Forfatter og højskolelærer: Unge oplever et pres om at deltage i fællesskaber for enhver pris

Er der noget galt med børnene og de unge, eller er det vores skoler, den er gal med, eller er det forældrene? Det er et spørgsmål, som diskuteres dagligt i medierne og af eksperter. Men spørgsmålet stilles forkert. Dét er en af pointerne i en ny bog, som udkommer i dag, skrevet af en underviser i højskolen. Højskolen er et af de steder, hvor de unge søger hen for at lade op efter afsluttet ungdomsuddannelse, og inden startskuddet går til næste etape: valg af videregående uddannelse.

Ungdomslivet kan nemlig opleves som en tour de force, hvor forventningerne fra samfundet, står meget klart og nogle gange skræmmende for de unge. De skal klare sig godt med de faglige præstationer og karaktererne. Og når de vil tage et afbræk med efterskole eller højskole, og der måske for første gang spørges til, hvad de ønsker sig af det næste halve år, lyder det ifølge Hjortkjær samstemmende: De ønsker at deltage i et fællesskab, hvor der er plads til alle. Idealerne er med andre ord tårnhøje, for det er dét, de har lært: Alle skal være med, og samtidig ønsker de unge at være sig selv, for det trænger de til i midt i præstationsræset. Og så crasher det for alt for mange, for det er hårdt at leve op til et sådan fællesskabsideal.

Det er tankevækkende, at den sætning Hjortkjær hører oftest som højskolelærer er: "Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig". En sætning så central, at den har givet navn til hans nye bog.

Det bliver sagt undskyldende, og som om det er de unge, der er noget galt med. Men det er det ikke, understreger Hjortkjær. Der er noget galt med den måde, vi strukturerer fællesskaber på. Problemet er, at vi i årtier har arbejdet på et fællesskab, hvor alle skal være med. Det efterlader de unge med en forbudthedsfølelse over for små fællesskaber. Men Hjortkjær fremhæver, at vi har brug for de små fællesskaber, for det er her de unge netop kan opbygge det, de længes efter og trænger til, midt i præstationspresset: Tillid, åbenhed, fortrolighed, sårbarhed og trygheden i at vide, at her bliver de ikke dømt ude.

Derfor skal vi vågne op og tage det alvorligt, når så mange unge dropper ud. Inden for de nærmeste år bliver det endnu vigtigere, at vi tør tage hul på denne samtale. Med vedtagelsen af undervisningsminister Mattias Tesfayes nye lovforslag om, at 10. klasse i folkeskolen nedlægges og blandt andet erstattes af efterskolernes tilbud, bliver forventningspresset på vores fællesskaber endnu større. Hvis mange elever fortsat står med en oplevelse af ikke at kunne leve op til fællesskabsidealet og vender en skyldfølelse mod sig selv, vil vi risikere at få endnu flere unge, der har det svært. Christian Hjortkjær ønsker derfor med sin nye bog at indlede en svær, men nødvendig samtale om vores fællesskaber og vores forventninger til dem.

Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig udkommer den 25. september. Christian Hjortkjær er forfatter til bøgerne Utilstrækkelig (2020) og Skamfuld (2024).