21 organisationer kalder til massedemonstration: “Nu er det nok - stop besparelserne på unge og uddannelse!”

Regeringen fremlagde i sidste uge sine økonomiske prioriteringer i et interview med Berlingske. Politikken er klar: Der er en regning, der skal betales, og dén tørrer regeringen bestående af SF, Radikale, Socialdemokratiet og Moderaterne med største vellyst af på unge med milliardbesparelser. De fire partier vil nemlig afskaffe SU’en for 81.000 unge, skære drastisk i den for endnu flere og stille krav om beskæftigelse som grundlag for at modtage dimittenddagpenge efter endt studieliv. Det er helt groteske forslag, der endnu engang forringer unges muligheder for at uddanne sig. Vi står sammen om at mene, at det er den helt forkerte vej at gå. I stedet burde regeringen investere i uddannelser af høj kvalitet for alle unge. 

Forslaget om at fjerne SU’en helt for 81.000 hjemmeboende unge, der er børn af forældre med en samlet årsindkomst på over 710.000 kroner - svarende til over en gennemsnitlig pædagogløn - og at forringe den for alle unge, der har forældre med en årsindkomst på over 420.000 - svarende til en dagpengesats - er grotesk, men også dybt forbløffende. Med i regeringen sidder der nemlig partier, som før valget beskrev SU’en som en “rød linje” og er gået til valg på en generationskontrakt, nemlig at unge skulle være en af vores samfunds højeste prioriteter. At de partier nu går med til så massive forringelser er intet mindre end et klokkeklart løftebrud med store konsekvenser til følge for titusindvis af unge under uddannelse. 

SU’en er nemlig afgørende for, at unge frit kan tage en uddannelse, uanset hvilken baggrund, de kommer fra. Alle unge - også børn af helt almindelige familier - har udgifter at afholde i forbindelse med deres uddannelse. Eksempelvis transportudgifter i skole. Her rammer regeringens forslag skævt, fordi særligt unge i landdistrikterne er afhængige af deres bil og den ringe offentlige transport, der er, for at kunne gennemføre en uddannelse til gavn for dem selv og samfundet. Samtidig er det ikke ualmindeligt, at selv hjemmeboende unge betaler husleje, ligesom der i løbet af en dag også skal frokost til. Brugerbetaling på eksempelvis studieture, bøger, ekskursioner, computerprogrammer eller  undervisningsmaterialer er heller ikke en sjældenhed i uddannelsessystemet, hvor der samlet set betales 3. mia. af unge under uddannelse i skjult brugerbetaling. 

SU-forringelserne rammer også socialt skævt. Mange unge med funktionsnedsættelser - fysiske såvel som psykiske - har ikke mulighed for bare at gå ud og tage et job ved siden af deres studie. Mange gymnasieelever oplever også, at dét at få en hverdag til at hænge sammen med fuldtidsstudier, lektier, afleveringer, transport og socialt liv i forvejen kan være vanskeligt. Nogle unge kæmper en daglig kamp for at tage en uddannelse, og det er et svigt for dem, at man forringer SU’en. Det er heller ikke alle steder, der er arbejde at få, og mange unge får allerede en fyreseddel den dag, de bliver 18 og skal have en højere løn. I øvrigt kan det være væsentligt sværere at finde et arbejde uden for de større byer, hvor der ikke er de samme beskæftigelsesmuligheder for unge som i hovedstaden. Besparelserne på SU’en går også hårdt ud over de unge, der tager en erhvervsuddannelse, hvor man ikke altid har mulighed for at have et arbejde ved siden af foruden ens praktiksted. Altså netop nogle af de fremtidige håndværkere og praktikere, man politisk ønsker flere af. 

Samtidig er regeringens forsøg på at kæde unges økonomi sammen med deres forældres også underligt og virkelighedsfjernt. De penge, ens forældre tjener, havner ikke i den unges lomme, ligesom det er arrogant af regeringen at formode, at alle forældre med en gennemsnitlig løn “bare” kan dække udgifterne til endnu et voksent menneske i husstanden. Det er også underlig politik fra partiernes side at umyndiggøre unge ved at tvinge dem til at være økonomisk afhængige af deres forældre, ligesom frafaldet af børnepengene ved det 18. år sender en stor regning til familierne, selvom børn ikke bliver billigere af at være 18 år frem for 17. 

Men også regeringens forslag om et beskæftigelseskrav på 4 timer ugentligt som forudsætning for at modtage dimittenddagpenge efter endt studie, er dårlig politik, der rammer skævt. Dimittenddagpengene er det sikkerhedsnet, der giver nyuddannede mulighed for at finde det rigtige arbejde og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

For studerende har langt fra de samme muligheder for at have et studiejob. Uddannelser er tilrettelagt forskelligt, og på tværs af universiteter, professionshøjskoler og andre videregående uddannelser kan praktik, laboratoriearbejde, feltarbejde, projektforløb, obligatorisk undervisning og perioder med høj arbejdsbelastning gøre det svært at passe et fast job ved siden af. Andre studerende har en funktionsnedsættelse, der begrænser deres mulighed for at arbejde ved siden af et fuldtidsstudie. Og bor man i en mindre studieby, er udbuddet af studierelevant arbejde ganske enkelt mindre end i de største byer. Regeringens krav risikerer derfor at straffe studerende for deres uddannelse, deres helbred eller deres postnummer.

Dimittenddagpengekravet kommer oven på årtiers forringelser hvor studerende igen og igen er blevet mødt med krav om at gennemføre hurtigere og komme tidligere ud på arbejdsmarkedet. Det sjette SU-år er afskaffet, kandidatuddannelser forkortes, og uddannelsessystemet er blevet indrettet efter et stadigt større fokus på arbejdsudbud. Nu vil regeringen også forringe sikkerhedsnettet for dem, der netop har gjort det, politikerne har bedt dem om, nemlig taget en uddannelse. 

At tage en fuldtidsuddannelse er også at bidrage til samfundet. Vi har brug for, at studerende kan koncentrere sig om at blive dygtige til deres fag, uden at deres ret til et mulighed for at betale deres regninger bagefter skal afhænge af, om de kunne klemme fire timers lønarbejde ind i kalenderen.

Det er ikke bare endnu en forringelse. Det er et brud med de løfter, flere af regeringspartierne gav unge og studerende før valget. Man lovede at investere i uddannelse og forbedre de studerendes vilkår. Nu er de med til at svække det økonomiske sikkerhedsnet for nyuddannede. Det er svært at se som andet end et løftebrud over for en generation, der endnu en gang bliver bedt om at betale regningen.

Kort sagt: Regeringen skærer i unges uddannelsesmuligheder, og vi siger fra. Vi siger, at “Nu er det nok!”. Regeringen skal ikke have lov til at hive penge op af unges lommer og forringe vores fremtid. Derfor indkalder vi til demonstration for at gøre opmærksom på, hvordan regeringens politik vil ramme landets elever og studerende. 

Demonstrationen vil finde sted den 4. November på Christiansborg Slotsplads i tidsrummet 13:00-16:00, hvor programmet vil byde på taler, musikalske indslag og overraskelser. Mange tusind elever på landets gymnasier, og videregående uddannelser vil desuden nedlægge undervisningen på deres uddannelsessteder. Alle, der støtter op om demonstrationens budskab og værdigrundlag, er velkomne. 

På vegne af:

DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

EEO - Erhvervsskolernes ElevOrganisation

LH - Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

DSF - Danske Studerendes Fællesråd

Modstrøm

OPS - Organisationen for Professionshøjskolestuderende

LL - Lærerstuderendes Landskreds

SLS - Sygeplejeskestuderendes Landssammenslutning

JLS - De Jordemoderstuderendes Landssammenslutning

SDS - Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

PLS - Pædagogstuderendes Landssammenslutning

DMS - Danske Mediestuderende

DJØF Studerende

DM Studerende

IDA STEM Students

SUMH - Sammenslutningen af Unge Med Handicap

NAU - Netværket af Ungdomsråd

ÅU - Alternativets Unge

RGU - Rød-Grøn Ungdom

SFU - Socialistisk Folkepartis Ungdom

Frit Forum

DFU - Dansk Folkepartis Ungdom