Bo Yde Sørensen stopper som formand for Fængselsforbundet
16.9.2026 16:19:44 CEST | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen har valgt at give stafetten videre.

Beslutningen markerer afslutningen på en syvårig periode, hvor han har stået i spidsen for forbundets arbejde for det uniformerede personale i Danmarks Fængsler.
”Det har været en stor ære at repræsentere medlemmerne i Fængselsforbundet. Jeg er stolt af det arbejde, vi har udført sammen, og af den indsats vores medlemmer leverer hver eneste dag, men nu er tiden kommet til at give plads til nye kræfter,” siger Bo Yde Sørensen.
Han takker de mange samarbejdspartnere gennem årene.
”Jeg vil gerne takke medlemmer, tillidsrepræsentanter og kollegaer for den tillid og opbakning, som jeg har mødt gennem årene. Også et stort tak til direktøren for Danmarks Fængsler og til de mange politikere på Christiansborg, som arbejder for at forbedre vores medlemmers vilkår.”
Fængselsforbundets forretningsudvalg udtaler i en fælles udtalelse:
”Et stort tak til Bo Yde Sørensen for hans indsats for forbundet gennem syv år. Han har haft et stort fokus på vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår og var med til at sikre et markant lønløft til vores medlemmer i 2024 med trepartsaftalen. Bo Yde Sørensen har samtidig lagt et stort arbejde i at sikre ordentlige rammer for de ansatte i landets fængsler og arresthuse. Den indsats skal der nu arbejdes videre med.”
Fængselsforbundet vil nu igangsætte processen med at finde en ny formand.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Danmarks ældste fængselsbetjent28.8.2026 13:17:51 CEST | Nyhed
Trods sine 70 år har fængselsbetjent Henning Schram ingen akutte planer om at stoppe. Han har snart 50-års jubilæum i tjenesten.
Arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel: "Arbejdsmiljøet er ikke-eksisterende"13.8.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Efter 10 år som arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel har Morten Ronny Pedersen valgt at råbe vagt i gevær.
Sårbare indsatte deler nu celler på Kragskovhede Fængsel11.8.2026 09:29:37 CEST | Nyhed
Også Kragskovhede Fængsel er blevet pålagt at oprette et markant dobbeltbelæg.
Ny rekord: Vi nærmer os 5.000 indsatte i fængslerne5.8.2026 19:05:00 CEST | Nyhed
Det strømmer ind med fanger – og der er flere på vej.
133 procent overbelæg i sjællandske arresthuse4.8.2026 14:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er indført et fast, ekstraordinært højt overbelæg i syv sjællandske arresthuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum