Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser

I en gennemsnitlig dansk skoleklasse er der 20 børn. Af dem vil 13 have oplevet mindst en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år. Seks har set voldsomme billeder eller videoer, seks er blevet fotograferet uden samtykke, og fem er blevet talt eller skrevet grimt til.

Et af børnene i klassen vil være blevet udsat for et digitalt overgreb som afpresning, grooming eller deling af et intimt billede inden for det seneste år. Og fire af dem vil være blevet kontaktet af en fremmed voksen online.

Børn og unge i Danmark møder i høj grad bagsiden af at være online. Det viser en ny stor undersøgelse, som Red Barnet har foretaget i samarbejde med TrygFonden, og som kortlægger omfanget af 12 typer af digitale krænkelser over tid.

I den repræsentative undersøgelse svarer 66 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år – svarende til to ud af tre – at de har oplevet mindst en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år. Det er samme høje niveau som for to år siden, da undersøgelsen senest blev foretaget.

At det ikke er lykkedes at vende udviklingen vækker stor bekymring og frustration i Red Barnet.

–  Det er mere reglen end undtagelsen, at vores børn og unge oplever dybt ubehagelige ting online. Og de tror selv, at det bare er sådan, barndommen er online. Det er ubærligt at tænke på, og det er grotesk, at vi som samfund har ladet det ske. Selvom vi har diskuteret problemerne i årevis, betaler børn stadig med deres tryghed og sikkerhed, når de færdes online. Det må ikke fortsætte, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, og kalder på massiv regulering:

–  Det er meget velkomment og på høje tid, at Danmark vil indføre aldersgrænser for de platforme, som i dag ser stort på børns sikkerhed. Men aldersgrænser er kun det første skridt i at vende udviklingen.

Størstedelen af 9-12-årige er på platforme med aldersgrænse på 13 år
Børn og unges ubehagelige oplevelser online spænder vidt fra ulovlige digitale krænkelser som forsøg på grooming begået af fremmede voksne til grimme ord fra jævnaldrende. Krænkelserne rammer bredt, men især børn og unge, der er ensomme eller i lav trivsel, er udsatte. Piger er mere udsatte end drenge, og unge er i større risiko end de yngre børn.

For første gang dykker undersøgelsen også ned i de 9-12-åriges brug af platforme med en aldersgrænse på 13 år. Størstedelen af børnene i den alder (65 procent) er på en platform, som de ifølge platformens egen aldersgrænse er for unge til.

Lidt under halvdelen af de 9-12-årige (42 procent) bruger Instagram, TikTok eller Snapchat, som selv har sat en aldersgrænse på 13 år. Desuden er det de tre sociale medier, hvor børn og unge oftest har ubehagelige oplevelser og udsættes for krænkelser.

– Skruppelløse techgiganter bør slet ikke have adgang til børn i en så ung alder. Det skriger til himlen, at de helt åbenlyst ser gennem fingre med deres egne aldersgrænser, samtidig med at de via adfærdsdesign og algoritmer gør alt for at fastholde børn og unge på platforme, som flyder over med krænkelser og skadeligt indhold, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Flere 9-12-årige bruger Roblox
Undersøgelsen viser, at 56 procent af de yngste børn brugte Instagram, TikTok eller Snapchat for to år siden, og dermed er der sket et lille fald til nu, hvor tallet er 42 procent. Til gengæld er flere at de yngste børn kommet på gaming-platformen Roblox. En tredjedel (33 procent) af de ubehagelige oplevelser, som de 9-12-årige har haft, er netop foregået på Roblox, mens risikoen er bemærkelsesværdig høj for de yngste børn, der er på Snapchat.

Red Barnet opfordrer både politikere og forældre til at være opmærksomme på, at regulering af platforme ikke alene vil være nok til at løfte børnebeskyttelsen online og knække kurven, så færre børn og unge oplever krænkelser og ubehagelige oplevelser online:

–  Regulering er helt afgørende. Samtidig er vi voksne omkring børnene nødt til at blive markant bedre til at hjælpe dem. Og så har vi brug for, at regeringen investerer i børns digitale dannelse og teknologiforståelse. I to årtier har vi ladet børnene stå alt for alene i deres digitale liv, og nu står vi foran et massivt oprydningsarbejde. Det må vi på ingen måde undervurdere, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Især børn og unge, som oplever ensomhed, bruger AI-chatbots som fortrolig
Undersøgelsen giver også indblik i børn og unges brug af AI-chatbots. Tre ud af fire (77 procent) har brugt en AI-chatbot, og mange ser den som et attraktivt værktøj til at søge viden og rådgivning.

For 13 procent af børn og unge bliver chatbotten også brugt som en fortrolig, når de har behov for følelsesmæssig støtte. De fortæller for eksempel chatbotten ting, de synes er svære at tale med andre om, eller bruger den til at holde sig med selskab, hvis de føler sig alene. For børn og unge, som oplever ensomhed, er det en ud af tre (31 procent), der bruger chatbotten til følelsesmæssig støtte.

Red Barnet understreger, at børn har brug for mennesker, og at den kontakt aldrig må blive erstattet af kunstige venner drevet af kommercielle algoritmer. Derfor haster det med regulering.

– AI-chatbots har på kort tid sneget sig ned i lommerne på børn og unge, og derfor haster det med at stille krav til, hvordan de må interagere med børnene. Vi står i starten af en AI-æra, og som samfund må vi ikke begå de samme fejl, som vi har gjort med sociale medier, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

I morgen sætter Red Barnet og TrygFonden fokus på netop temaet om AI’s betydning for børn og unges liv, når de holder konferencen ‘AI på børneværelset – hvordan danner og beskytter vi børn?’. Konferencen og den nye undersøgelse er gennemført som en del af partnerskabet Digital Førstehjælp, der i tæt samarbejde med kommuner, politi, skoler og børnene selv udvikler en infrastruktur for håndtering af digitale overgreb. 

Fakta: Baggrund om undersøgelsen
•    Undersøgelsen ‘Når børn bliver krænket online’ bygger på spørgeskemabesvarelser fra 2.142 børn og unge i alderen 9-17 år samt kvalitative interviews med 14 unge i alderen 13-17 år. Det er tredje gang, Red Barnet gennemfører den repræsentative undersøgelse.
•    Stagnation på højt niveau: I 2021 havde 42 procent af børn og unge været udsat for en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år. I 2024 skete der en markant stigning til 69 procent, mens det i 2026 er 66 procent. Udviklingen over de seneste to år er dog ikke statistisk signifikant, og det betyder, at omfanget er på samme høje niveau.
•    Digitale krænkelser: Hver af de 12 undersøgte krænkelser online rammer nogenlunde lige mange børn og unge nu som for to år siden. At blive fotograferet uden samtykke er den type krænkelse, der er steget mest – især blandt 13-17-årige. At blive kontaktet af nogen, som de ikke ville tale eller skrive med, er faldet mest.
•    Digitale overgreb: 5 procent af børn og unge har været udsat for et digitalt overgreb, som er alvorligere hændelser, der typisk ligger inden for straffeloven. Det drejer sig fx om afpresning for intimt materiale eller økonomisk gevinst (3 procent), deling af intimt materiale uden samtykke (2 procent) eller tegn på grooming (2 procent). Nogle har været udsat for flere typer af digitale overgreb.
•    Platforme: Snapchat er den platform, hvor børn og unge har flest krænkende og ubehagelige oplevelser (47 procent). Derefter kommer TikTok (21 procent) og Roblox (16 procent).
•    Påvirkning: De ubehagelige oplevelser online betyder blandt andet, at børn og unge får ondt i maven (16 procent), bliver bange (11 procent), føler sig alene (10 procent), har svært ved at koncentrere sig (9 procent), ikke kan falde i søvn (8 procent) eller ikke tager i skole (3 procent).
•    Handling: Kun lidt mere end halvdelen (54 procent) vælger at handle, når de har været udsat for noget ubehageligt online. Kun 17 procent fortæller det til en forælder eller anden voksen i familien, mens fire procent går til en lærer eller pædagog.
•    Læs hele undersøgelsen her.