EU-forslag slår dybe revner i techgiganternes imperium – og det handler om meget mere end bare en aldersgrænse
17.9.2026 15:05:59 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
I den nye EU KIDS Act præsenterer Europa-Kommissionen en lang række tiltag, der skal beskytte mindreårige mod risikable digitale tjenester og AI-systemer. Selvom aldersgrænsen på TikTok og Snapchat i øjeblikket dominerer overskrifterne, ønsker Europabevægelsen at sætte fokus på, at EU’s forslag stikker langt dybere.

Med EU KIDS Act søger Kommissionen endelig at fastsætte en officiel aldersgrænse på sociale medier: Børn under 13 år må ikke være på sociale medier. Og unge under 15 år må kun få begrænset adgang, få timer om dagen, til en konto der administreres af forældre eller værge.
”Aldersgrænsen er enormt vigtig, for den er med til at sikre, at børn og unge ikke udsættes for utrygt indhold og skadelige programfunktioner, mens de færdes online. Men hvad der er særligt iøjefaldende er, at KIDS Act ikke udelukkende implementerer en aldersgrænse. Kommissionens forslag forsøger samtidig at slå revner dybt inde i techgiganternes maskinrum, ved at tvinge dem til at ændre apps og systemer, så skadelige fastholdelsesmekanismer og algoritmer med voksenindhold ikke kommer i nærheden af børn”, siger Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.
Techgiganterne skal altså begrænse platformen, så børn og unge kan færdes trygt online, og det er med til at rykke på ansvarsfordelingen, som den ellers har set ud frem til nu.
”Der er tale om et fundamentalt skifte i bevisbyrde. Historisk har det primært været forældrenes, skolernes og fritidstilbuddenes ansvar at holde børn skærmfri i løbet af dagen. Men nu hviler ansvaret mindst lige så meget på techgiganternes skuldre. Det er deres opgave at sikre, at der findes konkrete løsninger og værktøjer, som blandt andet skal gøre det nemmere for forældre at begrænse adgangen til sociale medier og spil, der gør deres børn skærmafhængige”, siger Europabevægelsens landsformand, Jens-Kristian Lütken.
”Selvom man fra dansk side godt kunne have ønsket sig en aldersgrænse, der ikke lod 13-årige anvende TikTok og Snapchat, er EU KIDS Act et ambitiøst projekt, som Europabevægelsen glæder sig til at følge”, tilføjer Jens-Kristian Lütken.
Næste step er, at Europa-Parlamentet og Rådet skal tage stilling til forslaget og inddrages i lovgivningsprocessen. Her bliver det interessant at se, om EU kan nå til enighed i debatten om mindreåriges tilstedeværelse online.
───
Om Europabevægelsen
Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.
Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Mikael Freitag (presse), tlf. 52 66 73 10, mfp@europabevaegelsen.dk
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkMikael FreitagPresseansvarlig
Tlf:+45 52 66 73 10mfp@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Sejren til Demokraterne giver EU pusterum4.11.2026 07:52:06 CET | Pressemeddelelse
Demokraterne maler kortet blåt og står til en overvældende sejr i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Resultatet lægger Trump i strammere tøjler og giver EU det pusterum, de har brug for.
Stram tøjlerne om Trump og giv EU arbejdsro4.11.2026 00:37:04 CET | Pressemeddelelse
I nat afgiver millioner af amerikanere deres stemmer til midtvejsvalget i USA. Trump er ikke selv på valg, men resultatet kan blive afgørende for hans sidste tid som præsident - og derfor også for EU.
OPDATERET: Landsformand i USA under midtvejsvalget2.11.2026 10:02:32 CET | Pressemeddelelse
Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken er søndag aften rejst til USA for at følge det amerikanske midtvejsvalg fra en række forskellige stater.
Landsformand rejser til USA under midtvejsvalget1.11.2026 18:07:37 CET | Pressemeddelelse
Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken rejser søndag aften til USA for at følge det amerikanske midtvejsvalg fra en række forskellige stater.
Valgsejr trækker Serbien tilbage mod Europa26.10.2026 10:56:51 CET | Pressemeddelelse
De serbiske vælgere har søndag sendt et klart signal. De ønsker forandring, et opgør mod korruption og et ja til Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum