Spiras: Landbrugets egne penge skal betale for dyrere kvælstofregulering

Blækket er knapt tørt på den stærkt omdiskuterede gødskningslov, før prisen for den nye kvælstofregulering stiger markant.

Aftalekredsen bag den grønne trepart har besluttet at forhøje kompensationsrammen for 2027 med 692 millioner kroner. Dermed vokser den samlede ramme fra omkring 1,3 milliarder kroner til 1,922 milliarder kroner – en stigning på 50 procent.

Men det er ikke kun størrelsen på regningen, der får formanden for den syddanske landbrugsorganisation Spiras, Poul Christensen, til at reagere. Det gør finansieringen også.

Af de ekstra 692 millioner kroner skal 192 millioner kroner findes i reserven til tilskud til lagring af biokul gennem pyrolyse. De resterende 500 millioner kroner foreslås finansieret gennem regeringens finanslov for 2027.

– Det er jo noget af en konstruktion. Først vedtager politikerne en regulering, der påfører landbruget meget store økonomiske tab. Så viser nye beregninger, at regningen bliver væsentligt større end hidtil antaget. Og når kompensationen skal hæves, henter man en del af pengene fra en pulje, der allerede var afsat til landbrugets grønne omstilling. Det er med andre ord nogle af landbrugets egne omstillingspenge, der nu skal være med til at betale kompensationen, siger Poul Christensen.

Regningen vokser, før reglerne gælder

Den nye reguleringsmodel står til at træde i kraft 1. januar 2027. Alligevel er det allerede inden ikrafttrædelsen blevet nødvendigt at hæve kompensationsrammen med 50 procent.

Opjusteringen sker på baggrund af nye beregninger fra Københavns Universitet af landbrugets omkostninger ved reguleringen.

Samtidig peger Spiras på, at også finansieringen bag den oprindelige kompensationsramme på de 1,2 mia. kroner blandt andet hænger sammen med, at en væsentlig del af midlerne hentes ved at omprioritere eksisterende EU-støttekroner. Det indebærer, at midler flyttes fra den generelle, direkte hektarstøtte til ordninger, der støtter miljø-, klima- og arealtiltag.

– Vi taler om en regulering, der endnu ikke er trådt i kraft, og allerede nu vokser den beregnede kompensation med næsten 700 millioner kroner. Vi har ingen forventninger om, at politikerne vil stoppe op. Men hvis regningen kan flytte sig så voldsomt allerede inden start, så må det være rimeligt at spørge, hvor sikkert det økonomiske grundlag egentlig er, siger Poul Christensen.

Der skal være en økonomi at omstille for

Hos Spiras rejser finansieringen samtidig et mere principielt spørgsmål. For landbruget skal ikke alene håndtere konsekvenserne af den nye kvælstofregulering. Erhvervet står også over for en omfattende grøn omstilling, som kræver investeringer i blandt andet teknologi, klima- og miljøløsninger.

Poul Christensen mener grundlæggende, at landbruget selv skal være med til at finansiere udviklingen af erhvervet. Men det kræver, at bedrifterne fortsat har en indtjening og investeringskraft, der gør det muligt.

Derfor bekymrer det ham, når midler, der var afsat til ét grønt formål, flyttes for at betale kompensation for konsekvenserne af en anden politisk regulering.

– Landbruget skal selvfølgelig selv have styrken til at investere i udviklingen af erhvervet og i nye grønne løsninger. Men der skal være en indtjening at investere af. Når politikerne først begrænser produktionsmulighederne og derefter henter penge fra andre grønne indsatser for at kompensere for konsekvenserne, risikerer man at svække netop den investeringskraft, som den grønne omstilling kræver.

Ifølge Spiras-formanden er diskussionen derfor større end de 192 millioner kroner, der nu flyttes fra pyrolysereserven. Den handler også om, hvordan man sikrer et økonomisk bæredygtigt landbrug, der faktisk har mulighed for at investere i den omstilling, politikerne efterspørger.

– Vi kan sagtens diskutere, hvor stor en del af den grønne omstilling landbruget selv skal finansiere. Men så er politikerne også nødt til at forstå, at omstilling kræver økonomisk råderum. Man kan ikke både tage investeringskraften ud af erhvervet og bagefter spørge, hvorfor landmændene ikke investerer mere i den grønne omstilling, mener Poul Christensen.