Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder
21.9.2026 08:01:03 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
EPSI Rating Danmark slår det fast igen - både privat- og erhvervskunder i Sparekassen Kronjylland er landets mest tilfredse bankkunder

I henholdsvis fire og tre år i træk har Sparekassen Kronjylland haft de mest tilfredse privat- og erhvervskunder blandt alle danske banker. EPSI Rating Danmark står bag undersøgelsen, der bliver regnet som den mest troværdige af sin art, og her er Country Manager Anders Schriver imponeret af garantsparekassen med hovedsæde i Randers og afdelinger i hele landet.
- Sparekassen Kronjylland bliver ved med at lykkes exceptionelt godt med noget af det, der er afgørende i en bankrelation: at gøre relationen personlig, nærværende og relevant, siger han blandt andet i forbindelse med undersøgelsen.
Sparekassens adm. direktør Klaus Skjødt er naturligvis både glad og stolt over resultatet af undersøgelsen.
- Kunderne giver os en tillidserklæring ved at være kunder hos os, og derfor er det selvfølgelig meget positivt at se, at vi lever op til den tillid. Vi tror på, at vi med vores rådgivning og service gør en betydelig forskel for vores kunder, og derfor er det helt afgørende, at kunderne også oplever den forskel, siger Klaus Skjødt.
Han fortæller samtidig, at kundetilfredshed er et af de to vigtigste strategiske målepunkter i Sparekassen Kronjylland. Det andet er medarbejdertilfredshed.
- Uden tilfredse og engagerede medarbejdere kan du ikke skabe gode og nærværende oplevelser for kunderne. Hos er relationer og det menneskelige i fokus, og det er også det, som vi mærker, at kunderne efterspørger, hvilket undersøgelsen bekræfter, siger Klaus Skjødt.
Country Manger i EPSI Rating Danmark, Anders Schriver, fortæller, at der er mange elementer, hvor Sparekassen Kronjylland skiller sig positivt ud.
- Blandt privatkunderne bliver de i kundernes øjne ved med at levere på gode faste rådgivere, høj tilgængelighed og hyppig kontakt – det gør det virkelig nemt at være kunde, og kunderne føler sig i høj grad værdsatte, fortæller han.
Og mange af de samme positive elementer går igen hos erhvervskunderne.
- For tredje år i træk topper Sparekassen Kronjylland rangeringen på erhvervskundernes kundetilfredshed og formår endda at udbygge førerpositionen med en flot positiv udvikling. Sparekassen Kronjyllands stærke position er især båret af en tæt og tillidsfuld kunderelation. Pengeinstituttet vurderes højest i branchen på image og skiller sig positivt ud på centrale parametre som pålidelighed, kundefokus og oplevelsen af at det er nemt at være kunde, siger Anders Schriver.
Selv om Sparekassen Kronjylland nu gennem flere år er blevet kåret som det pengeinstitut med de mest tilfredse kunder, får det ikke Klaus Skjødt til at hvile på laurbærrene.
- Tværtimod er et meget væsentligt element i vores nuværende strategi, at vi skal styrke kundeoplevelsen. Vi skal hele tiden gøre det bedre og blandt andet arbejde med, hvordan vi kan gøre det endnu nemmere at være kunde og være endnu mere nærværende og relevante, forklarer Klaus Skjødt som eksempler på noget af det, Sparekassen Kronjylland arbejder på.
Nøgleord
Kontakter
Jan SallingKommunikationschef
Tlf:26879334jsa@sparkron.dkBilleder
Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland blev grundlagt i 1829 og er Danmarks 7. største pengeinstitut med hovedsæde i Randers. Som garantsparekasse har den et langsigtet fokus på personlig rådgivning, stærke relationer og udvikling af de lokalsamfund, hvor den er til stede. Ifølge branchens største markedsundersøgelse fra EPSI, har Sparekassen Kronjylland Danmarks mest tilfredse bankkunder blandt både privat- og erhvervskunder.
Nøgletal
Mere end 200.000 kunder
55 afdelinger spredt over hele landet
Cirka 38.000 garanter
Cirka 1.100 medarbejdere
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland bliver national partner for Rocket Padel1.9.2026 09:26:07 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk padels største aftaler
Sparekassen Kronjylland er vokset ud af rammerne i Holbæk27.8.2026 09:34:22 CEST | Pressemeddelelse
Flytter fra gågaden til Slotscentret
Rekordhøj kundevækst i Sparekassen Kronjylland27.8.2026 08:29:13 CEST | Pressemeddelelse
Opjusterer efter travlt første halvår
Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus20.8.2026 08:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Nyt skov- og naturområde ved Tranbjerg skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser til aarhusianerne
Næstved: Sparekassen Kronjylland rykker ind i markant bygning11.8.2026 14:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Sætter samtidig navn på de lokale profiler, der skal udgøre lederholdet i Næstved
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

