DTD Concerts

Pomme tager sin poetiske pop til Danmark med koncert i Amager Bio

22.9.2026 12:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse

Del

Den franske sanger og sangskriver Pomme kommer til København med sit nye album la forteresse. Den 4. april 2027 indtager hun Amager Bio med et musikalsk univers, hvor folk, pop og svævende arrangementer møder fortællinger om frihed, sårbarhed og at bryde ud af sine egne mure. Billetsalget starter fredag den 25. september kl. 10 via dtdconcerts.dk.

Pomme har gennem flere år markeret sig med sin særegne stemme og sit intime, poetiske sangskrivningsunivers. På la forteresse – hendes femte album – vender hun blikket mod den metaforiske fæstning, der både kan beskytte og indespærre. Albummet bevæger sig gennem barndom, kærlighed og traumer, før det ender på den anden side af muren. Undervejs undersøger Pomme både det mørke og det håbefulde i at give slip på det, der holder én tilbage.

Musikalsk spænder la forteresse fra helt enkle piano-og-vokal-numre til store, orkestrale arrangementer. Pomme har skabt albummet på tværs af kontinenter – blandt andet under et residency-ophold på Villa Kujoyama i Kyoto, i Aaron Dessners studie i delstaten New York og på Château de la Haute-Borde i Frankrig. Liveindspilninger og samspillet mellem Pomme og hendes musikere er centralt for albummets organiske udtryk, hvor akustiske instrumenter og æteriske synthflader eksisterer side om side.

På la forteresse folder Pomme et personligt univers ud, hvor natur, drømme, minder og samtidens uro flettes sammen. Sange som “seule dans la foule”, “trou noir” og “lumière bleue” kredser blandt andet om følelsen af at stå udenfor, udmattelse og en fremtid præget af klimakrise, mens “mononoke” og “bb mousse” vender blikket mod barndommens fantasi. Til sidst begynder fæstningen at slå revner, og lyset finder vej ind.

Træd med ind i lyset, når Pomme gæster Amager Bio den 4. april, og oplev hendes særegne evne til at forene det skrøbelige og helt nære til det storladne og drømmende. Billetsalget starter fredag den 25. september kl. 10.00 via dtdconcerts.dk.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Efter triumf i Valbyparken: Christopher annoncerer kæmpekoncert i Øresundsparken15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter en historisk koncert i Valbyparken i år, der høstede store roser fra både anmeldere og publikum, er Christopher allerede klar til næste store skridt i karrieren. Den 4. september 2027 indtager han Øresundsparken på Amager til en koncert, der skal overgå alt, han hidtil har skabt på en livescene. Det officielle billetsalg starter den 18. september kl. 10.00 via United Tickets.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye