Diabetesforeningen: Flere sunde leveår begynder på finansloven
6.10.2026 11:45:00 CEST | Diabetesforeningen | Pressemeddelelse
Når Folketinget åbner i dag, opfordrer Diabetesforeningen til at skrive et bindende mål om flere sunde leveår ind i den kommende folkesundhedslov. Første skridt kan tages på finansloven for 2027 med de sensorer til mennesker med diabetes, som regeringen allerede har lovet.
Danskerne lever længe, men mange af årene går med sygdom og begrænsninger. Med 62 sunde leveår ligger Danmark nr. 20 blandt de 28 europæiske lande. På den anden side af Øresund kan svenskerne forvente omkring fem flere gode år. Det er de år, hvor man kan arbejde, passe børnebørn og være noget for andre, og det er dem, et land bygger sin velfærd på.
Det mærker de 380.000 danskere, der lever med diabetes. Halvdelen af dem lever med mindst én diabetesrelateret komplikation.
– Sundhed er ikke en udgift. Det er fundamentet under vores velfærd og økonomi. Derfor bør flere sunde leveår være et nationalt mål på linje med vækst og beskæftigelse, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.
– Med klimaloven besluttede Folketinget, at et mål skulle holde på tværs af regeringer og finanslove. Danskernes helbred fortjener samme alvor. Derfor bør målet om flere sunde leveår skrives ind i den kommende folkesundhedslov, så det bliver en målestok, vi kan måle regeringer på, siger Claus Richter.
Sensorerne er det første skridt
I regeringsgrundlaget har regeringen lovet at igangsætte arbejdet med Forebyggelsesfonden ved at udlevere glukosemålere til mennesker med diabetes. I dag har kun omkring 1 procent af mennesker med type 2-diabetes en sensor.
For dem, der ikke tager insulin, er sensorer en investering, der betaler sig. Periodisk brug koster ifølge Diabetesforeningens beregning 118 millioner kroner om året og giver en årlig samfundsgevinst på omkring 135 millioner kroner. For dem, der tager insulin flere gange om dagen, er sensoren et redskab til at styre en livsnødvendig behandling sikkert. Et flertal i Folketinget bakkede allerede i 2024 op om, at de bør have mulighed for en sensor.
– Et mål om flere sunde leveår skal kunne ses i de beslutninger, Folketinget træffer. Sensorerne er et oplagt sted at begynde, fordi regeringen allerede har lovet dem, og fordi vi ved, at de virker. Nu bør løftet få et beløb på finansloven, siger Claus Richter.
Fakta:
-
Sunde leveår er antallet af år uden helbredsbegrænsninger i daglige aktiviteter.
-
2024 er første år, hvor Danmark opgøres efter samme metode som resten af EU.
-
Regnestykket på 118 og 135 millioner kroner omfatter mennesker med type 2-diabetes, der ikke tager insulin.
-
Diabetesforeningen foreslår tre sensorer det første år efter diagnosen og derefter to om året for dem, der ikke tager insulin flere gange dagligt, og permanent adgang for dem, der gør.
Kontakter
Diabetesforeningens pressetelefonDiabetesforeningen
Tlf:63129012sge@diabetes.dkOm Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Medicinskift har kostet dårligere behandling for tusindvis af mennesker med type 2-diabetes28.9.2026 11:27:54 CEST | Pressemeddelelse
Trods Diabetesforeningens advarsel blev mindst 22.000 danskere med type 2-diabetes tvunget til at skifte medicin, da reglerne for tilskud blev ændret for snart to år siden. Ny analyse viser, at mange af dem har fået et højere blodsukker og dermed større risiko for alvorlige følgesygdomme. Diabetesforeningen ser med stor alvor på sagen.
Danskerne har 11 færre sunde leveår end italienerne24.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi lever længere, men ikke bedre. Danmark ligger nummer 20 ud af 28 i Europa, når det gælder år uden sygdom og begrænsninger. Diabetesforeningen foreslår et politisk bindende måltal for sunde leveår.
Hun gør en ekstra indsats for børn med diabetes: Camilla vinder Årets Behandlerpris15.9.2026 11:36:20 CEST | Aktuelt
Diabetessygeplejerske Camilla Asmussen fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus har i dag modtaget Diabetesforeningens Behandlerpris 2026. I indstillingerne fremhæves hendes høje faglighed, nærvær og vilje til at gå langt for at skabe tryghed for børn med diabetes og deres familier.
Diabetesforeningen: Ny regering sætter kurs mod et sundere Danmark2.6.2026 16:06:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget varsler tiltrængt fokus på forebyggelse og sundhed som afgørende investeringer for et sundere Danmark.
Sundhedsbus skal finde danskere med skjult type 2-diabetes27.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med type 2-diabetes er steget med 44 procent på bare 10 år. Samtidig lever rekordmange danskere med sygdommen. Derfor ruller Diabetesforeningens sundhedsbus igen ud på de danske veje for at tilbyde gratis risikotests for type 2-diabetes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum