børneby Midt. Og så skal vækstmulighederne og indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft styrkes med oprettelsen af en erhvervschef-funktion.
Økonomiske rammer kræver prioritering og tilpasning
Samlet ser Norddjurs Kommune ind i et år, hvor der skal tilpasses for 10 mio. kr. Det er nødvendigt for at få balance mellem indtægter og udgifter frem mod 2030.
Norddjurs har en stærk kassebeholdning, og partierne er enige om at finansiere en del af de økonomiske tilpasninger herfra for at afbøde de værste konsekvenser. De største serviceområder kommer til at bære de største besparelser. Derfor skal både Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget samt Børne-, Familie- og Skoleudvalget hver spare 3,6 mio. kroner i 2027.
Download vedhæftede budgetaftale for at læse mere.
For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:
Borgmester Kasper Bjerregaard: Venstre (V)
Mobil: 23 60 03 68
Rikke Albæk Jørgensen: Venstre (V)
Mobil: 23 71 99 38
Allan Gjersbøl Jørgensen: Socialdemokratiet (A)
Mobil: 29 43 49 44
Aleksander Myrhøj: Socialistisk Folkeparti (F)
Mobil: 23 82 33 54
Stinne Thorsen Kvorning: Liberal Alliance (I)
Mobil: 28 25 60 24
Daniel Nyborg Jensen: Konservative Folkeparti (C)
Mobil: 21 34 61 74
Diana Therese Mikkelsen: Danmarksdemokraterne (Æ)
Mobil: 40 59 50 16
Thomas Rasmussen (Løsgænger)
Mobil: 21 36 42 53
Kontakter
Vivian A. VoldgaardPresseansvarlig
Norddjurs Kommune
Vedhæftede filer
Links
Om Norddjurs Kommune:
Norddjurs Kommune har 117 kilometer kystlinje, mangfoldig natur, den gamle købstad Grenaa og et væld af attraktive bysamfund. Norddjurs står på skuldrene af stolte traditioner fra erhvervslivet og landbruget, og her mødes innovation, kreativitet og dygtige hænder for at skabe udvikling til glæde for nuværende og kommende generationer.
Følg pressemeddelelser fra Norddjurs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norddjurs Kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum