Store AI-gevinster gemmer sig i driften
24.9.2026 09:00:00 CEST | Coor | Pressemeddelelse
Ny nordisk rapport: Mens AI allerede går sin sejrsgang i fx finansbranchen konsulenthuse og andre brancher uden fysisk produktion, ligger store gevinster skjult i driften af bygninger, arbejdspladser og service

På tværs af brancher er AI blevet en fast del af arbejdet, hvor den analyserer data, skriver tekster og effektiviserer administrative opgaver. AI er ved at revolutionere mange af vores virksomheder og institutioner – men det er kun en del af potentialet.
For i drifttunge og samfundskritiske brancher, herunder Facility Management, som får hospitaler, fabrikker, logistikcentre og arbejdspladser til at fungere, ligger de uudnyttede gevinster nemlig et andet sted: i den fysiske drift.
En ny nordisk rapport fra Coor peger på, at fremtidens store AI-gevinster ikke nødvendigvis kommer fra de værktøjer, medarbejderne møder på deres skærm. De kommer fra kunstig intelligens, der analyserer data på tværs af driftsmiljøer, prioriterer arbejdsordrer og får komplekse serviceprocesser til at hænge bedre sammen – uden at de fleste overhovedet opdager det.
"Vi kommer til at tale mindre om AI og opleve mere af den. Når teknikeren bliver sendt det rigtige sted hen første gang, når rengøringen planlægges efter det faktiske behov, eller når en bygning bruger mindre energi, tænker de færreste over, at AI har været på arbejde. Men det er netop dér, der også ligger store gevinster," fortæller Kasper Dyeremose, Head of Digital and Process Development i Coor Danmark, der varetager Coor Danmarks arbejde med AI.
AI flytter fra skrivebordet til driften
Rapporten bygger på svar fra omkring 500 beslutningstagere og 500 kontormedarbejdere i Norden samt en række konkrete AI-cases fra Facility Management.
43 procent af de adspurgte beslutningstagere vurderer, at AI vil ændre måden, arbejdspladser, bygninger og services bliver planlagt og drevet på. Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste organisationer stadig primært anvender AI som en digital assistent, mens de mere avancerede anvendelser fortsat er i sin spæde begyndelse.
Ifølge rapporten ligger et stort potentiale i at integrere AI direkte i den daglige drift – dér hvor data, kontrakter, systemer, arbejdsordrer og overdragelser mødes i praksis.
Det kan blandt andet være AI, der:
- analyserer store mængder af driftsdata og identificerer mønstre, mennesker overser
- hjælper med at prioritere vedligeholdelse, før fejl udvikler sig
- planlægger rengøring ud fra den faktiske brug af bygningen
- strukturerer, forbereder eller automatiserer komplekse serviceprocesser, kontraktopfølgning og administrative overdragelser
- optimerer energiforbrug og ressourceanvendelse på tværs af bygninger.
Fælles for løsningerne er, at de sjældent er synlige for medarbejderne – men at de kan forbedre både serviceoplevelsen, produktiviteten og ressourceudnyttelsen.
Den største udfordring er ikke AI
Rapporten peger samtidig på, at teknologien langt fra er den største barriere.
De største udfordringer er manglende kompetencer, uklart ejerskab, utilstrækkelig datakvalitet og systemer, der ikke taler sammen. Med andre ord er næste skridt ikke at købe flere AI-værktøjer, men at få teknologien integreret i de serviceprocesser, arbejdsordrer, kontraktkrav og overdragelser, der allerede holder virksomhederne kørende.
"Mange tror, at AI først og fremmest handler om teknologi. I virkeligheden handler det om drift. De virksomheder, der får størst værdi ud af AI, bliver ikke dem med flest værktøjer, men dem der er bedst til at koble AI sammen med deres data, processer, systemer, kontrakter og medarbejdere,” uddyber Kasper Dyeremose.
Fakta om rapporten
- Baseret på svar fra ca. 500 beslutningstagere inden for Real Estate & Facility Management og ca. 500 kontormedarbejdere i Norden.
- Kombinerer markedsdata med konkrete AI-cases fra Facility Management.
- Undersøger både AI-anvendelse, barrierer, medarbejderoplevelser og de områder, hvor AI skaber størst operationel værdi.
Kontakter
Helle Hvidt WallentinKommunikationschef
Tlf:61 95 31 20helle.wallentin@coor.comVedhæftede filer
Om Coor:
Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.
Følg pressemeddelelser fra Coor
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coor
Coor henter gastronomisk topprofil til fremtidens kantine1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas David Parry har erfaring fra blandt andet The Fat Duck, Alchemist, Summerbird og Cofoco. Som ny gastronomisk lead i Coor skal han være med til at skabe fremtidens kantine med fokus på gode oplevelser, respekt for råvarerne, ambitionen om hele tiden at gøre det bedre – og medarbejdernes erfaringer fra køkkenerne.
Coor ansætter Jacob Linding som direktør for IFM Private FOOD & Workplace16.6.2026 15:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Coor Danmark har ansat Jacob Linding som Business Unit Director for IFM Private FOOD & Workplace. Han får ansvaret for at videreudvikle Coors position inden for integrerede facility management-løsninger til private virksomheder med særligt fokus på kundeoplevelser, workplace-services og FOOD by Coor.
Coor vinder nyt udbud om kantinedrift hos KAB5.6.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Coor har vundet det nye udbud om kantinedriften hos KAB med opstart den 1. juni 2026. Den nye aftale har blandt andet fokus på bæredygtighed, kvalitetsmåltider og ansvarlige løsninger i den daglige drift.
Coor og DSB forlænger samarbejdet frem til 20296.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DSB har valgt at forlænge samarbejdet med Coor i yderligere tre år. Aftalen, der nu løber frem til september 2029, har en værdi på et trecifret millionbeløb og bygger videre på et stærkt partnerskab med fokus på kvalitet og udvikling.
Coor vinder kontrakt som helhedsleverandør af service til Amager Hospital6.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. december overtager Coor ansvaret for rengøring, patientmåltider og kantinedrift på Amager Hospital. Med aftalen samler hospitalet for første gang sine serviceydelser hos én leverandør – en løsning, der skal styrke kvalitet, driftssikkerhed og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum