Danmark får nyt nationalt forum for forskning i antisemitisme
25.9.2026 10:23:15 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Københavns Universitet og Roskilde Universitet lancerer 30. september Nationalt Forum for Antisemitismestudier. Det nye forskningsforum skal styrke viden om antisemitismens årsager, former og udbredelse og bidrage med ny forskning til myndigheder, organisationer og offentligheden.

Med Nationalt Forum for Antisemitismestudier får Danmark for første gang en samlet forskningsenhed om antisemitisme.
Den nye, tværfaglige forskningsenhed er resultatet af et strategisk samarbejde mellem Københavns Universitet og Roskilde Universitet og samler de førende forskere i antisemitisme og jødisk liv i Danmark.
”Forskningen i antisemitisme har været båret af enkelte engagerede forskere, som har insisteret på, at det var vigtigt at forske i emnet. Takket være Danmarks Frie Forskningsfond, som i 2025 tildelte sin tematiske pulje til forskning i antisemitisme, får vi nu nogle rammer, der gør det muligt at styrke og samle forskningen på tværs af institutioner og forskningsmiljøer,” fortæller lektor Sofie Lene Bak, som skal lede forskningsenheden sammen med professor Jakob Egholm Feldt. Han tilføjer:
”Samtidig får vi ressourcer til at formidle forskningens resultater til den brede offentlighed og til myndigheder og institutioner, der har brug for ny viden om bekæmpelse og forebyggelse af antisemitisme.”
Nye former for antisemitisme
Antisemitisme er de seneste år blevet mere synlig både i Danmark og internationalt. Det øger behovet for forskning, der kan dokumentere udviklingen og understøtte myndigheders og organisationers arbejde med at forebygge antisemitisme.
”Nynazisme og holocaust er stadig de associationer, mange får, når de hører ordet antisemitisme, og de kan have svært ved at identificere antisemitiske stereotyper og karikaturer, som ikke kommer fra sådanne miljøer. Men vi kan se, at de i dag udbredes på sociale medier og findes også i både islamistiske og venstreorienterede miljøer,” fortæller Sofie Lene Bak.
Nationalt Forum for Antisemitismestudier skal netop undersøge, hvilken rolle antisemitisme har spillet i dansk historie, og hvordan den kommer til udtryk i dag på tværs af politiske bevægelser og miljøer, som normalt står i opposition til hinanden. Nutidens antisemitisme bygger med andre ord på historiske forestillinger, men kommer til udtryk i nye former, i nye miljøer og på nye platforme.
Tværfaglig tilgang
”Vi interesserer os samtidig både for, hvordan antisemitisme deler træk med andre typer racisme og gruppefjendtlighed og for antisemitismens særlige egenskaber. Det kræver forståelse for fænomenets kompleksitet, og det er en opgave, der kun kan løses med en tværfaglig tilgang,” fortæller Jakob Egholm Feldt.
Derfor forener den nye forskningsenhed ikke bare forskere med forskellige fagligheder, men også forskellige tilgange og metoder. De kilder, der danner grundlag for forskningen, strækker sig derfor også fra historisk arkivmateriale over holdningsundersøgelser og politiske debatter til sociale medier
Indvielse 30. september
Nationalt Forum for Antisemitismestudier indvies med et arrangement onsdag den 30. september 2026 kl. 15.15-18.00 på Københavns Universitets Søndre Campus.
Arrangementet er fuldt booket, men journalister, der er interesserede i at deltage, kan henvende sig til kommunikationskonsulent Carsten Munk Hansen på carstenhansen@adm.ku.dk eller 28 75 80 23.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Sofie Lene Bak
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
E-mail: ztv207@hum.ku.dk
Telefon: 60 84 86 34
Professor Jakob Egholm Feldt
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab
Roskilde Universitet
E-mail: feldt@ruc.dk
Telefon: 51 32 54 99
Kommunikationskonsulent Carsten Munk Hansen
KU Kommunikation
E-mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Grundskolen: Ny eksamensform mindsker sociale forskelle i karakterer25.9.2026 08:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Lærere skal ikke længere bedømme deres egne elevers skriftlige afgangsprøver fra grundskolen. Det har ført til et markant fald i karakterforskellene på elever fra gode og mindre gode socioøkonomiske forhold.
Supernova or black hole? Ghost particles’ “flavor” may determine the fate of dying stars24.9.2026 05:30:00 CEST | Press release
New research from the University of Copenhagen suggests that previously overlooked property of ghost particles may be a key part of the explanation for why some stars explode, while others collapse into black holes.
Supernova eller sort hul? Spøgelsespartiklers ’smag’ kan afgøre døende stjerners skæbne24.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at en hidtil overset egenskab ved spøgelsespartikler kan være en vigtig del af forklaringen på, hvorfor nogle stjerner eksploderer, mens andre kollapser til sorte huller.
Støtte fra A.P. Møller Fonden sætter gang i nyt formidlingsprojekt om Søren Kierkegaard17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet har modtaget en bevilling på 6,1 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at udvikle en ny formidlingsindsats om Søren Kierkegaard. Indsatsen skabes i et partnerskab mellem Københavns Universitet, Det Kgl. Bibliotek og Københavns Museum og skal gøre Kierkegaards liv, tanker og forfatterskab tilgængeligt for et bredt publikum.
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum