Banedanmark

Mindst 35 gange i år er Banedanmarks broer blevet påkørt

15.9.2026 10:23:17 CEST | Banedanmark | Pressemeddelelse

Del

Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer.

35 gange i 2026 har køretøjer påkørt Banedanmarks broer

Af og til må Banedanmark rykke ud og besigtige broer, som er blevet påkørt af lastbiler eller andre køretøjer.

Indtil videre er Banedanmarks broer blevet påkørt 35 gange i år. De 35 tilfælde er kun dem, som Banedanmark er blevet gjort opmærksomme på af for eksempel politiet eller borgere, og derfor er tallet formentlig væsentligt højere. De fleste skader bliver nemlig først opdaget, når Banedanmark er ude på det årlige eftersyn og kan konstatere skader på broerne.

Således er der ved de løbende eftersyn konstateret synlige påkørselsskader på omkring 300 af Banedanmarks broer, men mange af skaderne kan være påført i de foregående år.

”Det sker alt for tit, at særligt lastbiler bliver klemt fast eller på andre måder kolliderer med vores broer. Det er yderst sjældent, at jernbanen oven over broen bliver påvirket, men hver gang tager det ressourcer fra Banedanmark. Samtidig er det for vognmanden, som får regningen, en betragtelig udgift, og selvsagt må det være en ubehagelig oplevelse for chaufføren. Vi vil derfor gerne opfordre til, at alle landets chauffører orienterer sig grundigt om brohøjderne på de ruter, de kører på,” siger Mette Ask Hansen, som er broansvarlig sektionschef i Banedanmark.

Når en bro påkøres, bliver den undersøgt enten af Banedanmarks broingeniører, der har ansvaret for broens bæreevne, eller af en ekstern rådgiver. Alle de bærende elementer bliver gennemset først for mulige brud. Ofte er der blot tale om overfladiske skrammer i form af små betonafskalninger, som medfører mindre reparationer. I andre tilfælde kan der være større revner, afslåede betonstykker eller blotlagt armering, så det er nødvendigt med større reparationsarbejder.

Kontakter

Om Banedanmark

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.

https://www.bane.dk/

Følg pressemeddelelser fra Banedanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Banedanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye