Norddjurs Kommune

Projekt med lokale råvarer gav unge smag på nye muligheder

15.9.2026 09:49:46 CEST | Norddjurs Kommune | Pressemeddelelse

Del

Sprøde grøntsager høstet direkte i haven blev til smagsprøver serveret for nysgerrige gæster på Løvenholm og Grenaa Havn. Fra den 8. til 11. september stod mad, fællesskab og nye muligheder på menuen for unge fra FGU, STU og Ungeindsatsen i Norddjurs Kommune. 

De unge lærte at anrette fine små smagsprøver.
De unge lærte at anrette fine små smagsprøver.

I projektet Mad, Mod & Muligheder arbejdede omkring 20 unge med lokale råvarer, madlavning, værtskab og formidling, inden de selv trådte frem som værter ved to offentlige arrangementer, hvor borgere blev inviteret til at smage på Norddjurs’ spisekammer.

Torsdag eftermiddag den 10. september var alle velkomne på Løvenholm i solskinnet mellem 15.00 og 17.00, og ligeledes fredag den 11. september kunne man ved Roklubben på Grenaa Havn møde både de unge, kokken Umut Sakarya, kokken Kim Thygesen, de unge og få lækre lokale smagsprøver på enkle retter, de unge selv har stået for i køkkenet.

Sæsonens råvarer spillede en central rolle i forløbet. Under kyndig vejledning af kokkene Umut Sakarya og Kim Thygesen lærte de unge om råvarer, tilberedning og køkkenets håndværk. Gennem praktiske opgaver fik de samtidig mulighed for at opdage egne styrker og udvikle nye kompetencer i fællesskab. 

Sammen om mad, mod og fremtiden
Projektet er et samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Det Grønne Museum, Den Gamle Stald og en række lokale samarbejdspartnere. Formålet er at give unge større kendskab til sunde madvaner og lokale råvarer, samtidig med at de får gode erfaringer med ansvar, samarbejde og råvarer.

Borgmester Kasper Bjerregaard var med de unge i køkkenet og særligt deres engagement og lyst til at udfordre sig selv gjorde indtryk på borgmester Kasper Bjerregaard:

”De unge mennesker har kastet sig ud i nye opgaver, taget ansvar og vist, hvor meget der kan opstå, når mennesker mødes om noget meningsfuldt. Mad, Mod & Muligheder er et godt eksempel på de ambitioner, vi i Norddjurs har i vores visionsskitse ”Sammen i bevægelse”.

 
Projektet her skaber stærke fællesskaber, styrker trivsel, deltagelse og bygger bro mellem unge, lokale virksomheder og uddannelsesmuligheder. Når unge oplever, hvad man kan skabe med sine hænder, og hvordan lokale råvarer kan blive til gode, enkle måltider og fællesskaber, får de forhåbentlig også øjnene op for nye muligheder i fremtiden." 

Lokale råvarer blev afsæt for læring og fællesskab
Forud for arrangementerne deltog de unge i workshops på Det Grønne Museum, hvor de høstede råvarer i Gammel Estrups historiske køkkenhaven og lærte om Norddjurs’ lokale madhistorie.
Ifølge museumsdirektør Bettina Buhl var det særligt de unges udvikling og fællesskab, der gjorde indtryk:

”Mange mødte op uden store erfaringer med madlavning og arbejde i et køkken, men de unge udviklede sig hurtigt. De fik en rigtig god teamspirit og på kort tid kunne de blandt andet fillettere makreller ­— og vigtigst af alt havde de både modet og lysten til at lære det.”

Opbakningen fra familierne var stor ved de offentlige arrangementer, hvor værtskabet og præsentationen af retterne kom på prøve. 

Kontakter

Billeder

Små anretninger til de offentlige madevents.
Små anretninger til de offentlige madevents.
Download
I Roklubben på Grenaa Havn inviterede de unge ind på hjemmelavet mad.
I Roklubben på Grenaa Havn inviterede de unge ind på hjemmelavet mad.
Download
Borgmester Kasper Bjerregaard var både med på de unges workshop og med til madeventet på Grenaa Havn.
Borgmester Kasper Bjerregaard var både med på de unges workshop og med til madeventet på Grenaa Havn.
Download
På Løvenholm stod de unge klar i solskin og anrettede smagsprøver.
På Løvenholm stod de unge klar i solskin og anrettede smagsprøver.
Download

Links

Om Norddjurs Kommune:

Norddjurs Kommune har 117 kilometer kystlinje, mangfoldig natur, den gamle købstad Grenaa og et væld af attraktive bysamfund. Norddjurs står på skuldrene af stolte traditioner fra erhvervslivet og landbruget, og her mødes innovation, kreativitet og dygtige hænder for at skabe udvikling til glæde for nuværende og kommende generationer.

https://norddjurs.dk/

Følg pressemeddelelser fra Norddjurs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norddjurs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye