Forlaget Klim

Amalie Trangbæk vinder i dag Undervisningsprisen 2026 og går tæt på magten i ny bog

22.9.2026 12:30:41 CEST | Forlaget Klim | Pressemeddelelse

Del

Amalie Trangbæk fra Aarhus Universitet modtager i dag Undervisningsprisen 2026. Til november udkommer hendes bog, Mellem magt og ministre – embedsværket indefra, der tager læseren med derind, hvor dansk politik bliver til i praksis.

Amalie Trangbæk er adjunkt på Statskundskab og modtager i dag Undervisningsprisen 2026.
Amalie Trangbæk er adjunkt på Statskundskab og modtager i dag Undervisningsprisen 2026. Foto: Ole Blegvad © Forlaget Klim

Hvad foregår der inde i ministerierne, når vigtige politiske beslutninger træffes? Hvem rådgiver ministeren, når tiden er knap? Og hvordan balancerer embedsmænd mellem politisk lydhørhed og faglig integritet?

Amalie Trangbæk giver et sjældent indblik i embedsværket i bogen Mellem magt og ministre – embedsværket indefra, der udkommer på forlaget Klim til november. Amalie Trangbæk, der er adjunkt på Statskundskab ved Aarhus Universitet, modtager i dag Undervisningsprisen 2026 for sin evne til at gøre komplekse faglige spørgsmål levende og engagerende for de studerende, hun underviser. Prisen uddeles af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet til syv undervisere på de videregående uddannelser i Danmark.

Et af de mest omfattende studier af den danske centraladministration i nyere tid

I sin nye bog inviterer Amalie Trangbæk læseren med ind i embedsværket, hvor hun beskriver en verden præget af højt tempo, komplicerede sager og store politiske beslutninger, men også af uskrevne regler og dilemmaer, som de færreste uden for systemet kender til.

Og Trangbæk ved, hvad hun taler om, for som forsker har hun gennem flere år fulgt og interviewet personer i den øverste top af den danske centraladministration. Hun har blandt andet fulgt ti departementschefer i deres hverdag og interviewet ministre, departementschefer og afdelingschefer og selv arbejdet som specialkonsulent i Finansministeriet.

Bogen bygger således på Trangbæks erfaringer som embedsperson og 87 interviews med fuldmægtige, specialkonsulenter, chefkonsulenter, teamledere, souschefer, kontorchefer, afdelingschefer, departementschefer, særlige rådgivere og ministre på tværs af 13 ministerier. Samlet set dækker det over et af de mest dybdegående kvalitative studier indsamlet om den danske centraladministration i nyere tid.

Et indblik i demokratiets maskinrum

Bogen viser embedsværkets placering mellem magt og minister. For ministrene kan ikke nå det hele selv. De er afhængige af embedsværkets ekspertise, tid og faglige vurderinger.

Ifølge Trangbæk skal embedsværket balancere to fundamentale demokratiske værdier: den demokratiske legitimitet, som betyder, at det er de folkevalgte, der bestemmer, og den offentlige integritet, som betyder, at embedsværket skal kunne stå fagligt på mål for de råd og vurderinger, det giver. Det er en balance, der bliver stadig vigtigere at forstå i en tid, hvor demokratiske institutioner flere steder i verden er under pres. Derfor handler Mellem magt og minister ikke kun om embedsværket. Den handler også om, hvordan et demokrati fungerer, og om hvad der skal til for at bevare tilliden til det.

Mellem magt og ministre – embedsværket indefra udkommer på forlaget Klim i november 2026.

Kontakter

Billeder

Amalie Trangbæk er adjunkt på Statskundskab og modtager i dag Undervisningsprisen 2026.
Amalie Trangbæk er adjunkt på Statskundskab og modtager i dag Undervisningsprisen 2026.
Foto: Ole Blegvad © Forlaget Klim
Download
'Mellem magt og ministre – embedsværket indefra' af Amalie Trangbæk udkommer til november på forlaget Klim.
'Mellem magt og ministre – embedsværket indefra' af Amalie Trangbæk udkommer til november på forlaget Klim.
Christinna Lykkegaard Nilsson © Forlaget Klim
Download

Om Klim

Klim er et uafhængigt forlag. Vores vigtigste mål er at udgive bøger af høj kvalitet, som giver mulighed for fordybelse og oplysning i et stadigt mere flakkende mediebillede. Vi følger bøgerne fra de tidligste ideer til omtalen i medierne og teksternes liv i læserfællesskaber, på uddannelserne og på digitale platforme. Vores udgivelser ligger især inden for debat, filosofi, psykologi, uddannelse, populærvidenskab og oversat skønlitteratur fra hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Forlaget Klim

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forlaget Klim

Den japanske bogsensation SMØR udkommer på dansk –forfatteren besøger Danmark16.4.2026 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse

Romanen SMØR er blevet kaldt en sensation - den har toppet bestsellerlisterne med en million solgte engelske eksemplarer og sat misogyni og kropsidealer til debat på en måde, der er svær at glemme, når først man har læst bogen. Romanen vandt prisen for årets skønlitterære debut ved British Book Awards og blev udnævnt til Waterstones Book of the Year, da den udkom i England. Asako Yuzuki kommer til Danmark i forbindelse med udgivelsen.

Patti Smiths længe ventede opfølger til nyklassikeren Just Kids udkommer nu3.11.2025 15:39:35 CET | Pressemeddelelse

Patti Smith, punkrockens ukronede dronning, fik sit gennembrud som forfatter med de boheme-­romantiske erindringer Just Kids, som hun modtog National Book Award for i 2010. Nu femten år senere udkommer opfølgeren, Engles brød. Det er Smiths mest personlige bog, fortalt intimt og sanseligt – om hendes opvækst, hendes dannelse som kunstner og om hendes kærlighed til de fire vigtigste mænd i hendes liv, som hun alle mister. Bogen udkommer den 4. november i en række lande verden over.

Forfatter og højskolelærer: Unge oplever et pres om at deltage i fællesskaber for enhver pris25.9.2025 15:16:04 CEST | Pressemeddelelse

Hver ottende elev dropper ud af efterskolen med den begrundelse, at de har svært ved at indgå i fællesskabet. Det opleves som et nederlag for den unge og er forbundet med en følelse af skam og utilstrækkelighed. Men det er ikke de unge, der er noget i vejen med, er underviser Christian Hjortkjær nu ude at sige i en ny bog. Forklaringen skal søges et andet sted.

Nobelprismodtager Malala Yousafzai udgiver ny bog26.6.2025 18:32:55 CEST | Pressemeddelelse

Pakistanske Malala Yousafzai blev skudt og alvorligt såret ved et attentforsøg begået af Taleban, da hun var på vej hjem med skolebus, 15 år gammel. Malala havde i årene op til offentligt debatteret kvinders rettigheder og kritiseret den sharialovgivning, der forbød piger og kvinder adgang til uddannelse. Nu udgiver hun en bog om sit liv efter de voldsomme begivenheder. 'Min vej videre' udkommer d. 21. oktober 2025.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye