Danskerne har 11 færre sunde leveår end italienerne

Bor du i Italien, kan du se frem til 11 flere år uden de begrænsninger, sygdom medfører, end hvis du bor i Danmark. Det viser tal fra Eurostat, som for første gang gør landene direkte sammenlignelige. 

Danmark ender samlet på en 20. plads ud af 28 lande. Også tættere på ser det skidt ud. På den anden side af Øresund kan svenskerne forvente omkring fem flere sunde leveår end danskerne. 

Lever længere, men ikke bedre  
Det bør være et wake-up call, mener Diabetesforeningens administrerende direktør Claus Richter. 

– Det er en bekymrende ringe placering, som gør, at vi i dag slår sundhedsalarm, og foreslår, at vores politikere giver flere danskere bedre og sundere liv. For tallene viser, at vi i Danmark for længe har været fodslæbende, når det kommer til sundhedsfremme og at forebygge kroniske sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, der er i eksplosiv vækst, siger Claus Richter. 

På ti år er antallet af danskere med diabetes steget med 42 procent – og i 2030 forventes sygdommen at ramme 420.000 danskere. Og placeringen i den tunge ende sætter en streg under, at danskerne lever længere uden at have det bedre imens. 
 
Forklaringen handler ifølge Claus Richter om mere end kost og kultur. Den handler om et sundhedsvæsen, der prioriterer behandling frem for sundhedsfremme og forebyggelse, og om en økonomisk tænkning, hvor en udgift i én kasse sjældent kan retfærdiggøres af en gevinst i en anden. 

– Det er en forældet kassetænkning, der ikke kan rumme betydningen af liv og livskvalitet, og som fratager danskerne muligheden for et bedre liv med flere sunde leveår. Det er en tragedie for hvert eneste menneske, men også for vores samfund. Sygdom trækker mange tusinde årsværk ud af arbejdsstyrken. Derfor er der brug for et paradigmeskifte, hvor vi ser forebyggelse og sundhedsfremme som en investering – ikke en udgift, siger Claus Richter. 

”Kan” flytter ikke noget  
Derfor foreslår Diabetesforeningen i et nyt udspil, der fremlægges i dag, at Danmark får et bindende nationalt måltal for sunde leveår, skrevet ind i lovgivningen på samme måde som klimalovens måltal.  

Til at understøtte det, foreslår Diabetesforeningen et Sundhedsøkonomisk Råd, der kan prioritere og vurdere, hvad forebyggende indsatser er værd på lang sigt, og en Forebyggelsesfond, der kan finansiere indsatser på tværs af kasserne og en samlet forebyggelsesstrategi, der forhindrer sygdom. 

– Der findes allerede politiske hensigter om, at danskerne skal leve sundere. Men de er skrevet som “kan” — og “kan” flytter ikke noget. Vi skal have et mål, politikerne er forpligtet på, og som de kan måles på. Det skal være forpligtende at give flere danskere mulighed for bedre liv - ellers taber forebyggelsen til alt det, der haster mere, siger Claus Richter. 

Udspillet præsenteres på Christiansborg den 24. september 2026 og kan læses på diabetes.dk/politik. 

Fakta: Sunde leveår 

• Danskerne har ifølge Eurostat 62,4 sunde leveår, mens italienerne ligger i top med 73,4 sunde leveår. 

• Til sammenligning har Sverige ligget stabilt omkring 67 sunde leveår i perioden 2022 til 2024. 

• Sunde leveår er de år, en person kan forvente at leve uden begrænsninger i dagligdagen på grund af helbred. 

• Tallet bygger på Eurostats indikator Healthy Life Years, som måles gennem befolkningens egen vurdering af eget helbred. 

• 2024 er første år, hvor de danske tal er opgjort efter samme metode som resten af EU. Det gør landene direkte sammenlignelige.