Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Elevorganisationer går sammen om åbent brev til ministeren: Styrk elevdemokratiet!

24.9.2026 14:00:00 CEST | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse

Del

Nørre Nissum, 24. september 2026.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LH, sender i dag et åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke med tre konkrete initiativer, der skal løfte elevindflydelse og elevengagement på ungdomsuddannelserne. 

Forslagene er som følger: 

  1. Indfør et elevrådstaxameter på 200 kr. pr. årselev.

  1. Stil krav om minimum én fuldtidsansat elevrådskoordinator på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner. 

  1. Sørg for, at elevdemokratisk engagement ikke registreres som fravær 

Initiativerne skal sikre, at der på alle landets ungdomsuddannelser er økonomi til, at elevråd kan drives stabilt og realisere elevernes visioner. Samtidig skal der være dedikeret professionel kapacitet, der kan understøtte elevrådets arbejde administrativt og organisatorisk og forbedre rammerne for det brede elevengagement på skolerne. De strukturelle rammer om elevernes demokratiske deltagelse styrkes også ved at anerkende dét samfundsfremmende arbejde, der ligger i at deltage til elevdemokratiske aktiviteter og som følge deraf accepteres af institutionerne. 

Aske Christiansen, formand for EEO udtaler: “Alt for få unge engagerer sig i dag i elevråd og elevdemokratiske aktiviteter. Det er et problem, som vi mener, kalder på handling. Brevet her skal både forstås som et konkret katalog af forslag, og et ønske om at starte en debat om, hvordan vi bedst understøtter elevinddragelsen og herigennem skaber den gode skole, hvor eleverne er i centrum.”

Andreas Thorsager, formand for LH fortæller: “De helt lavpraktiske rammer for elevrådsarbejdet er i dag for svage og uensartede. Nogle steder er der en ansat tilknyttet, andre steder ikke. Når forudsætningerne for elevdemokratiet varierer meget fra skole til skole og forudsætter, at eleverne selv løfter hele opgaven uden systematisk understøttelse, svækkes både elevernes inddragelse og institutionernes.”

Eleverne håber, at ministeren vil tage forslagene positivt ned og arbejde konstruktivt og målrettet i samarbejde med Folketingets partier, elevorganisationerne og relevante parter i uddannelsessektoren for at sikre, at man via de fremlagte forslag og andre eventuelle input løfter rammerne for den demokratiske deltagelse på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for DGS udtaler: “Det er afgørende, at vi værner om vores demokrati. Elevrådet er en af de første og mest afgørende arenaer, hvor unge for første gang burde møde reel indflydelse og magten til at ændre forhold i deres hverdag. Dét oplever vi dog et behov for at knæsætte og styrke. Styrkelsen sker blandt andet ved at sikre de økonomiske, organisatoriske og strukturelle rammer omkring elevdemokratiet, men også ved at starte debatten.”

De tre organisationer, DGS, EEO og LH opfordrer samtidig ministeren til at invitere disse til et møde, hvor forslagene kan udlægges mere detaljeret for ministeren, og arbejdet med at styrke elevdemokratiet politisk kan påbegyndes. 

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,

Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen27.7.2026 18:30:54 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye