Mobility Denmark

Mobility Denmark udvider medlemskredsen med motorcykelimportører

22.9.2026 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse

Del

Brancheorganisationen Mobility Denmark udvider nu medlemskredsen til også at omfatte importører af motorcykler. Dermed samles endnu en del af den danske mobilitetssektor i organisationen.

Mobility Denmark fortsætter udviklingen af organisationen i takt med, at mobilitetsbranchen forandrer sig. Efter de seneste års udvidelser med finansierings- og leasingselskaber, ladeoperatører samt virksomheder inden for delebiler og biludlejning omfatter medlemskredsen nu også motorcykelimportører.

“Motorcykelimportørerne står over for mange af de samme politiske og regulatoriske dagsordener som resten af vores medlemmer. Derfor er det et naturligt skridt at udvide medlemskredsen, så vi kan samle endnu en del af mobilitetsbranchen i ét fælles branchefællesskab,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Motorcykler er et fleksibelt transportmiddel, som, udover privat brug, anvendes til væsentlige samfundsopgaver. Det gælder blandt andet i politiets arbejde, hvor motorcyklens fremkommelighed og fleksibilitet kan være afgørende. Samtidig udvikler branchen sig løbende med nye sikkerhedsløsninger, teknologier og mobilitetsbehov, herunder også elektriske modeller. Med de nye medlemmer udvider Mobility Denmark sit fokus til endnu flere transportformer og styrker samtidig organisationens samlede repræsentation af mobilitetssektoren. De første nye medlemmer er Ducati Danmark og BMW Motorrad Danmark, og forventningen er at bygge på med flere:

Vi ser frem til at blive en del af Mobility Denmark og bidrage til at sætte endnu mere fokus på motorcykler som en vigtig del af den samlede mobilitet. Der er mange fælles dagsordener inden for trafiksikkerhed, teknologisk udvikling og gode rammevilkår, hvor vi kan stå stærkere gennem et fælles branchefællesskab,” siger Pernille Ingemann, Produktchef, Ducati Danmark.

Vi ser frem til at bidrage til Mobility Denmarks arbejde og til at indgå i et stærkt branchefællesskab. Mange af de udfordringer og muligheder, som præger mobilitetsområdet, går på tværs af køretøjstyper, og derfor giver det god mening, at motorcykelbranchen nu bliver en del af den fælles dialog,” siger Niklas Waldell, Motorrad Country Manager, BMW Motorrad Denmark.

Nøgleord

Kontakter

Fakta 

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye