Julen er reddet - Valde og Tala vender tilbage i 2027
30.9.2026 10:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Tredje sæson af den populære familiejulekalender på TV 2 og TV 2 Play

Sidst vi var i selskab med Valde og Tala, var i december 2025, hvor 'Valdes Jul - Skovens Vogter' blev set af over 1,2 millioner danskere i gennemsnit pr. episode. Her sluttede sæsonen med, at Tala vendte tilbage til sin far og ulveflokken og måtte sige farvel til sin bedste ven i menneskenes verden, Valde.
Nu er julehyggen og familietraditionen reddet, for i december 2027 vender Valde og Tala tilbage i 'Valdes Jul - Vogterens Hjerte', og optagelserne er netop gået i gang.
- På TV 2 har julekalenderen en helt særlig betydning. Det er en af de største fortællinger, vi sender ud til danskerne, og vi ved, at den bliver en del af familiernes december og skaber minder, som mange tager med sig resten af livet. Derfor er det også noget helt særligt, at vi med 'Valdes Jul - Vogterens Hjerte' igen åbner for et helt nyt eventyr med Valde og Tala. Dette eventyr handler om forandring, om vores forhold til naturen og om at forstå, at vi mennesker er en del af noget større, som vi ikke altid kan eller skal kontrollere. Men i hjertet er det stadig fortællingen om Valde og Tala, om venskab og sammenhold, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov, der er TV 2 senior executive producer.
Naturen er en vigtig medspiller
'Valdes Jul - Vogterens Hjerte' bygger videre på de kendte karakterer og det kendte univers med dels menneskenes verden på blandt andet Egebjerggård og dels Den uendelige Skov, og igen er naturen en vigtig medspiller, som viser, at vi er naturen, og naturen er os.
I rollerne som Valde og Tala ses igen Sander Løkke Borg og Flora Augusta, ligesom Amalie Dollerup (mor Malou), Henrik Vestergaard (far Morten), Lia Balestero Slagelse (lillesøster Rita), Lærke Winther (moster Karoline) og Ulver Skuli Abildgaard (morfar Jens) spiller Valdes nærmeste familie.
Derudover er der gensyn med Ida Skelbæk-Knudsen, Julius Stage Melchiorsen, May Lifschitz, Jesper Groth og Sebastian Jessen, og som nye karakterer kommer vi til at møde Marie Reuther, Youssef Hvidtfeldt og Cecilie Stenspil.
Manuskriptet er skrevet af hovedforfatter Simon Weil i samarbejde med forfatterne Ina Bruhn, Astrid Øye, Maria Nyborg og Stine Likodelle og instrueres af Jacob Bitsch. Cosmo Film producerer med støtte fra FilmFyn ved producer Andreas Bo Bræmer, Rasmus Thorsen og Tomas Hostrup-Larsen er executive producere, mens og Ann-Alica Thunbo Ilskov er TV 2 senior executive producer.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 øger sin ejerandel i Flimmer29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 styrker sit engagement og sin investering i det digitale danske børneunivers Flimmer.
TV 2 og DCU indgår nyt partnerskab om Danmark Rundt23.9.2026 09:59:53 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 har indgået en fireårig aftale med Danmarks Cykle Union (DCU) om tv-rettighederne til Danmark Rundt frem til 2030. Aftalen er en del af et partnerskab mellem TV 2 og DCU, som skal styrke dansk cykelsport.
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum