Grønland og Danmark skal holde fast i EU – også selvom en aftale med USA er på trapperne
19.9.2026 11:41:44 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Natten til lørdag er Grønland, Danmark og USA blevet enige om en aftale, der skal styrke den fælles sikkerhed i Arktis og det nordatlantiske område. Men hvis konflikten har lært os noget, er det at samarbejdet med USA er ustabilt. Den sikreste vej frem er fortsat at knytte tættere bånd mellem Grønland og EU.

”Aftalen, der i nat er blevet indgået mellem Grønland, Danmark og USA, har potentiale til at sætte et længe ventet punktum i en højspændt konflikt. Særligt vigtigt er det, at aftalen tilsyneladende anerkender Grønlands interesser og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, samtidig med at Kongerigets suverænitet og territoriale integritet opretholdes”, siger Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken.
Men én god aftale vasker ikke tavlen ren. I stedet for at se igennem fingre med de mange trusler fra Trump, er det vigtigt, at vi tager ved lære af det, konflikten har vist os. Nemlig at en alliance med EU er den bedste vej frem, hvis grønlandske og danske interesser skal beskyttes.
”Diplomatiet har vundet i denne omgang, men bare fordi en aftale er indgået nu, skal vi ikke lade som om, at vi kan vende tilbage til status quo. Der er slået revner i forholdet til USA, og vi skal tage ved lære af konflikten. Den sikreste vej frem er at fortsætte udvidelsen af samarbejdet mellem EU og Grønland. Aftalen med USA skal ikke stå i stedet for en tæt relation til EU. Den skal være et supplement. En stærk politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig alliance mellem Grønland og EU forbliver det bedste forsvar mod eventuelle fremtidige konflikter”, siger landsformand Jens-Kristian Lütken.
Der er stadig nogle trin, før den sikkerhedspolitiske aftale er på plads. Først skal den underskrives, og herefter skal aftalen igennem nødvendige parlamentariske procedurer. Europabevægelsen følger udviklingen tæt over de næste dage og håber, at Danmark og Grønland ikke glemmer, hvem der stod bag dem, da konflikten var på sit højeste.
Nøgleord
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkTheresa Cecilie MøllerPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 22 76 85 03tcm@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.
Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Theresa Cecilie Møller (presse), tlf. 22 76 85 03, tcm@europabevaegelsen.dk
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Sejren til Demokraterne giver EU pusterum4.11.2026 07:52:06 CET | Pressemeddelelse
Demokraterne maler kortet blåt og står til en overvældende sejr i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Resultatet lægger Trump i strammere tøjler og giver EU det pusterum, de har brug for.
Stram tøjlerne om Trump og giv EU arbejdsro4.11.2026 00:37:04 CET | Pressemeddelelse
I nat afgiver millioner af amerikanere deres stemmer til midtvejsvalget i USA. Trump er ikke selv på valg, men resultatet kan blive afgørende for hans sidste tid som præsident - og derfor også for EU.
OPDATERET: Landsformand i USA under midtvejsvalget2.11.2026 10:02:32 CET | Pressemeddelelse
Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken er søndag aften rejst til USA for at følge det amerikanske midtvejsvalg fra en række forskellige stater.
Landsformand rejser til USA under midtvejsvalget1.11.2026 18:07:37 CET | Pressemeddelelse
Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken rejser søndag aften til USA for at følge det amerikanske midtvejsvalg fra en række forskellige stater.
Valgsejr trækker Serbien tilbage mod Europa26.10.2026 10:56:51 CET | Pressemeddelelse
De serbiske vælgere har søndag sendt et klart signal. De ønsker forandring, et opgør mod korruption og et ja til Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum