Clement Kjersgaard udfordrer Kolding:
9.9.2026 13:56:30 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Hvad skal der til for at skabe stærke fællesskaber?

Hvad sker der, når vi skaber noget sammen?
Det undersøger Nicolai Kultur lørdag den 19. september, når Kolding Tråden inviterer hele byen til en gratis festival om kreativitet, frivillighed og fællesskab.
Fra kl. 10 til 16 bliver Nicolai Kulturcenter fyldt med workshops, kunst, musik, samtaler, markeder og aktiviteter. Her skal man ikke nødvendigvis bare kigge på – man kan selv være med, skabe noget og møde nogle af de mange mennesker, der får Koldings kreative fællesskaber til at leve.
Festivalen markerer samtidig afslutningen på det fireårige projekt Hånd & Ånd, som Nicolai Kultur har gennemført med støtte fra Nordea-fonden. Siden 2022 har projektet undersøgt, hvordan håndværk, kreativitet og frivillighed kan skabe nye fællesskaber på tværs af generationer, erfaringer og foreningsliv.
Frivillighed – fællesskab eller gratis arbejdskraft?
Et af dagens højdepunkter er debatten om frivillighedens fremtid med Clement Kjersgaard. Hans opgave er ikke at finde de nemme svar, men at udfordre panelet og publikum og undersøge både mulighederne og faldgruberne.
For hvad sker der, når frivilligheden forandrer sig? De unge vil gerne engagere sig, men måske på andre måder end tidligere generationer.
Kulturinstitutioner og kommuner efterspørger frivillige, men hvornår er man medskaber – og hvornår bliver man bare en billig ressource? – og hvilken rolle skal kommunen spille? Skal den først og fremmest give penge og skabe gode rammer, eller kan og skal den være med til aktivt at skabe stærke fællesskaber?
Clement udforsker spørgsmålene sammen med politikere, forskere, kulturaktører, frivillige, unge og publikum i to debatrunder kl. 11–12 og 14–15.
Fra kreativitet til fællesskab
På festivalen lanceres også bogen Kolding Tråden – fra kreativitet til fællesskab, der udspringer af Hånd & Ånd. Bogen fortæller om nogle af de mennesker, initiativer og fællesskaber, der får kreativiteten til at blomstre i Kolding.
Der bliver også mulighed for at opleve et foredrag om craft-psykologi og høre mere om, hvorfor det at skabe med hænderne kan have betydning for trivsel, mening og følelsen af at høre til.
Kolding Tråden Festival er for alle – uanset alder og kreative evner.
Kolding Tråden Festival
Lørdag 19. september 2026, kl. 10–16
Nicolai Kultur, Skolegade 2C, 6000 Kolding
Gratis adgang men der skal bestilles billet til dele af arrangementet, se mere på www.nicolaikultur.dk
Kontakter
Jesper Rützou RosenkildeNicolai Kultur
Tlf:21344572jeros@kolding.dkBilleder

Links
NiCOLAI - Koldings bankende kulturhjerte
Nicolai Kultur udgør hjertet i Nicolai Kulturcenter, Koldings kulturelle centrum med børne-, unge- og voksenkultur i en kalejdoskopisk smeltedigel omkring den gamle skolegård hvor værksteder, biograf, stadsarkiv og en levende scene omkranser det kommende Street-Hub Kolding. En bydel med et bankende kulturhjerte i rivende udvikling.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Danmarks Naturstier støtter en Lillebæltsti i Kolding Kommune8.10.2026 13:07:58 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune modtager et stort bidrag fra Nordea-fonden, der står bag Danmarks Naturstier. Bidraget skal gå til en kystnær vandrerute, der skal forbinde Hejlsminde med Kolding Station via Skamlingsbanken, Stenderup Skovene og Løverodde. Ruten er planlagt i tre etaper, og det forventes at stien kan være færdig i 2028.
Stærke tal for Koldings skoler – særligt Munkevænget skiller sig ud6.10.2026 07:00:25 CEST | Pressemeddelelse
De seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at Kolding Kommunes skoler samlet set har en positiv faglig løfteevne. Særligt i matematik og naturfag klarer skolerne sig godt, og Munkevængets Skole skiller sig markant ud.
Årets arkitekturpriser 2026: Syv byggerier og anlæg belønnes for god arkitektur5.10.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro har Kolding Kommune uddelt priser og hædrende omtaler til en række byggerier og anlæg på Arkitekturens Dag, der i år blev markeret mandag den 5. oktober over hele landet.
Første etape af Marina City står klar: Hele Kolding inviteres til indvielse i efterårsferien5.10.2026 07:57:22 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 13. oktober inviterer Kolding Kommune til indvielse af første etape af Marina City. Her kan koldingenserne opleve, hvordan området ved Marina Syd allerede har forandret sig, og høre om ambitionerne for områdets videre udvikling.
Gamle møbler, nye idéer og godt selskab: Hyg og Byg er tilbage29.9.2026 21:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Et slidt møbel kan sagtens blive det fedeste i studieboligen. Søndag den 4. oktober kl. 10–15 fylder studerende Bronzehallen med genbrug, upcycling og fællesskab, når Redux – Affald og Genbrug inviterer til Hyg og Byg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum