Atypiske dødsfald i jernalderen undrer forskere: Børnekranie i gulv og døde bygget ind i huse

Hvordan forholdt mennesker sig til død, vold og de døde for 2.000 år siden?

Et forskningsprojekt ledet af forskningsprofessor i vikingetidsstudier på Nationalmuseet, Marianne Hem Eriksen, kaster nyt lys over nogle af jernalderens mest gådefulde skæbner og afslører en række opsigtsvækkende måder, som bestemte mennesker blev behandlet på både i livet og efter døden.

Studiet – udviklet i samarbejde med forskere fra bl.a. University of Leicester og University of Cambridge - undersøger en gruppe individer fra skandinavisk jernalder, som skiller sig markant ud fra samtidens øvrige befolkning. Fælles for dem er, at de ofte bærer spor efter usædvanligt meget vold og traumatiske skader, og at deres jordiske rester senere blev håndteret på måder, der afviger markant fra kendte begravelsesskikke.

"Blandt individerne finder vi blandt andet et barn på mellem to og fire år fra området ved Aalborg i århundrederne før Kristi fødsel. Vores DNA-analyser viser, at det er en lille dreng, som er blevet hugget med et sværd. Barnets kranium blev nedlagt i gulvet i et hus, hvor mennesker fortsatte med at bo. Det betyder, at man har gået hen over et barns kranium dag efter dag," siger Marianne Hem Eriksen.

I flere tilfælde ser forskerne tegn på, at menneskeknogler var bygget ind i boliger og at det er sket længe efter dødstidspunktet. Nogle kroppe kan have været udsat for menneskeofring eller henrettelse, mens andre først blev efterladt til forrådnelse gennem flere år, før dele af dem bevidst blev indbygget i huse og andre konstruktioner.

Ny forståelse af jernalderens samfund

Forskerne har også undersøgt et individ fra vikingetidens Aarhus, som tidligere blev antaget at være en mand. Nye DNA-analyser viser imidlertid, at der var tale om en kvinde.

"Kvindens kranium bar spor efter hugskader og blev nedlagt i en brønd. Disse glimt af levede liv fra fortiden viser, hvor fascinerende anderledes mennesker må have tænkt om liv og død," siger Marianne Hem Eriksen.

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at vold ikke kun var et individuelt fænomen, men også kunne være en del af mere komplekse sociale og rituelle processer. De usædvanlige fund giver derfor anledning til at genoverveje vores forståelse af både samfundsstrukturer, vold og begravelsespraksis i jernalderen.

"Det åbner for en helt ny forståelse af jernalderens samfund, af forekomsten af vold og af håndteringen af døde. Resultaterne viser en langt større kompleksitet i datidens hverdag og forestillingsverden, end vi ofte tillægger jernalderens mennesker," siger Marianne Hem Eriksen.

Studiet om direkte og strukturel vold mod en gruppe atypisk behandlede døde i skandinavisk jernalder er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Archaeological Method and Theory. Analyserne af de to nævnte individer er foretaget med tilladelse fra Moesgaard Museum og Nordjyske Museer.

Fakta

• Studiet undersøger usædvanlige håndteringer af døde i skandinavisk jernalder.
• Flere af individerne bærer spor efter omfattende vold og traumer.
• Menneskelige rester blev i nogle tilfælde indbygget i huse og andre konstruktioner.
• Forskningen giver nye perspektiver på vold, ritualer og sociale strukturer i jernalderen.