Høj aktivitet får Danmarks største erhvervshavn til at opjustere forventningerne
24.9.2026 07:00:00 CEST | Aarhus Havn | Pressemeddelelse
Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026.

Første halvår af 2026 har trods global usikkerhed været præget af høj aktivitet i dansk og internationalt erhvervsliv. Som en central del af de internationale forsyningskæder har Aarhus Havn også mærket den udvikling, hvilket har bidraget til et stærkt halvår, der er bedre end forventet.
- Første halvår har været præget af høj aktivitet hos erhvervslivet og vores kunder, og det kan vi mærke hos Aarhus Havn. Vi har håndteret større godsmængder end forventet og samtidig fastholdt en effektiv og konkurrencedygtig drift. Det er vigtigt i en tid med stor global usikkerhed, hvor stabile og velfungerende forsyningskæder er afgørende for dansk erhvervsliv og den danske forsyningssikkerhed, siger Ulrik Andersen, CEO hos Aarhus Havn.
Aarhus Havn har efter de første seks måneder af 2026 opnået en omsætning på over 202 millioner kroner med et EBIT på 57 millioner kroner. Det samlede resultat for det første halvår lander på 89 millioner kroner.
Den solide start på 2026 får Aarhus Havn til at opjustere forventningerne til årets samlede resultat med 33 millioner kroner.
Opjusteringen sker særligt som følge af, at havnens samlede godsomsætning er vokset med 3,3 procent sammenlignet med første halvår i 2025, der var et ekstraordinært år.
- Opjusteringen er først og fremmest et resultat af høj aktivitet på og omkring havnen. Vi ser vækst i både container- og bulkgods, og samtidig har flere rederier tilføjet flere ruter til og fra Aarhus. Særligt importen af containergods har udviklet sig bedre end forventet, mens importen af fast bulk - ikke mindst foderstoffer - også er steget markant som følge af den konsolidering og øgede investeringer i Aarhus, branchen er i gang med, siger Ulrik Andersen.
Det stigende aktivitetsniveau øger presset på kajer, arealer og infrastrukturen omkring havnen i Aarhus. Derfor er det økonomiske fundament også afgørende hos Aarhus Havn i disse år, som står overfor at skulle investere for over 1,8 milliarder kroner frem mod 2030.
- De stærke resultater understreger, at der er brug for en stærk og konkurrencedygtig havn i Aarhus. Men væksten stiller også krav til os. Når aktiviteten stiger, skal vi kunne følge med på kajer, arealer og infrastruktur. Derfor investerer vi markant i de kommende år - i kapacitet, sikkerhed og beredskab, grøn omstilling og i de mennesker, der skal drive havnen. Det handler i sidste ende om at sikre stærke forsyningskæder og skabe de bedste rammer for dansk erhvervsliv, siger Ulrik Andersen.
Nøgletal
|
Godsomsætning |
6M 2025 |
6M 2026 |
Ændring i procent |
|||
|
Container (ton) |
2.933.605 |
3.021.813 |
3,0% |
|||
|
Fast bulk (ton) |
1.389.540 |
1.503.539 |
8,2% |
|||
|
Flydende bulk (ton) |
509.475 |
455.599 |
- 10,5% |
|||
|
Ro/ro mv. (ton) |
199.357 |
215.262 |
8,0% |
|||
|
Samlet godsomsætning (ton) |
5.031.977 |
5.196.213 |
3,3% |
|||
|
Container (TEU) |
354.851 |
383.744 |
8,1% |
|||
|
Krydstogtpassagerer (stk.) |
67.591 |
100.637 |
48,9% |
|||
|
Personbiler (stk.) |
626.570 |
659.585 |
5,3% |
|||
|
Færgepassagerer (stk.) |
1.466.365 |
1.600.363 |
9,1% |
|||
|
Økonomi (mio. kr.) |
Forventning per 1. januar 2026 |
Opjusteret forventning per 1. juli 2026 |
Ændring i mio. kr. |
|||
|
Omsætning |
383 |
406 |
+23 |
|||
|
EBIT |
108 |
123 |
+15 |
|||
|
Samlet resultat |
136 |
169 |
+33 |
|||
Kontakter
Martin ChristensenCommunications Specialist
Tlf:+45 30502342mach@portofaarhus.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn foretager ændringer i direktionen1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som Chief Project Officer (CPO). På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling.
Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie.
Danmarks største erhvervshavn leverer rekordresultat i uforudsigeligt år29.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn sluttede 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180-årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning.
Aarhus Havn ansætter ny administrerende direktør19.3.2026 09:36:43 CET | Pressemeddelelse
Ulrik Andersen bliver Aarhus Havns nye CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026 og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune.
Danmarks største erhvervshavn leverer største containeromsætning nogensinde16.2.2026 06:30:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn leverede i 2025 en ny rekord med en historisk høj containeromsætning. Aldrig før er der blevet sendt så mange containere over kajen hos landets største erhvervshavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





