Lokal butik i Aabenraa får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi
23.9.2026 13:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aabenraa har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere over 25% af butikkens strømforbrug.

Hos Dagrofa Foodservices Cash & Carry-kæde er smilene ekstra store, når solen skinner.
Godt vejr betyder typisk flere kunder i de lokale spisesteder, campingpladser og iskiosker, som derfor skal fylde lagrene op med råvarer fra Cash & Carry-butikkerne. Samtidig medfører solskin, at kædens nye solcelleanlæg har de bedste vilkår for at producere grøn strøm.
Etableringen af 21 solcelleanlæg i Cash & Carry-kæden begyndte i starten af sommeren, og for nylig kom turen til installation af solceller på taget af Cash & Carry-butikken i Aabenraa, der ligger på adressen Egelund 43, 6200 Aabenraa.
Forventningen er, at anlægget i Aabenraa på årlig basis skal producere omkring 27-28% af butikkens strømforbrug, mens det i enkelte uger vil dække op mod halvdelen.
Den lokale butikschef i Aabenraa, Klaus Davidsen, er rigtig glad for, at solcellerne også har fundet vej til butikstaget i Aabenraa:
”Vi er glade for, at vi i Aabenraa er en del af kædens landsdækkende investering i solceller, og at vi nu har fået vores eget anlæg op her på adressen. Vores kunde er meget prisbevidste, og derfor skal vi selvfølgelig dreje på alle håndtag, der mindsker vores omkostninger.”
Han fortsætter:
”I vores lokale Cash & Carry-butik arbejder vi løbende med at nedbringe vores energiforbrug og klimaudledning. Derfor udskiftede vi i december vores gamle oliefyr til fordel med en varmepumpe. Derfor var det også et helt naturligt næste skridt at få installeret det nye solcelleanlæg."
Hver sparet kilowatt-time gavner både klima og økonomi
Opsætningen af de nye solceller er et initiativ, der er forankret i Dagrofas bæredygtighedsprogram ’Grobund for mere’, som blev lanceret i starten af året.
Tenna Skov Thorsted, bæredygtighedschef i Dagrofa, følger solcelleudrulningen tæt, som ifølge hende er et konkret bevis på, hvordan klima og godt købmandskab går hånd i hånd.
Hun forklarer:
”Hver eneste kilowatt-time vi sparer på vores lokationer, gavner både klimaet og økonomien. Vores tilgang er, at arbejdet med grøn omstilling tager udgangspunkt i godt købmandskab. Det er langt fra et nyt princip i Dagrofa, men det er til gengæld første gang, at vi har haft mulighed for at lave en så stor investering i vedvarende energi på tværs af Dagrofa Foodservice og Cash & Carry-kæden.”
Afslutningsvis siger Tenna Skov Thorsted:
”Med ’Grobund for mere’ har vi forpligtet os til at øge vores andel af vedvarende energi frem mod udgangen af 2027, og vi høster i øjeblikket værdifulde erfaringer med opsætning af solcelleanlæg. Den viden kommer uden tvivl til at gøre stor nytte i forbindelse med fremtidige energiprojekter bl.a. sammen med vores selvstændige købmænd på detailsiden.”
Alle erhvervsdrivende og selvstændige med et CVR-nummer kan handle hos Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butikkerne enten via et fysisk besøg, gennem www.dagrofaengros.dk eller via platformen Wolt for Work.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- ’Grobund for mere’ er navnet på Dagrofas bæredygtighedsprogram, der blev lanceret i starten af 2026.
- Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Dagrofa Foodservice har 30 Cash & Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus/CHI Foodsupply og Prima Frugt. Aarstiderne er i løbet af foråret 2026 også flyttet ind hos os.
- Læs mere på www.dgfs.dk og https://www.dagrofa.dk/grobund-for-mere/
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice - Kommunikationschef
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder


Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Godkendt: Dagrofa overtager ABC Lavpris og kædens 16 lavprissupermarkeder12.11.2026 10:57:13 CET | Pressemeddelelse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Dagrofas køb af aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Handlen vil blive gennemført den 1. december 2026. ABC Lavpris fortsætter under eget navn og med samme ledelse i de 16 butikker, og ambitionen om på sigt at bringe kæden til flere dele af landet ligger fast.
Arbejdsglæde kender ingen alder: Gustav fylder 80 og møder stadig på arbejde hver mandag3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 6. november fylder Gustav Krogh 80 år. Efter mange år som købmand i detailhandlen har han nu sin faste mandag i Dagrofa Foodservices Cash & Carry-butik i Aarhus. Den dag glæder han sig til hele ugen.
Forældre kan være en af nøglerne til at løse manglen på faglærte30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark på vej mod at mangle 99.000 faglærte i 2030. Tidligere har erhvervslivet peget på de unges forældre som et problem for erhvervsuddannelser. En ny undersøgelse foretaget for Dagrofa viser, at opbakningen fra forældrene dog langt fra er det problem, den ofte gøres til.
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum