Royal Run kommer til Haderslev i 2027
17.9.2026 09:00:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
For første gang bliver Haderslev en af de fem værtsbyer for Royal Run. Den 17. maj 2027 samles tusindvis af deltagere og tilskuere til en folkefest fyldt med bevægelse, fællesskab og oplevelser i hjertet af Sønderjylland.

Når Royal Run gæster Haderslev næste år, bliver byens gader, pladser og grønne områder rammen om en af Danmarks største motionsbegivenheder.
"Vi er både stolte og begejstrede over, at Royal Run kommer til Haderslev. Det bliver en kæmpe festdag for hele kommunen og landsdelen. Uanset om man hopper i motionsskoene eller hepper fra sidelinjen, så bliver det en oplevelse, man har lyst til at være en del af," siger borgmester Mads Skau.
Han forventer, at Royal Run vil samle mennesker på tværs af regionen og skabe en stemning, der kan mærkes langt ud over kommunegrænsen.
"Royal Run har en helt særlig evne til at bringe mennesker sammen på tværs af både generationer, interesser og geografi. Vi glæder os derfor til at være en del af det fællesskab, når vi sammen skal skabe en oplevelse, som deltagerne sent vil glemme."
Ruten er endnu ikke fastlagt, men uanset hvordan ruten kommer til at ligge, kommer besøgende til at kunne se frem til en tur gennem en by med masser af historie og kultur.
"Vi har noget helt særligt at byde på. Fra den historiske domkirke og de hyggelige gader i bymidten til fjorden og den moderne havn med Streetdome. Vi har masser at vise frem, og Royal Run giver os en enestående mulighed for at vise Haderslev fra sin bedste side for resten af Danmark," siger Mads Skau.
En fest for fællesskabet
Haderslev har en stærk tradition for frivillighed og lokalt engagement. Det har blandt andet været med til at løfte store begivenheder som VM i mountainbike og som har skabt Europas største Stafet For Livet-arrangement. Mads Skau er sikker på, at fællesskabet endnu engang kommer til at bakke massivt op, når Royal Run kommer til byen.
"I Haderslev er vi aktive med hjerte og vilje, og det gælder også, når vi står sammen om store begivenheder. Jeg er sikker på, at de mange frivillige, foreninger og lokale kræfter vil være med til at skabe en helt særlig oplevelse for både deltagere og tilskuere."
I Haderslev har man valgt en samarbejdsmodel, hvor løbsarrangørrollen løftes af flere stærke aktører i fællesskab.
Frivillighedsgruppen kommer til at udgøre hjertet i den store frivilligindsats, som er afgørende for at skabe den særlige Royal Run-oplevelse for deltagere og gæster, mens DGI Sønderjylland bidrager med professionelle kompetencer inden for motionsløb, løbsafvikling, logistik og ruteplanlægning.
"Kombination af et stærkt lokalt frivilligfællesskab og solid faglig ekspertise giver os et stærkt fundament for at gennemføre Royal Run i Haderslev," siger Mads Skau.
Tyvstart allerede i januar
Royal Run kommer ikke kun til Haderslev på selve løbsdagen. Kommunen bliver også en del af bevægelsesindsatsen Mere bevægelse med Royal Run, som sidste år samlede over 98.000 deltagere på landsplan.
Fra januar til maj 2027 bliver der afholdt en række Træn med-arrangementer rundt i kommunen. Samtidig kan skoler, institutioner, virksomheder, foreninger og private arrangere deres egne Royal Side Runs og blive en del af MaratonMile. Fælles for aktiviteterne er, at de er gratis at deltage i og giver endnu flere mulighed for at blive en del af Royal Run-fællesskabet, allerede længe før startskuddet lyder i Haderslev.
"Selvom startskuddet først lyder den 17. maj næste år, så begynder forberedelserne, fællesskabet og festen allerede nu," siger Mads Skau.
Nøgleord
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkEmil Staulund LarsenKommunikationskonsulent
Tlf:20 30 25 51estla@haderslev.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


