Kender du en, der fortjener at vinde en demenspris?
22.9.2026 14:15:00 CEST | Børne-, Ældre- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
Nu åbner indstillingerne til demenspriserne 2026. Frem til den 19. oktober 2026 har du mulighed for at indstille en medarbejder eller ildsjæl, der gør en særlig forskel for mennesker med demens og deres pårørende.
Årets demenspriser skulle oprindeligt være uddelt på DemensDagene i maj, men på grund af folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse blev prisuddelingen udskudt. Nu åbner Børne-, Ældre- og Boligministeriet for indstillinger til priserne, som uddeles senere på året.
Der uddeles to priser:
- Medarbejderprisen gives til en medarbejder, der gør en særlig indsats for at skabe glæde, tryghed og værdighed for mennesker med demens.
- Pårørendeprisen gives til en ildsjæl, der – i offentligt, privat eller frivilligt regi – gør en ekstraordinær indsats for at inkludere, anerkende og støtte pårørende til mennesker med demens.
Begge prismodtagere modtager en personlig pengepræmie på 10.000 kr. Derudover modtager vinderen af Medarbejderprisen 50.000 kr. til sin arbejdsplads. Pengene skal bruges til at videreudvikle det faglige og sociale fællesskab omkring arbejdet med demens.
Alle kan indstille kandidater eller tilbud/aktiviteter til begge priser – uanset om man er pårørende, selv har en demenssygdom, er kollega, leder, ven eller noget helt andet. Man kan ikke indstille sig selv.
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark siger:
”Mere end 100.000 danskere lever med en demenssygdom, og bag hver diagnose står familier og pårørende, som også bliver berørt. Derfor betyder det noget, hvordan vi som samfund møder mennesker med demens, og hvordan vi støtter deres pårørende.”
”Rundt om i landet er der rigtig mange medarbejdere, frivillige og pårørende, som hver dag gør en kæmpe forskel for mennesker med demens og deres pårørende ved at skabe tryghed og livskvalitet i hverdagen. Det fortjener stor anerkendelse. Jeg håber derfor, at mange vil tage sig tid til at indstille en, de kender, som fortjener at blive hyldet.”
Du kan indstille kandidater til årets demenspriser ved at trykke her
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:+45 23 64 42 92Om:
Børne-, Ældre- og Boligministeriet er ministeriet, som har ansvaret for børne-, ældre- og boligpolitik
Følg pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kroner18.9.2026 15:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.
Nu kan alle landets daginstitutioner og dagplejer få en bogpakke18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye bogpakker til landets daginstitutioner og dagplejer skal give flere børn adgang til bøger og gode læseoplevelser.
Pulje til huslejetilskud fordobles og gøres permanent8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En midlertidig pulje til huslejetilskud fordobles og gøres permanent, så kommunerne får bedre muligheder for at hjælpe økonomisk udsatte borgere med at fastholde eller få en bolig.
Ny lov skal bane vej for flere almene boliger4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu træder ny lov i kraft, der skal gøre det lettere at bygge almene boliger i områder med høje grund- og byggeomkostninger.
Nyt lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringen1.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeskadeforsikringsordningen har vist sig ikke at have den beskyttende effekt for forbrugeren, som var tiltænkt. Minister lægger op til, at ordningen udfases fra årsskiftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum