LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek afholder workshop om trivslen i det lokale LGBT+ miljø
29.10.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. november kl. 16:30-19:00 afholder LGBT+ Danmark og Næstved Bibliotek en workshop som giver unge LGBT+ personer en stemme og inviterer lokale aktører til at være med til at skabe flere inkluderende fællesskaber.

Hvordan er det at være ung LGBT+ person i Næstved? Og hvad skal der til for at skabe trygge og inkluderende fællesskaber, også uden for de største byer? Det er i fokus, når LGBT+ Danmark sammen med Næstved bibliotek inviterer unge, lokale borgere, aktører og andre interesserede til workshop i Næstved Biblioteks sal.
Her samles lokale unge LGBT+-personer og relevante aktører til en workshop, hvor personlige fortællinger, dialog og konkrete idéer er i centrum.
Målet er at skabe større forståelse for de oplevelser og udfordringer, som LGBT+ unge kan møde i deres lokalmiljø, og samtidig undersøge, hvordan vi sammen kan skabe bedre rammer for trivsel, tryghed og fællesskab.
“LGBT+ unge uden for de større byer oplever oftere mistrivsel og ensomhed end deres jævnaldrende. Med workshoppen ønsker vi at skabe et rum, hvor unge kan dele deres erfaringer med at være LGBT+ person i deres lokalmiljø og samtidig møde lokale mennesker og aktører, som kan være med til at skabe forandring,” siger Miriam Rehr, projektleder i LGBT+ Danmark.
På workshoppen vil deltagerne blandt andet kunne:
• Dele personlige oplevelser og perspektiver på, hvordan det er at være LGBT+ ung i Næstved Kommune.
• Deltage i dialog om tryghed, fællesskab og inklusion.
• Udveksle erfaringer på tværs af unge, foreninger og lokale aktører.
• Komme med idéer til konkrete initiativer, der kan styrke lokale LGBT+ unges muligheder for at finde fællesskab og føle sig trygge.
Arrangementet er åbent for alle, både privatpersoner og lokale fagpersoner og politikere, men henvender sig særligt til LGBT+ unge, deres venner, familier og netværk samt lokale aktører, der ønsker at bidrage til mere inkluderende fællesskaber.
Deltagelse er gratis og tilmelding foregår via naesbib.dk under menupunktet 'Det sker'.
Baggrund for workshoppen
Workshoppen er en del af projektet Regnbue i Provinsen, finansieret af Tuborg Fondet, som arbejder for at styrke fællesskaber, trivsel og demokratisk deltagelse blandt LGBT+ unge i mindre byer og landområder.
Samarbejdet med Næstved bibliotek skal være med til at bygge bro mellem borgere i Næstved og det lokale LGBT+ miljø og skabe en samtale om, hvordan Næstved kan blive et endnu bedre sted at være ung LGBT+ person.
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek sætter fokus på beredskab med temadag26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 7. november står i beredskabets tegn, når Næstved Bibliotek afholder temadag med et varieret program om beredskab og krisehåndtering. Det sker i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, der ligger hus til flere af programpunkterne i Gl. Ridehus. Tag hele familien med og bliv klogere på, hvordan I kan forholde jer, hvis krisen rammer.
Fire eftermiddage med digtoplæsninger på Næstved Bibliotek26.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessante digte, der afføder spændende samtaler. Det er hvad Næstved Bibliotek inviterer til på fire tirsdage i efteråret, når rækken af digtoplæsninger ved den grønne væg på biblioteket fortsætter. Temaet er denne gang ”Danske sangtekster”.
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts13.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


