Kolding Kommune

Borgere og virksomheder i Kolding får gratis adgang til solcelletjek

16.9.2026 13:48:55 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Kan det betale sig at sætte solceller på taget? Det spørgsmål får private husejere og virksomheder i Kolding nu lettere ved at få svar på. Kolding Kommune har indgået et samarbejde med SolarSim ApS, som giver alle borgere og virksomheder gratis adgang til et digitalt solcelletjek i et år – frem til den 15. september 2027.

Kokkekompagniet har installeret solceller på taget af deres bygning, der ligger i den nordlige del af Kolding. Anlægget dækker ca 25 pct. af deres samlede strømforbrug.
Kokkekompagniet har installeret solceller på taget af deres bygning, der ligger i den nordlige del af Kolding. Anlægget dækker ca 25 pct. af deres samlede strømforbrug.

Et solcelleanlæg kan være en god investering, der gavner både husejerens pengepung, virksomhedens bundlinje og klimaet. Men det kan være svært for den enkelte hus- eller virksomhedsejer at gennemskue, om investeringen kan betale sig. Derfor får alle borgere og virksomheder i Kolding Kommune gratis adgang til det uvildige onlineværktøj SolarSim.

Ved at stille værktøjet gratis til rådighed håber borgmester Jakob Ville, at flere vil undersøge mulighederne og få øje på fordelene ved solceller på taget. 

– Solceller kan give en lavere elregning og en vis grad af selvforsyning. Samtidig kan de delvist beskytte mod svingende elpriser. For mange kan solceller være en god investering med en relativt kort tilbagebetalingstid. Når anlægget er betalt, kan salg af overskudsstrøm desuden give en indtægt, siger borgmester Jakob Ville.

For virksomheder kan solceller samtidig være med til at styrke den grønne profil og ESG-regnskabet. For de større produktionsvirksomheder med store tagflader kan et solcelleanlæg bidrage til en større forsyningssikkerhed, hvis de kombinerer det med et batteri, der kan lagre strømmen.

Flere solceller på borgernes og virksomhedernes tagfladerne kan bidrage til at nå målene i kommunens klimahandleplan. Samtidig er der pres på arealerne i Kolding Kommune, og derfor er det attraktivt at udnytte flere tage til produktion af solenergi. 

Et solcelletjek giver et solidt beslutningsgrundlag

Værktøjet er nemt at anvende. Man går ind på hjemmesiden kommune.solarsim.dk og indtaster sin adresse. Hvis man kender sit præcise elforbrug kan man indtaste dette - ellers estimerer systemet forbruget.

SolarSim tager blandt andet højde for tagets hældning, skyggeforhold, elforbrug, elpriser, og potentielle strømslugere som fx en elbil, når værktøjet beregner potentialet for at installere solceller på en bestemt bygning.

– På baggrund af de indtastede oplysninger får man blandt andet forslag til antallet af solpaneler, et estimat af den forventede produktion, anlæggets pris og tilbagebetalingstid samt den forventede CO₂-besparelse, forklarer klima- og bæredygtighedskoordinator Torsten Zink Sørensen fra Kolding Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

Han fortsætter:

– SolarSim er et uafhængigt selskab, der ikke selv sælger solcelleanlæg. Det værktøj, vi har købt adgang til, skal udelukkende give husejere og virksomheder et bedre grundlag for at beslutte, om de vil gå videre med et solcelleprojekt.

Torsten Zink Sørensen gør desuden opmærksom på, at solceller ikke er relevante eller mulige alle steder.

– I nogle få områder kan lokalplaner, bevaringsværdier, bymiljø eller arkitektoniske hensyn begrænse mulighederne for at opsætte solceller. SolarSim skal derfor ses som et oplysnings- og beslutningsværktøj – ikke som en forhåndsgodkendelse af et solcelleprojekt, understreger Torsten Zink Sørensen.

Hvis man ønsker at opsætte solceller, bør man undersøge, hvilke regler og krav der gælder for den konkrete ejendom. 

Her kan du finde den gældende lokalplan for dit boligområde: https://experience.arcgis.com/experience/ffeddce8934a42128a49f8df73dd006f

Borgere og virksomheder bør derudover også undersøge i tingbogen, om der er tinglyst servitutter eller lignende, der forhindrer, at solceller kan sættes op.

Det er desuden en god idé at kontakte Kolding Kommunes Byggesagsafdeling på byggesag@kolding.dk. De kan blandt andet fortælle, om man skal søge om byggetilladelse, før man opsætter anlægget.  

Læs mere om etablering af solceller på www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/varme-og-energi/solcelleanlaeg-og-solfangere

Kontakter

Billeder

Kokkekompagniet har installeret solceller på taget af deres bygning, der ligger i den nordlige del af Kolding. Anlægget dækker ca 25 pct. af deres samlede strømforbrug.
Kokkekompagniet har installeret solceller på taget af deres bygning, der ligger i den nordlige del af Kolding. Anlægget dækker ca 25 pct. af deres samlede strømforbrug.
Download

Om Kolding Kommune

Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Sindets Dag 2026 i Kolding: Musik for Sindet15.9.2026 10:44:23 CEST | Pressemeddelelse

Kolding Kommune og SIND fejrer 8. oktober Sindets Dag 2026. I år er temaet musik for sindet. For vi har allesammen musikken med os – og denne dag deler vi den gennem sange og fortællinger, der giver et indblik i det at være menneske. Dagen er delt ind i to afdelinger. Fra kl. 14.30 til 16.30 er der fællesskabs-sang, hvor du kan være med i et Pop-Up Kor sammen med koret Livets Stemme. Lyt og syng med i en fællessangs-fortælling med Marielunds beboere og hør inviterede gæster præsentere sange under temaet ”Min sang for sindet”. Dørene åbnes igen kl. 18.30 til dobbeltkoncert. Først spiller Blandede Bolsjer bestående af musikere fra Vækststedet – og 19.45 går Mathilde Falch Trio på scenen. Begge bands er skabt af mennesker, der kender til det at være ramt på sindet – det første er lokalt kendt – det andet er landskendt. Der er fri entré hele dagen og alle er velkomne. Bemærk at billet til aftenens koncerter reserveres på ewiihouse.safeticket.dk fra 29/9. Dagen arrangeres i et samarbejde me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye