Store AI-gevinster gemmer sig i driften

På tværs af brancher er AI blevet en fast del af arbejdet, hvor den analyserer data, skriver tekster og effektiviserer administrative opgaver. AI er ved at revolutionere mange af vores virksomheder og institutioner – men det er kun en del af potentialet.

For i drifttunge og samfundskritiske brancher, herunder Facility Management, som får hospitaler, fabrikker, logistikcentre og arbejdspladser til at fungere, ligger de uudnyttede gevinster nemlig et andet sted: i den fysiske drift.

En ny nordisk rapport fra Coor peger på, at fremtidens store AI-gevinster ikke nødvendigvis kommer fra de værktøjer, medarbejderne møder på deres skærm. De kommer fra kunstig intelligens, der analyserer data på tværs af driftsmiljøer, prioriterer arbejdsordrer og får komplekse serviceprocesser til at hænge bedre sammen – uden at de fleste overhovedet opdager det.

"Vi kommer til at tale mindre om AI og opleve mere af den. Når teknikeren bliver sendt det rigtige sted hen første gang, når rengøringen planlægges efter det faktiske behov, eller når en bygning bruger mindre energi, tænker de færreste over, at AI har været på arbejde. Men det er netop dér, der også ligger store gevinster," fortæller Kasper Dyeremose, Head of Digital and Process Development i Coor Danmark, der varetager Coor Danmarks arbejde med AI.

AI flytter fra skrivebordet til driften

Rapporten bygger på svar fra omkring 500 beslutningstagere og 500 kontormedarbejdere i Norden samt en række konkrete AI-cases fra Facility Management.

43 procent af de adspurgte beslutningstagere vurderer, at AI vil ændre måden, arbejdspladser, bygninger og services bliver planlagt og drevet på. Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste organisationer stadig primært anvender AI som en digital assistent, mens de mere avancerede anvendelser fortsat er i sin spæde begyndelse.

Ifølge rapporten ligger et stort potentiale i at integrere AI direkte i den daglige drift – dér hvor data, kontrakter, systemer, arbejdsordrer og overdragelser mødes i praksis.

Det kan blandt andet være AI, der:

• analyserer store mængder af driftsdata og identificerer mønstre, mennesker overser
• hjælper med at prioritere vedligeholdelse, før fejl udvikler sig
• planlægger rengøring ud fra den faktiske brug af bygningen

• strukturerer, forbereder eller automatiserer komplekse serviceprocesser, kontraktopfølgning og administrative overdragelser

• optimerer energiforbrug og ressourceanvendelse på tværs af bygninger.

Fælles for løsningerne er, at de sjældent er synlige for medarbejderne – men at de kan forbedre både serviceoplevelsen, produktiviteten og ressourceudnyttelsen.

Den største udfordring er ikke AI

Rapporten peger samtidig på, at teknologien langt fra er den største barriere.

De største udfordringer er manglende kompetencer, uklart ejerskab, utilstrækkelig datakvalitet og systemer, der ikke taler sammen. Med andre ord er næste skridt ikke at købe flere AI-værktøjer, men at få teknologien integreret i de serviceprocesser, arbejdsordrer, kontraktkrav og overdragelser, der allerede holder virksomhederne kørende.

"Mange tror, at AI først og fremmest handler om teknologi. I virkeligheden handler det om drift. De virksomheder, der får størst værdi ud af AI, bliver ikke dem med flest værktøjer, men dem der er bedst til at koble AI sammen med deres data, processer, systemer, kontrakter og medarbejdere,” uddyber Kasper Dyeremose.

Fakta om rapporten

• Baseret på svar fra ca. 500 beslutningstagere inden for Real Estate & Facility Management og ca. 500 kontormedarbejdere i Norden.
• Kombinerer markedsdata med konkrete AI-cases fra Facility Management.
• Undersøger både AI-anvendelse, barrierer, medarbejderoplevelser og de områder, hvor AI skaber størst operationel værdi.