Stor bevilling til ny vikingeudstilling i Tirpitz og på Nationalmuseet

Vikingerne har utvivlsomt spredt skræk langs Europas kyster, når deres drageskibe dukkede op i horisonten. De havde ry for at være hårdføre, dygtige håndværkere og erfarne søfarere. Allerede i 700-tallet tilbagelagde de store afstande til søs, for de blev båret frem af vinden i deres stærke sejl.

Ny forskning kaster lys over det arbejde, der gjorde togterne og havets handelsruter mulige, og alle dem, der blev tilbage og byggede fundamentet. Med uld fra tusindvis af får og måneders, ja års arbejde, med håndten og ved vævene blev de slidstærke sejl skabt.  Det var bl.a. kvindernes arbejde.

De fladbundede, klinkbyggede skibe var en vigtig innovation i vikingetiden. Men det var sejlet, som blev vikingernes adgang til verden. Med sejlet kunne vikingerne bevæge sig længere og hurtigere. I kølvandet opstod større byer af maritime netværk, som sammen med de berygtede plyndringstogter for alvor skrev nordboerne ind i verdenshistorien som en global magtfaktor med Knud den Stores Nordsøimperium som kronen på værket.

Sejlene blev skabt med spinde- og væveteknikker, man havde brugt i generationer. Nogle steder fremstillede man sejl i enorm skala.

I Henne Kirkeby, tæt ved Tirpitz ved Blåvand, har arkæologiske udgravninger afsløret sporene af en omfattende tekstilproduktion. Her blev tråde spundet og tekstiler vævet, som bar vikingetidens skibe frem over havet. Grubehuset, hvori man vævede tekstilerne, siges at være kvindens rum. På Nationalmuseet i København forventes den nye professor i vikingetiden, Marianne Hem Eriksen, at skabe et forskningscenter med fokus på bl.a. kvindernes rolle i vikingetiden.

”Med den generøse donation fra A.P. Møller Fonden kan vi nu samle landets nye viden om vikinger i én storslået udstilling, hvor vi forbinder Vest- og Østdanmarks historie. Sammen kan vi blive førende på vikingeoplevelser og forskning i Skandinavien”, siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.

Skjolde, sejl, pragtgenstande og international slagkraft
Når udstillingen åbner i Tirpitz, træder gæsterne ind i et sanseligt vikingeunivers, hvor de møder vores mangefacetterede og berømte forfædre. Den nye udstilling giver nye perspektiver på vikingemennesket bag skjoldene og sejlproduktionen – mænd, kvinder og børn, som levede i et samfund, der var præget af brutalitet og den stærkes ret.

Udstillingen forener arkæologiske fund fra udgravningerne i Henne Kirkeby med Nationalmuseets ikoniske vikingegenstande, interaktive elementer og en legende tilgang til formidlingen. Sammen skaber de to museer en stærk oplevelse, der bringer vikingetiden tæt på nutidens publikum.

”Vi er meget taknemmelige for den generøse bevilling, og glæder os til sammen med Nationalmuseet at kunne sætte fokus på en velkendt historie med en ukendt hovedperson – nemlig sejlet. Og fortælle historien om hvordan noget så lokalt som fårehold og vævning af uldstof giver vikingernes udlængsel vinger”, siger Museumsdirektør Claus Kjeld Jensen.

Ambitionerne er høje. Vikingudstillingen skal være i international klasse og tiltrække gæster til landet. Udstillingen udvikles løbende i takt med ny viden og forskning. Arbejdet sker i tæt samarbejde mellem de to museer, som deler viden, genstande og faglige kompetencer.

Kort om vikingesamarbejdet

• Udstillingen Bag sejlet åbner i Tirpitz i 2027 og på Nationalmuseet i 2029, hvor den skal stå i mindst ti år.
• Udstillingen bygger på Vardemuseernes udgravninger ved Henne og Nationalmuseets nye vikingeforskning, som forventes at udmønte sig i en centerdannelse, ledet af professor Marianne Hem Eriksen.
• Projektet har et stærkt videns- og kompetenceopbyggende sigte på tværs af landet mellem Nationalmuseet og Tirpitz/Vardemuseerne.
• Udstillingen henvender sig til den brede danske befolkning – børn, unge voksne og turister.
• A.P. Møller Fonden bidrager med 33 millioner kroner.