N1 overgår til vintertariffer 1. oktober: Brug strømmen uden for myldretiden og få en billigere elregning

Efter en varm og solrig sommer har efteråret for alvor meldt sin ankomst, og det kan ses på danskernes elforbrug. I takt med at dagene bliver kortere, og temperaturen falder, rykker flere aktiviteter indenfor.

Derfor overgår Elnetselskabet N1, der driver elnettet i store dele af Jylland, som vanligt 1. oktober til vintertariffer. Det betyder, at nettariffen – prisen for at få transporteret strømmen gennem elnettet – bliver væsentligt højere i spidsbelastningsperioden fra klokken 17 til 21, hvor mange bruger strøm samtidig, og elforbruget typisk topper.

For private elkunder betyder det, at nettariffen er er væsentligt højere mellem klokken 17 og 21 end tidligere, mens den forbliver på samme lave niveau mellem klokken 00 og 06 som den er i dag. Det kan derfor betale sig at flytte fleksibelt elforbrug som elbilopladning, opvask og tøjvask til tidspunkter, hvor elnettet er mindre belastet. Vintertarifferne løber til udgangen af marts.

- Om vinteren bruger vi mere strøm, og det mærker vi i elnettet. Derfor er tarifferne indrettet, så det kan betale sig at flytte så meget af ens elforbrug væk fra de timer, hvor belastningen er højest, som muligt. Det handler ikke om at lade være med at bruge strøm, og vi beder heller ikke vores kunder spise aftensmad om natten, men om at flytte dele af deres forbrug og dermed bruge strømmen klogt, siger Lise Bering, der er administrerende direktør i N1.

Fra 1. oktober og frem til udgangen af marts ligger nettariffen for private elforbrugere på 99 øre pr. kWh i spidsbelastningsperioden fra klokken 17 til 21. Fra midnat til klokken 6 er nettariffen 11 øre pr. kWh. Det betyder, at nettariffen er næsten ni gange højere i de dyreste aftentimer end om natten, og derfor er der penge at spare alt efter, hvornår man starter opvaskemaskinen, oplader elbilen eller planlægger andet fleksibelt elforbrug.

Mere elnet for pengene

Hvis de danske elforbrugere bliver bedre til at flytte deres forbrug til de timer, hvor belastningen er lavest, kan de både spare penge her og nu og bidrage til, at det eksisterende elnet udnyttes bedre på længere sigt.

Elnettet kan nemlig på mange måder sammenlignes med en motorvej. Hvis alle biler kører på den på samme tid, skal vejen udvides markant for at få plads til alle, mens de mange vejbaner vil stå tomme på andre tidspunkter. Hvis bilerne i stedet fordeles jævnt over hele døgnet, kan antallet af vejbaner holdes nede, samtidig med at vejen bliver brugt mere effektivt.

- Vi bliver som samfund mere og mere elektriske. Flere får elbil, varmepumpe og andre løsninger, der øger forbruget af strøm. Derfor skal vi både forstærke og udbygge elnettet markant, og alene i år investerer N1 med knap 2 mia. kr. et rekordstort milliardbeløb i netop det arbejde. Men jo mere effektivt vi kan drive det eksisterende elnet, desto mindre bliver behovet for nye investeringer, som i sidste ende betales af forbrugerne. Derfor er der meget at hente ved at være mere bevidst om elforbruget, siger Lise Bering.

Herunder ses N1’s nettariffer for private elforbrugere i vinter- og sommerhalvåret. Tarifferne er opgjort inkl. moms og viser, hvornår det er billigst og dyrest at bruge strøm set ud fra transporten gennem elnettet.

Netariffer for private elkunder (C-kunder) inkl. moms

Belastningsniveau	Vintertarif (oktober 2026 – marts 2027)	Sommertarif (april 2026 – september 2026)
Lavt (00-06)	11 øre/kWh	11 øre/kWh
Højt (06-17)	33 øre/kWh	16 øre/kWh
Spids (17-21)	99 øre/kWh	43 øre/kWh
Højt (21-00)	33 øre/kWh	16 øre/kWh

Udover nettariffen udgøres elkundernes samlede elpris af den rene markedspris på strømmen, den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer og spottillæg.

Se priser for alle kundegrupper på N1’s hjemmeside.

FAQ

Hvad er nettariffen?

Når du tænder for lyset derhjemme, er det let at tænke på strøm som én samlet vare, men i praksis består din elregning af flere forskellige dele. Dit elselskab køber selve strømmen for dig på elbørsen til den aktuelle markedspris, men det er dit elnetselskab, der sørger for, at den indkøbte strøm faktisk kommer ud i din stikkontakt. Den sidste del handler om kablerne i jorden, transformerstationerne i lokalområdet og alt det udstyr, der skal virke døgnet rundt, for at strømmen kan komme fra elnettet og ind i din stikkontakt. Det er den transport og drift af elnettet, du betaler for gennem nettarifferne, som altså er uafhængige af selve elprisen.

Er nettarif den samme for alle elkunder i Danmark?

Alle, der får strøm leveret gennem elnettet, betaler for brugen af elnettet. Men Danmark er delt op i forskellige netområder, og hvert område har sit eget lokale elnetselskab. Derfor kan prisen være forskellig alt efter, hvor man bor. Tabellen ovenfor viser priserne for private elforbrugere hos N1, som er det lokale elnetselskab for store dele af Jylland. Andre steder i landet har elnetselskabet andre tariffer.

Hvor længe gælder vintertarifferne?

N1’s vintertariffer gælder fra 1. oktober til udgangen af marts. I den periode er nettariffen for private elkunder højest i spidsbelastningen mellem klokken 17 og 21 og lavest om natten mellem klokken 00 og 06. Fra 1. april og frem til udgangen af september gælder sommertarifferne. De er opdelt i de samme belastningsperioder, men er billigere i både høj- og spidsbelastningen.

Hvorfor er strøm dyrere mellem kl. 17 og 21 hos N1?

I løbet af et døgn bruger vi ikke strøm på samme måde hele tiden. Om natten sover de fleste, og forbruget er lavere. Om eftermiddagen og tidligt på aftenen kommer mange hjem på nogenlunde samme tidspunkt. Der bliver lavet mad, tændt lys, sat vask over, startet opvaskemaskiner og opladet elbiler. Når alt det sker topper elforbruget, fordi vi alle sammen bruger strøm samtidig, og det kalder man en spidsbelastning, fordi elnettet skal kunne transportere meget strøm på én gang. Det svarer lidt til trafikken på en vej: Vejen kan godt have plads til mange biler i løbet af et helt døgn, men hvis alle kører på samme tidspunkt, opstår der trængsel. Hos N1 er nettariffen højere i spidsbelastningen for at give forbrugerne et økonomisk incitament til at flytte noget af forbruget til tidspunkter, hvor der er bedre plads i elnettet.