Efter triumf i Valbyparken: Christopher annoncerer kæmpekoncert i Øresundsparken
15.9.2026 08:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Efter en historisk koncert i Valbyparken i år, der høstede store roser fra både anmeldere og publikum, er Christopher allerede klar til næste store skridt i karrieren. Den 4. september 2027 indtager han Øresundsparken på Amager til en koncert, der skal overgå alt, han hidtil har skabt på en livescene. Det officielle billetsalg starter den 18. september kl. 10.00 via United Tickets.

Christopher har for længst skrevet sig ind blandt de største navne på den danske musikscene og har samtidig vist, at han ikke er bange for at drømme stort. Tidligere i år satte han en markant milepæl, da han spillede sit hidtil største headlinershow i Valbyparken – en koncert, der høstede massiv begejstring fra både publikum og anmeldere. Soundvenue kunne hertil konkludere, at ”det, Christopher formåede i Valbyparken, burde ikke kunne lade sig gøre”, mens B.T. blandt andet beskrev koncerten som en ”kæmpe magtdemonstration”. Nu rykkes rammerne og ambitionerne bliver skruet op, når Christopher næste år inviterer publikum til en endnu større liveoplevelse i Øresundsparken.
Samtidig står Christopher midt i et nyt og markant kapitel i sin karriere. I 2026 har han for alvor taget hul på sin dansksprogede rejse, hvor ”Ham Med Guitaren”, ”Ringer Om Natten”, ”Jeg Ka’ Ik’ Mærke Noget” feat. Thomas Helmig og senest ”Elsker Dig Så Meget Jeg Ku’ Gå I Stykker” har markeret en ny retning for den populære artist. Modtagelsen har været massiv, og sangene har allerede fundet vej til toppen af både streaming- og radiolister. Med det dansksprogede univers har Christopher åbnet døren til en mere personlig og nærværende side af sit musikalske udtryk. I starten af næste år udkommer hans første dansksprogede album, og sangene herfra bliver naturligvis pakket med, når han indtager Amager.
Den 4. september 2027 samler Christopher således det velkendte med det helt nye, når han indtager Øresundsparken på Amager. Det bliver kulminationen på store ambitioner, benhårdt arbejde og et talent, der gang på gang formår at forny og udfordre sig selv.
Det officielle billetsalg starter fredag den 18. september kl. 10.00 via unitedtickets.dk og dtdconcerts.dk.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Agnes Obel indtager Operaen med nyt album9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationalt anerkendte danske sanger, sangskriver og pianist Agnes Obel vender tilbage til Danmark. Den 3. oktober 2027 indtager hun Operaen i København med sit særegne musikalske univers og det nye album The Meaning of Flowers i bagagen.
Afrobeat-fænomenet Omah Lay vender tilbage til Danmark24.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nigerianske verdensstjerne lægger vejen forbi Poolen i København den 27. november 2026 som en del af sin verdensturné Clarity of Mind.
Ovenpå Roskilde Festival-succes: Revolutionære og rebelske Kneecap erobrer K.B. Hallen6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en eksplosiv Roskilde Festival-koncert i sidste uge vender raptrioen Kneecap tilbage til Danmark med det anmelderroste album FENIAN og deres hidtil største danske indendørskoncert i K.B. Hallen den 12. november 2026.
Chelsea Wolfe sænker mørket over Store VEGA til efteråret23.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske sanger, sangskriver og genreudfordrer Chelsea Wolfe udgiver to nye singler, ”The Dark” og ”Death Is Not the End”, og annoncerer sin kommende ”THE DARK World Tour”, som bringer hende til Store VEGA i København den 25. november 2026.
Kultfænomenet Kid Francescoli kommer til Danmark9.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske electro-pop-sensation Kid Francescoli indtager Store VEGA i København den 3. marts 2027 med sit forførende og filmiske lydunivers, der har begejstret millioner af lyttere verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
